Goodwill - kollektion for Vare- og Landbrugslotteriet - kiosk. (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Goodwill - kollektion for Vare- og Landbrugslotteriet - kiosk. (* 1)
A klagede for indkomståret 1987 over, at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet hendes selvangivne særlige indkomst med 30.000 kr., idet myndighederne havde anset en del af vederlaget for overdragelse af en kiosk, 30.000 kr., for omfattet af lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 5, som vederlag for salg af rettigheder til en udbyttekontrakt.
Det fremgik, at klageren siden 1. juni 1986 havde drevet en kiosk fra den af hende samtidig erhvervede erhvervsejerlejlighed i X. Fra kiosken havde klageren tillige drevet lotterikollektion for Varelotteriet og Landbrugslotteriet. Klageren havde ikke selv betalt noget vederlag i forbindelse med erhvervelse af lotterikollektionen, idet en goodwillbetaling på 23.000 kr. vedrørte anden virksomhed end kiosk og lotteri.
Den 1. december 1986 havde klageren solgt kiosken til B, der den 1. februar tillige havde erhvervet ejerlejligheden.
Ifølge købekontraktens § 4 var købesummen på 170.000 kr. fordelt med 60.000 kr. for inventar, 30.000 kr. for goodwill, 50.000 kr. for varelager og 30.000 kr. for lotteri.
Landbrugslotteriet havde udtalt, at en kollektion ikke kunne handles eller overdrages af en kollektør til en ny indehaver af forretningen, og den nye indehaver skulle indgå ny kontrakt med Landbrugslotteriet. Landbrugslotteriet havde endvidere udtalt, at B var kollektør fra 1. december 1986 til 4. april 1989, hvor kollektionen var overgået til C.
B havde afvist at berigtige købekontraktens § 4 således, at goodwill blev sat til 60.000 kr. og lotteri til 0, idet hun havde foretaget afskrivninger på lotteriet. B besvarede en høring fra Landsskatteretten med, at der ifølge den oprindelige salgsopstilling var forlangt 115.000 kr. for goodwill og 30.000 kr. for lotteri, og da goodwill var forhandlet ned til 30.000 kr., fastholdt hun, at der ikke var betalt for yderligere goodwill, men at der var betalt 30.000 kr. for lotteriet.
De stedlige skattemyndigheder havde begrundet afgørelsen med, at klageren rent faktisk havde indgået aftale om overdragelse af en lotterikollektion, hvor der var fastsat en overdragelsessum på 30.000 kr. Det forhold, at klageren var uden indflydelse på, om køberen kunne overtage lotterikollektionen, kunne ikke efter myndighedernes opfattelse tillægges nogen betydning i skattemæssig henseende.
Klagerens repræsentant anførte til støtte for påstanden om nedsættelse af den særlige indkomst til det selvangivne beløb, at det i kontrakten fastsatte beløb for lotteri var den større goodwill, der fulgte af, at der tillige var lotterikollektion i forretningen. Da retten til lotterikollektionen var en personlig og uoverdragelig ret, der tildeltes efter ansøgning, forelå der ikke en ret til en udbyttekontrakt, omfattet af lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 5.
Repræsentanten henviste til, at goodwill, opgjort efter SD-cirkulære 1988-17, udgjorde 103.253 kr. for kiosken alene. Der henvistes endvidere til LSR 1976, nr. 50 og LSR 1975, nr. 129, hvor der blev statueret goodwill og ikke salg af rettigheder uanset uoverdragelighed. Der henvistes endelig til, at købekontrakten var udfærdiget af ejendomsmægler, som ikke var opmærksom på de skattemæssige aspekter, eller på, at hans benævnelser kunne misfortolkes.
Told- og Skattestyrelsen udtalte til sagen, at vederlaget på 30.000 kr. for lotteri måtte anses for omfattet af lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 9, som godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur el. lign., da klageren efter styrelsens opfattelse havde opgivet sin autorisation. Der var ikke tale om salg af et aktiv, som klageren ikke civilretligt kunne disponere over, og styrelsen anså det herefter for uden betydning, om klageren havde krav på ydelsen eller havde modtaget ydelsen som en liberalitet, jf. Colding og Dyhr's kommentar til lov om særlig indkomstskat, side 149-150.
Klagerens repræsentant gjorde hertil gældende, at der ikke forelå et agentur i denne sag, men en uoverdragelig personlig autorisation, og at klageren ikke ifølge det aftalte havde opgivet en rettighed.
Landsskatteretten bemærkede, at der ikke var sket overdragelse af en ret til en udbyttekontrakt, der var omfattet af lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 5, i form af en kontrakt om et formuegode af materiel eller immateriel art eller udbytte som andel af overskud, da afkast af lotterikollektion var vederlag for en personlig arbejdsindsats i et lønmodtagerforhold. Retten bemærkede endvidere, at der ikke blev ydet erstatning eller vederlag ved opgivelse af agentur el.lign., da lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 9, vedrørte den udbetaling, som agenturgiveren (el.lign.) ydede til agenturhaveren (el.lign.) i anledning af agenturforholdets ophævelse.
Retten fandt herefter, at der var tale om vederlag mellem to uafhængige parter for overdragelse af en forretning, og de i sagen omhandlede 30.000 kr. måtte skattemæssigt behandles som vederlag for et aktiv, som klageren faktisk og legalt kunne overdrage. Da der efter de foreliggende oplysninger ikke var grundlag for at antage, at beløbet skulle være vederlag for indtræden i lejemål, jf. lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 5, eller i øvrigt omfattet af § 2, nr. 5, måtte beløbet anses for yderligere vederlag for goodwill, idet lotteriet måtte anses for en del af det varesortiment, der havde tiltrukket den kundekreds, der var overdraget til B. Det bemærkedes herved, at en goodwill på 60.000 kr. var væsentligt mindre end den værdi, der ville fremkomme efter en beregning i overensstemmelse med retningslinierne i SD-cirkulære 1988-17. Den påklagede ansættelse af særlig indkomst blev herefter nedsat til det selvangivne beløb.
LV 1990, L 6.2.2.1.
Ved overdragelse af en kiosk med kollektion for Varelotteriet og Landbrugslotteriet var betalt 30.000 kr. for goodwill og 30.000 kr. for lotteri. Også sidstnævnte beløb blev anset for goodwill, idet kollektionen blev anset for en del af det varesortiment, der havde tiltrukket den kundekreds, som var overdraget. I øvrigt ville goodwill, beregnet efter SD-cirkulære 1988-17, andrage et større beløb end 60.000 kr.