Skattepligt - fraflytning Grønland - dobbeltbeskatningsoverenskomst. (* 1)

Skattepligt - fraflytning Grønland - dobbeltbeskatningsoverenskomst. (* 1)

A klagede over, at de lokale skattemyndigheder i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, havde anset hans fulde skattepligt til Danmark for ophørt fra og med hans fraflytning til Grønland den 24. oktober 1989 med samtidig opgivelse af hans hidtidige bopæl i Danmark.

Som begrundelse for den påklagede afgørelse havde skattemyndighederne navnlig henvist til SD-cirkulære 1988-42, næstsidste afsnit, der er sålydende

»Det vil ved fraflytning den 1. januar 1989 eller senere ikke længere være muligt at bevare skattepligten efter kildeskattelovens § 1 nr. 2 og samtidig kræve, at indkomsten opgøres under hensyn til, at skatteyderen skal anses for hjemmehørende i et land, hvormed Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftale, medmindre der er tale om fraflytning til et land, hvis skattesystem ikke godkendes.«

Klageren anførte overfor Landsskatteretten, at skatteankenævnet havde anset hans fulde skattepligt for ophørt pr. 24. oktober 1989.

Han udrejste til Grønland den 24. oktober 1989. Ved indsendelsen af selvangivelsen for 1989 påførte han den grønlandske indtægt på selvangivelsen.

Han havde opholdt sig i Grønland i mere end 6 måneder i sammenhæng, nemlig i perioden 24. oktober 1989 - 1. maj 1990. Han havde ikke på noget tidspunkt påberåbt sig at være hjemmehørende i Grønland. Han mente derfor, at han stadig var fuld skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr. 2, idet han ikke havde bopæl i Danmark.

Af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Grønland fremgik af artikel 4, at man anses for hjemmehørende ved ophold i mere end 6 måneder. Det fremgik også af vejledning til overenskomsten side GR35, at den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1, nr. 2, kun kan ophæves, såfremt man påberåber sig dette. Uagtet overenskomsten automatisk anser en for hjemmehørende efter 6 måneder, er dette altså ikke det samme som, at man har påberåbt sig dette.

SD-cirkulære nr. 1988-42 ændrede intet ved dette, idet det i cirkulæret udtrykkeligt anførtes, at skattepligten ikke kunne ophøre, såfremt man forholdt sig passiv.

Det var i øvrigt i ligningsvejledningen for dobbeltbeskatningen for 1990 - vel for at præcisere dette -under afsnit DA 2.2. (side 18) anført, at der ikke kan kræves erklæring/dokumentation for hjemsted.

Klagerens konklusionen var derfor, at hans fulde skattepligt bestod og, at hans grønlandske indtægt skulle behandles efter reglerne i overenskomsten (artikel 4), dvs. at den grønlandske indtægt ikke skulle medregnes på selvangivelsen.

Landsskatteretten fandt, at det under hensyn til det af klageren anførte, hvorefter den omhandlede grønlandske indkomst - uanset fuld skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, - ikke skulle medregnes ved indkomstopgørelsen til Danmark, måtte lægges til grund, at klageren påberåbte sig, at indkomsten skulle opgøres under hensyn til, at han i perioden fra den 24. oktober 1989 i medfør af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Grønland skulle anses for hjemmehørende i Grønland. Retten fandt herefter, at klageren var omfattet af det i SD-cirkulære 1988-42, næstsidste afsnit anførte, som retten fandt at kunne tiltræde. Retten var herefter enig med skatteankenævnet i, at klagerens skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, var ophørt fra og med den 24. oktober 1989.

LV 1990, D 1.2.2.

En skatteyder var fraflyttet til Grønland den 24. oktober 1989 med opgivelse af hidtidig bopæl i Danmark, og havde opholdt sig i Grønland i mere end 6 måneder. Klageren blev ikke anset for fortsat skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, nr.

2, idet han havde påberåbt sig, at den grønlandske indkomst skulle behandles efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk.

2, og således påberåbt sig, at han blev anset for hjemmehørende i Grønland, jf. SD-cirkulære 1988-42.