Tab - aktier - næring ej antaget. (* 1)

Tab - aktier - næring ej antaget. (* 1)

Aktieselskabet A klagede for skatteårene 1987/88 og 1988/89 over, at de lokale skattemyndigheder havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med henholdsvis 50.553 kr. og 899.416 kr. Forhøjelsen for skatteåret 1987/88 skyldtes, at selskabet ikke blev anset for berettiget til fradrag for tab på en enkeltstående valutaterminsforretning.

Skatteankenævnet havde som begrundelse herfor anført, at den pågældende handel ikke kunne anses for indgået i tilknytning til selskabets erhvervsmæssige virksomhed. Forholdet skulle efter nævnets opfattelse i stedet behandles som enkeltstående væddemålskontrakt, hvilket betød, at gevinst var skattepligtig, medens tab ikke kunne fratrækkes, jf. statsskattelovens § 4 f.

Forhøjelsen for skatteåret 1988/89 skyldtes, at fradrag på 899.416 kr. for tab ved salg af aktier ikke var godkendt, idet disse var anset for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2.

Det klagende selskabs formål var at drive virksomhed med handel, håndværk, fabrikation samt finansiering. Dets hovedprodukter omfattede teknik og maskinel til fremstilling af vedvarende energikilder.

I januar 1986 havde selskabet indgået en aftale med en sparekasse om dennes køb og salg af værdipapirer for selskabets regning med det formål gennem sparekassens placeringer at give selskabet det størst mulige afkast af det af aftalen omfattede indskud. Ifølge den oprindelige aftale skulle selskabet indskyde 6,5 mio. kr., hvilket beløb i april 1986 blev forhøjet med 3 mio. kr. til 9,5 mio. kr.

Aftalen med sparekassen blev ophævet i september 1987, og selskabet havde da fået udbetalt et beløb på 9.559.748 kr., der udgjorde betaling for beholdning af aktier og obligationer pr. nævnte dato. Selskabet havde efter det oplyste ikke fået en specifikation af fordelingen af beløbet. Selskabets fordeling samt dets opgørelse af det realiserede nettotab ved salg af aktier var fremkommet således

Udbetaling i alt 9.559.748 kr. -indestående på kontoen 625.606 kr. salgspris for aktier og obligationer 8.934.142 kr. -salgspris for obligationer beregnet til kurserne pr. 11.9.1987, samt renter og kurtage - i alt 4.676.639 kr. salgspris for aktier i behold 11.9.1987 4.257.503 kr. -købspris for disse aktier 4.269.155 kr. tab på aktier 11.652 kr. realiseret nettotab ved salg af aktier i perioden 1.10.1986 - 10.9.1987 879.831 kr. renteudgifter m.v. 7.933 kr. samlet nettotab ved salg af aktier 899.416 kr.

Det var oplyst, at der indtil aftalens ophør i 1987 var foretaget ca. 60 aktiehandler. Selskabet havde ikke herefter haft beholdninger af obligationer, aktier eller andre værdipapirer.

Selskabets repræsentant fremhævede den betydelige omsætningsnedgang, der var oplyst under sagsbehandlingen, og som skyldtes en voldsom afmatning i salget af selskabets hovedprodukt. Denne omsætningsnedgang havde motiveret selskabet til at indgå aftalen med sparekassen, således at selskabets betydelige likvide midler, der var et produkt af aktivitetsnedgangen, kunne nyttiggøres på en mere aktiv måde end ved passiv anbringelse.

Selskabet gjorde gældende, at det ved den i det først omhandlede regnskabsår påbegyndte aktivitet med indgåelse af valutaterminsforretninger og handel med aktier havde etableret en erhvervsmæssig aktivitet, der var omfattet af såvel statsskattelovens som aktieavancebeskatningslovens næringsbegreb, jf. statsskattelovens § 5 a og aktieavancebeskatningslovens § 3.

Til støtte herfor anførtes, at den nævnte indgåede betydelige valutaterminsforretning var et led i påbegyndelsen af selskabets næringsvirksomhed og som følge heraf måtte ses i sammenhæng med de i det følgende regnskabsår indgåede aktiehandler, at selskabets handel med værdipapirer var omfattet af selskabets formålsbestemmelse, samt at såvel den investerede kapitals størrelse, antallet af handler samt aktivitetens tidsmæssige forløb støttede den antagelse, at der forelå næringsvirksomhed i forbindelse med omsætning af aktier og finansielle instrumenter.

Landsskatteretten bemærkede, at området for anvendelse af næringsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 3 var begrænset til tilfælde, hvor aktierne var erhvervet med henblik på videresalg med fortjeneste af en skattepligtig, der havde det som erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer.

Under hensyn til, at der var tale om et selskab uden professionel tilknytning til værdipapirhandel, som over en kort årrække via en sparekasse havde foretaget de omhandlede tabsgivende aktiehandler, fandt retten ikke, at selskabet kunne anses for næringsdrivende i relation til aktiehandel. Det fandtes herefter, at ansættelserne, hvorefter valutaterminsforretningerne var behandlet efter statsskattelovens § 4 f og aktietabene efter aktieavancebeskatningslovens regler, måtte stadfæstes.

LV 1990, SH 2.3.

Et selskab, der drev produktionsvirksomhed, havde på grund af omsætningsnedgang betydelige likvide midler til rådighed, og overførte ca. 9 1/2 mio. kr. til en sparekasse. Denne skulle for beløbet indkøbe værdipapirer for selskabets regning. Selskabet havde haft tab på en enkeltstående valutaterminsforretning og større tab på aktier ved arrangementets ophør. Selskabet blev ikke anset for omfattet af næringsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 3, og kunne derfor ikke fradrage tab på aktiesalget, og ej heller på valutaterminsforretningen.