Befordringsudgifter - udstationering - lokaltransport. (* 1)

Befordringsudgifter - udstationering - lokaltransport. (* 1)

Montør A klagede for indkomståret 1988 over, at de stedlige skattemyndigheder alene havde godkendt et fradrag på 4.953 kr. for udgifter til befordring hjem/arbejde.

Klageren, der i 1988 var ansat som montør i B A/S i X, Jylland, havde ved indkomstopgørelsen foretaget fradrag for befordringsudgifter hjem/arbejdsplads med 13.638 kr. Af dette beløb vedrørte 5.368 kr. klagerens udgifter til lokaltransport mellem Y og Z på Sjælland med 4.855 kr., og ved arbejde på Fyn 513 kr. Klagerens arbejdsgiver havde oplyst, at der var udbetalt diæter, der skulle dække logi og fortæring, og at disse var udbetalt i henhold til SD-cirkulære 1988-13.

Ved ansættelsen havde de stedlige skattemyndigheder beskåret det selvangivne fradrag for udgifter til befordring hjem/arbejde med førnævnte udgifter til lokaltransport. Til støtte herfor havde myndighederne anført, at disse fradrag ikke kunne godkendes, idet de skattefri diæter bl.a. skulle dække klagerens udgifter til lokaltransport.

Klageren nedlagde påstand på godkendelse af det foretagne fradrag og gjorde gældende, at det ikke af skattelovgivningen fremgik, at diæter skulle dække lokaltransport. I denne forbindelse oplyste han, at der i den virksomhed, hvor han var beskæftiget som montør, var tale om betydelige afstande mellem hotel og arbejdsplads. Klageren henviste endvidere til, at andre kommuner fortolkede førnævnte SD-cirkulære således, at der blev godkendt fradrag for udgifter til lokaltransport.

Under sagens behandling for Landsskatteretten udtalte Told- og Skattestyrelsen, at man ikke fandt, at klageren var berettiget til fradrag for udgifter til lokaltransport, dvs. kørsel mellem midlertidig bopæl og arbejdssted, idet denne lokalbefordring måtte anses for dækket af den udbetalte skattefri rejsegodtgørelse. Styrelsen oplyste, at man herved havde lagt afgørende vægt på det forhold, at den skattefri rejsegodtgørelse, som blev fastsat af Ligningsrådet for hvert indkomstår, var fastlagt efter de gældende regler om udbetaling af skattefri time- og dagpenge m.v. for offentlig ansatte i forbindelse med udstationering, tjenesterejser etc. Styrelsen henviste til, at i Lønnings- og Pensionsdepartementets reglement om personaleadminstrativ vejledning, afsnit 23, side 5 og 14 er det bl.a. anført, at dagpengebeløbet er opbygget således, at 3/4 anses at medgå til kostudgifter (morgenmad, frokost, middag), medens den sidste 1/4 anses at medgå til diverse småfornødenheder, herunder lokaltransport på det fremmede sted. Styrelsen oplyste, at det nuværende Administrations- og Personaledepartement telefonisk havde oplyst, at der ved lokaltransport også fortsat forstås den transport, der finder sted mellem den midlertidige bopæl og arbejdssted.

Landsskatteretten bemærkede, at de omhandlede diæter efter det oplyste var udbetalt til dækning af klagerens udgifter til logi og fortæring, og at fastsættelsen af diæterne var sket på grundlag af taksterne for logi og fortæring i SD-cirkulære 1988-13. De af Told- og Skattestyrelsen anførte forudsætninger for fastsættelsen af cirkulærets takster fremgik ikke af cirkulæret, og retten fandt herefter, at klageren måtte anses for berettiget til fradrag for udgifter til lokaltransport.

LV 1990, D 1.6.2.

En montør, der var bosat i Sønderjylland, og hvis arbejdsgiver også havde domicil der, havde fratrukket udgifter til lokaltransport i forbindelse med arbejder på Sjælland og Fyn. Der var ved sådan udstationering af arbejdsgiveren udbetalt diæter i henhold til SD-cirkulære 1988-13. Ifølge Told- og Skattestyrelsen skulle disse diæter også omfatte udgifter til lokaltransport ligesom de til offentlig ansatte udbetalte dagpenge. Dette fremgik ikke af cirkulæret, og Landsskatteretten fandt derfor, at klageren var berettiget til fradrag for udgifter til lokaltransport efter ligningslovens § 9 B.