Afskrivning - bygning - udleje. (* 1)

Afskrivning - bygning - udleje. (* 1)

Aktieselskabet A Avis klagede for skatteårene 1984/85-1988/89 inkl. over, at amtsligningsrådet havde reduceret selskabets fradrag for bygningsafskrivninger på en ejendom. De enkelte forhøjelsesbeløb udgjorde for de nævnte skatteår henholdsvis 115.054 kr., 116.137 kr., 124.080 kr., 130.240 kr. og 126.227 kr.

Af de tilvejebragte oplysninger fremgik, at det klagende selskab i begyndelsen af 1980'erne havde haft en egenkapital tæt på 0, hvorfor man havde overvejet at lukke den avis, som selskabet producerede. Primo marts 1981 havde imidlertid 15 af selskabets tidligere medarbejdere dannet deres eget selskab, B A/S. Medarbejdernes selskab havde lejet sig ind i det klagende selskabs ejendom. Der var i den forbindelse indgået en kontrakt med månedlige betalinger vedrørende leje, administration og løn til de ansatte i medarbejdernes selskab. Medarbejdernes selskab havde også anskaffet en del udstyr på leasing, bl.a. en trykkerimaskine. Medio marts 1981 var de tidligere medarbejdere herefter begyndt at arbejde i bygningen med at montere og trykke den af det klagende selskab tidligere udgivne avis. Det klagende selskab anvendte dog fortsat selv en del af ejendommens lokaler til brug for avisproduktionen.

Ejendommens samlede etageareal udgjorde i alt 2.098 m2, fordelt på i alt 4 bygningsafsnit. De lokaler, der anvendtes til afskrivningsberettigede formål af selskabet selv, samt udlejede afskrivningsberettigede og dertil knyttede accessoriske lokaler udgjorde i alt 700 m2, svarende til 33,4% af det samlede etageareal. Heraf udgjorde de udlejede afskrivningsberettigede lokaler 11,2% og de hertil knyttede accessoriske bygninger 11,7%, medens det klagende selskabs egne lokaler, anvendt til afskrivningsberettigede formål, udgjorde 10,4%.

Amtsligningsrådet havde herefter ansat den afskrivningsberettigede del af ejendommen til 35%. Amtsligningsrådet havde i den forbindelse oplyst, at selskabet hidtil havde afskrevet fuldt ud på hele bygningen, også efter, at en væsentlig del af de afskrivningsberettigede lokaler var blevet udlejet til en anden virksomhed (det af medarbejderne stiftede selskab). Rådet havde videre anført, at det i henhold til afskrivningslovens § 18, stk. 1, var en betingelse for at anse lokaler for accessoriske, at de tjente til driften af den virksomhed, hvortil den afskrivningsberettigede bygning anvendtes. Uanset de særlige omstændigheder - herunder det tætte indbyrdes og kontraktligt aftalte samarbejde mellem det af medarbejderne stiftede selskab og det klagende selskab - var det efter amtsligningsrådets opfattelse afgørende, at der var tale om 2 selvstændige juridiske enheder, der udover de kontraktligt indgåede aftaler selvstændigt kunne træffe beslutninger. På grundlag af dette fandt amtsligningsrådet, at de af det klagende selskab selv benyttede kontor- og mødelokaler m.v. ikke kunne afskrives som accessorium til de af medarbejdernes selskab benyttede, afskrivningsberettigede lokaler.

For Landsskatteretten nedlagde det klagende selskabs revisor påstand om, at den af amtsligningsrådet foretagne begrænsning i selskabets afskrivninger var ulovmedholdelig. Det blev gjort gældende, at de af det klagende selskab benyttede kontorlokaler m.v. måtte være afskrivningsberettigede i medfør af afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra c, som accessoriske lokaler. Der henvistes til, at bygningerne blev anvendt til nøjagtig samme formål, som før medarbejdernes selskab lejede sig ind i ejendommen, hvorfor ejendommen i det hele fungerede som en driftsøkonomisk enhed. De udlejede lokaler tjente derfor reelt fortsat driften af det klagende selskabs virksomhed, og bygningen var udsat for samme slid som før, fordi trykkerimaskinen, der var af ældre dato, fik hele bygningen til at ryste under trykningen.

Landsskatteretten bemærkede, at det erhvervsmæssigt anvendte antal etagemeter i ejendommen var på 700 m2, og således oversteg det i afskrivningslovens § 20 fastsatte krav på 300 m2. Retten fandt derfor ikke, at denne bestemmelse selvstændigt kunne medføre en begrænsning i afskrivningsadgangen på selskabets ejendom. Retten fandt videre, at de dele af ejendommen, som det klagende selskab selv benyttede til et ikke selvstændigt afskrivningsberettiget formål (bl.a. til kontor- og mødelokaler), måtte anses for accessoriske til de afskrivningsberettigede lokaler, som delvis udlejedes til det af medarbejderne stiftede selskab. De formelle ejerforhold fandtes i den forbindelse ikke at kunne tillægges afgørende betydning. Retten fandt det derfor - med Told- og Skattestyrelsens tiltrædelse - godtgjort, at der forelå en driftsøkonomisk enhed. I den forbindelse henvistes til det om trykkeriets placering som en integreret del af selve avisproduktionen anførte, og til, at det ikke var alle selvstændigt afskrivningsberettigede lokaler, som det klagende selskab havde udlejet til det af medarbejderne stiftede selskab. Den af selskabet begærede afskrivningsadgang fandtes derfor at kunne indrømmes, således at selskabets påstand blev taget til følge.

LV 1990, G 6.1.2.

Et selskab, der udgav en avis, havde udlejet en del af sin ejendom til et af tidligere medarbejdere stiftet selskab, således at selskaberne i henhold til aftale indgik i en driftsøkonomisk enhed. De erhvervsmæssigt anvendte lokaler - egne og udlejede - oversteg 300 m2, jf. afskrivningslovens § 20, og denne bestemmelse udelukkede derfor ikke afskrivningsadgang. Også lokaler, som udlejerselskabet selv benyttede til ikke selvstændigt afskrivningsberettiget formål blev anset for accessoriske til de afskrivningsberettigede lokaler, der delvist var udlejet, idet man ikke tillagde de formelle ejerforhold afgørende betydning.