Afståelse - stadeplads - lejemål. (* 1)

Afståelse - stadeplads - lejemål. (* 1)

A klagede for indkomståret 1988 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde anset fortjeneste ved overdragelse af rettighed til stadeplads på Københavns Engros Grønttorv som skattefri goodwill, men som skattepligtig særlig indkomst, jf. lov om særlig indkomstskat m.v. § 2, nr. 5.

Klageren, som drev et gartneri i Københavns omegn, havde pr. 1. marts 1988 overdraget en stadeplads på Københavns Engros Grønttorv til en kollega B for 80.000 kr. Klageren havde ejet retten til stadet i ca. 25 år, men stadet havde i de senere år ikke været benyttet af klageren, men af ejeren af nabostadet, B, som havde betalt stadelejen fra og med 1986, og som havde solgt grove grøntsager som klageren.

Klageren havde ikke benyttet stadepladsen i de senere år forud for salget, idet han fra omkring 1986 havde afsat sin produktion gennem en kommissionær, som handlede fra Grønttorvet.

Staderne blev tidligere overdraget uden vederlag, men for ca. 10 år siden var man begyndt at tage en pris for overdragelser. Københavns Engros Grønttorv A.m.b.a. skulle godkende overdragelser, og klagerens overdragelse af rettigheden til stadepladsen var godkendt af en torveinspektør. Grønttorvet havde oplyst over for den kommunale skattemyndighed, at Grønttorvet ikke gik ind i størrelsen eller fordelingen af købesummen.

Klageren havde ved indkomstopgørelsen for 1988 betragtet fortjeneste ved salget, 77.769 kr., som skattefri goodwill. Klageren havde oplyst, at køberen ligeledes havde betragtet købet af stadepladsen som køb af goodwill.

De stedlige skattemyndigheder havde ved ansættelsen af klagerens skattepligtige særlige indkomst for indkomståret 1988 medregnet en avance på 77.769 kr., idet der var anset at være tale om afståelse af retten ifølge en lejekontrakt, jf. lov om særlig indkomstskat m.v. § 2, nr. 5. Skattemyndigheden havde henvist til, at salget af stadet var sket på en standardkontrakt, at klageren i nogle år før afhændelsen ikke havde benyttet stadet, samt at klageren fortsatte med sin gartnerivirksomhed efter overdragelsen, således at der ikke i forbindelse med overdragelsen af stadepladsen var overdraget eller opgivet nogen del af virksomheden.

Klageren og hans revisor påstod principalt, at hele vederlaget betragtes som goodwill. Subsidiært påstod klageren, at 50% af vederlaget blev betragtet som goodwill og 50% som afståelse af lejemål.

Det blev anført, at der til stadet var knyttet en kundekreds, som faktisk blev afstået ved salget, at klageren havde skabt kundekredsen gennem 23 aktive år, samt at B rent teknisk havde overtaget kundekredsen i 1986, hvorefter han først havde betalt ved købet af rettigheden til stadepladsen i 1988. Det blev endvidere anført, at det for sælger måtte være uden betydning, om køber i forbindelse med købet etablerede en kundekreds, eller om han udvidede en i forvejen bestående kundekreds, samt at der var tale om en aftale truffet mellem to uafhængige parter. Endelig blev henvist til Østre Landsrets dom af 6. december 1989 (»skat« 1990, nr. 2, side 95). Landsskatteretten bemærkede, at stadepladsen fra og med 1986 havde været benyttet af B, samt at klageren siden ophøret med salg af varer fra stadepladsen havde afsat sine varer gennem en kommissionær, som handlede fra Grønttorvet.

Retten fandt det herefter ikke godtgjort, at klageren ved overdragelsen af stadepladsen i 1988 havde mistet goodwill, og idet der i øvrigt var tale om overdragelse af rettigheden til en stadeplads, fandtes det modtagne vederlag at være betaling af afståelse af lejemål, omfattet af lov om særlig indkomstskat m.v. § 2, nr. 5.

Den påklagede ansættelse af den skattepligtige særlige indkomst for indkomståret 1988 blev herefter stadfæstet.

LV 1990, L 6.2.5.

En gartneriejer havde i ca. 25 år solgt grøntsager fra en lejet stadeplads på Københavns Engros Grønttorv. Fra 1986 havde lejeren af nabostadepladsen, der handlede med samme type grøntsager, anvendt klagerens stadeplads og betalt for denne. Klageren havde derefter solgt sine grøntsager gennem en kommissionær. I 1988 havde klageren solgt retten til stadepladsen til brugeren af denne for 80.000 kr. Fortjenesten herved blev anset for særlig indkomstskattepligtig som betaling for afståelse af lejemål, jf.

lov om særlig indkomstskat m.v. § 2, nr. 5.