Afslag på forlængelse af dagpengeperioden (* 1) (* 2)

Afslag på forlængelse af dagpengeperioden (* 1) (* 2)

SAGSFREMSTILLING

Kommunen traf afgørelse om, at lønmodtagerens dagpenge på grund af varighedsbegrænsning skulle standses pr. 30. september 1990, da pågældende gennem de sidste 18 måneder havde fået udbetalt dagpenge i mere end 52 uger, og iværksættelse af revalidering ikke ansås for overvejende sandsynlig.

Første sygedag var den 17. januar 1989.

Kommunen har begrundet afgørelsen med, at pågældende startede arbejdsprøvning den 16. maj 1990, men denne måtte opgives allerede den 18. maj 1990, idet vedkommende ikke var i stand til at udføre det pålagte arbejde.

Kommunen henviser endvidere til blandt andet lægeerklæ-ring af 16. juli 1990 fra egen læge, hvorefter revalide-ring synes umiddelbart udsigtsløs, og til lægeerklæring af 23. juli 1990 fra neurokirurgisk afdeling, hvori det anføres, at pågældende »...Har fået tilbudt revalideringsforsøg, er ikke særligt indstillet herpå. Ønsker at få bevilget førtidig folkepension.«

Ansøgning om pension er indgivet den 2. august 1990.

Lønmodtagerens egen læge har begrundet klagen over dagpengeophøret med, »...at patientens tilstand og prognose er meget usikker, at diagnosen er ukendt, og at en lægelig udredning pågår fortsat.«

AFGØRELSE

Dagpengeudvalget har på sit møde den 1. marts 1991 truffet den afgørelse, at kommunen ikke har pligt til at forlænge dagpengeperioden ud over varighedsbegrænsningen den 30. september 1990, da det ud fra sagens oplysninger ikke kan anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat, jf. dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1.

Udvalget har ved afgørelsen lagt vægt på, at pågældende ud fra sagens

oplysninger ikke i tilstrækkelig grad har været motiveret for

revalideringsforsøg.

Dagpengeudvalget tiltræder således kommunens afgørelse.

Afslag på forlængelse af dagpengeperioden, da revalide-ring ikke kan anses for overvejende sandsynlig, bl.a. fordi påbegyndt arbejdsprøvning måtte opgives allerede efter 3 dage.