Underholdsbidrag - faktisk adskillelse. (* 1)

Underholdsbidrag - faktisk adskillelse. (* 1)

A klagede for indkomståret 1986 over, at de stedlige skattemyndigheder havde anset hende for indkomstskattepligtig af et beløb på 110.000 kr., som hendes ægtefælle havde fradraget som underholdsbidrag.

Det fremgik af sagen, at ægtefællerne i marts måned 1986 var flyttet fra hinanden. I forbindelse hermed fastsatte Københavns Statsamt ved resolution af 17. juni 1986 bidragspligt, således at ægtefællen med virkning fra den 13. marts 1986 og indtil videre skulle betale et bidrag på 11.000 kr. månedlig til klagerens underhold. Skatterådet havde i november 1989 meddelt, at ægtefællen var berettiget til fradrag for betaling af underholdsbidrag i 1986 på i alt 110.000 kr., og i konsekvens heraf blev klagerens skattepligtige indkomst forhøjet med et tilsvarende beløb.

De stedlige skattemyndigheder havde begrundet forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst med, at underholdsbidrag var skattepligtigt for modtageren, såfremt bidraget var fastsat eller godkendt af det offentlige, jf. ligningslovens § 10, stk. 2, sammenholdt med kildeskattelovens § 4, jf. § 26, stk. 3, litra f.

Told- og Skattestyrelsen havde erklæret sig enig med de stedlige skattemyndigheder i, at klageren skulle indkomstbeskattes af det modtagne hustrubidrag på 110.000 kr., jf. kildeskattelovens § 26, stk. 3, litra f, fordi bidraget var fastsat af det offentlige, jf. kildeskattelovens § 10, stk. 2, og Landsskatterettens offentliggjorte kendelse, LSR 1982 nr. 151.

Klagerens revisor havde heroverfor gjort gældende, at i tilfælde af samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse blev samlivet i skattemæssig henseende anset for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelse af samlivet havde fundet sted, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 4. I disse tilfælde fandt den selvstændige skatteansættelse først sted fra begyndelsen af det efterfølgende indkomstår. I det foreliggende tilfælde, hvor klageren således skattemæssigt var samlevende med ægtefællen i hele indkomståret 1986, var hun ikke for dette år ansat selvstændigt til skat, hvorfor det modtagne underholdsbidrag i medfør af ligningslovens § 10, stk. 2, ikke skulle medregnes til den skattepligtige indkomst.

Klagerens revisor henviste over for Landsskatteretten til en Vestre Landsretsdom af 28. august 1987, hvor retten fandt, at der ikke var hjemmel til at statuere indkomstskattepligt af hustrubidrag, som på grund af faktisk adskillelse var oppebåret i tiden fra den 22. maj til den 7. december 1979, hvor ægtefællerne blev separeret, og på hvilket tidspunkt sambeskatning ophørte. Det var i dommen anført, at da ophør af sambeskatningen af ægtefællerne i medfør af den dagældende kildeskattelovs § 10, stk. 1, jf. stk. 2, tidligst kunne ske fra separationstidspunktet, fandtes der ikke at være hjemmel til at beskatte det modtagne underholdsbidrag i tiden forud herfor. Det var revisorens opfattelse, at den daværende kildeskattelovs § 10, stk. 1 og 2, var enslydende med den nugældende ligningslovs § 10, stk. 1 og 2, hvorfor beskatning af det af klageren modtagne underholdsbidrag ikke kunne finde sted, idet klageren som følge af den faktiske samlivsophævelse ikke var ansat selvstændig til skat.

Landsskatteretten bemærkede, at klageren i medfør af kildeskattelovens § 4, stk. 4, i skattemæssig henseende var samlevende med sin ægtefælle til udgangen af 1986.

I henhold til kildeskattelovens § 4, stk. 1, skulle klageren beskattes af sin indkomst. Da det modtagne underholdsbidrag opfyldte betingelserne i ligningslovens § 10, stk. 2, skulle bidraget i medfør af kildeskattelovens § 26, stk. 3, litra f, herefter medregnes til klagerens arbejdsindkomst. Den påklagede ansættelse blev derfor stadfæstet.

LV 1990, B 1.5.3.

Et ægtepar var i marts 1986 flyttet fra hinanden, men hverken separeret eller skilt. Statsamtet havde i juni 1986 fastsat underholdsbidrag til hustruen fra 13. marts 1986. I medfør af kildeskattelovens § 4, stk. 4, var ægtefællerne i skattemæssig henseende samlevende i hele 1986, men da underholdsbidraget til hustruen opfyldte betingelserne i ligningslovens § 10, stk. 2, skulle dette i medfør af kildeskattelovens § 26, stk. 3, litra f, medregnes til hustruens arbejdsindkomst, jf. sidstnævnte lovs § 4, stk. 1.