Legislator Case Law & Legislation
W19911917825 DK

Kontanthjælp - udmåling - nedsat grundydelse - ægtepar - familiesammenføring (* 1) (* 2)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1991 19178 Historic

Kontanthjælp - udmåling - nedsat grundydelse - ægtepar - familiesammenføring (* 1) (* 2)

SAGSFREMSTILLING

M kom i 1986 til Danmark som flygtning. Han modtog i perioder kontanthjælp. I 1988 indgik han ægteskab med H, som den 9. september 1989 kom til Danmark efter reglerne om familiesammenføring. Begge ægtefæller modtog herefter kontanthjælp med grundydelse efter bistandslovens § 37, stk. 2, 1. punkt.

Da M havde modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 9 måneder, nedsatte kommunen fra den 1. marts 1990 grundydelsen for begge ægtefæller, jf. bistandslovens § 37, stk. 2, 4. punkt., (nugældende § 37, stk. 2, 5. punkt.).

Amtsankenævnet ændrede kommunens afgørelse, idet nævnet fandt, at der tidligst kunne ske nedsættelse af den almindelige (dobbelte) grundydelse til ægteparret på det tidspunkt, hvor også hustruen havde modtaget den almindelige grundydelse i 9 måneder.

Sagen er behandlet på principielt ankemøde til afklaring af spørgsmålet om, fra hvilken dato 9 måneders reglen i bistandslovens § 37 gjaldt for dette ægtepar, idet parret var blevet gift længe inden familiesammenføringen, jf. herved Socialministeriets vejledning af 5. marts 1987 om kontanthjælp, pkt. 6.

AFGØRELSE

Kontanthjælp, som udmåltes efter reglerne om grundydelsen til ægtepar, kunne ikke ydes efter forskellige bestemmelser i bistandslovens § 37, stk. 2.

Ankestyrelsen var således enig med amtsankenævnet om, at der i henhold til bistandslovens § 37, stk. 2, 4. punkt. (nugældende § 37, stk. 2, 5. punkt.) tidligst ville kunne ske nedsættelse af den almindelige (dobbelte) grundydelse til ægteparret på det tidspunkt, hvor også hustruen havde modtaget den almindelige grundydelse i 9 måneder.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse.

Endelig adm. afgørelse 1991 19178 Historic

Kontanthjælp i form af grundydelse til ægtepar skal ydes efter samme bestemmelse i bistandslovens § 37, stk. 2.

I forbindelse med familiesammenføring skal den samlede hjælp derfor beregnes efter den høje (dobbelte) grundydelse, jf. § 37, stk. 2, 1.

punkt, indtil ægteparret har modtaget grundydelsen i en sammenhængende periode på 9 måneder.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →