Kontanthjælp - udmåling - grænsebeløb - maksimering - reduktion - fordeling på hjælpens bestanddele - store bidragsforpligtelser (* 2) (* 3)

Kontanthjælp - udmåling - grænsebeløb - maksimering - reduktion - fordeling på hjælpens bestanddele - store bidragsforpligtelser (* 2) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

M fik fra den 1. januar 1990, efter at have modtaget kontanthjælp i 9 måneder, udmålt hjælpen med nedsat grundydelse efter bistandslovens § 37, stk. 2, 5. punktum, på 2.400 kr. samt boligtillæg på 963 kr. Da han efter skilsmisse var pålagt normalbidrag over for seks børn, blev der desuden udmålt børnetillæg på 6 x normalbidraget, i alt 3.786 kr.

Den samlede beregnede hjælp udgjorde herefter 7.149 kr. pr. måned, hvilket oversteg grænsebeløbet for den hjælp, der kunne ydes ham, jf. bistandslovens § 37, stk. 5, på 5.200 kr. pr. måned.

Kommunen foretog herefter en forholdsmæssig reduktion af børnetillæggene og den øvrige kontanthjælp, hvorefter den hjælp, der kunne udbetales, udgjorde 2.446 kr.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet pålagde kommunen at udbetale kontanthjælp med et beløb svarende til den udmålte grundydelse og boligtillæg. Et eventuelt overskydende beløb af den udmålte hjælp skulle anvendes til delvis dækning af M's bidragspligt over for hans seks børn.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der ved reduktionen i hjælpen til dækning af bidragspligten burde levnes M et beløb af den udmålte hjælp, hvoraf hans udgifter til bolig og underhold kunne dækkes. Nævnet fandt, at der ved vurderingen heraf burde tages udgangspunkt i bistandslovens § 37, stk. 2, 5. punktum, samt de aktuelle boligudgifter.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Kommunen klagede over nævnets afgørelse og henviste bl.a. til, at kommunen havde truffet generel beslutning om, at der i situationer, hvor kontanthjælpen nedsættes til dagpengemaksimum eller 90 % af hidtidigt niveau, og hvor børnetillæg omkonteres til bidragskonto, skal ske en forholdsmæssig reduktion af grundydelse, boligtillæg og børnetillæg, jf. SM O-68-87. (* 1)

Antaget til principiel behandling

Sagen blev antaget til principiel behandling under henvisning til, at SM O-68-87 ikke tog stilling til problemet i den foreliggende sag og desuden var afgjort inden indførelsen af faste ydelser i bistandsloven, samt til, at Socialstyrelsen havde udtrykt ønske om en afklaring af spørgsmålet om, hvordan kontanthjælp, der skulle reduceres som følge af grænsebeløbet i bistandslovens § 37, stk. 5, skulle beregnes i en situation med meget store bidragsforpligtelser.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 37.

Socialministeriets vejledning af 5. marts 1987 om kontanthjælp efter bistandsloven.

Socialministeriets vejledning af 17. februar 1989 om ændring af vejledning om kontanthjælp efter bistandsloven, pkt. 7.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Som udgangspunkt måtte der foretages en forholdsmæssig reduktion af samtlige poster i den udmålte kontanthjælp, når denne oversteg den hjælp, som efter § 37, stk. 5, højst kunne udbetales.

Ved reduktionen i M's hjælp til dækning af hans bidragsforpligtelser burde der dog levnes ham et beløb til dækning af hans boligudgifter og underhold, svarende til boligtillægget og den nedsatte grundydelse efter bistandslovens § 37, stk. 2, 5. punktum.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse.

(* 1) Efter SM O-68-87 skulle der, når den udmålte kontanthjælp oversteg det beløb, der maksimalt kunne udbetales, ske forholdsmæssig reduktion i samtlige poster, der indgik i beregningen ved udmåling af hjælp.

Når den udmålte kontanthjælp overstiger den hjælp, som efter § 37, stk. 5, højst kan udbetales, skal der som udgangspunkt foretages en forholdsmæssig reduktion af samtlige poster i den udmålte hjælp. Der skulle dog mindst udbetales et beløb, som svarer til den nedsatte grundydelse efter bistandslovens § 37, stk. 2, 5. punktum, og boligtillæg.