Likvidation - opløsningstidspunkt. (* 1)

Likvidation - opløsningstidspunkt. (* 1)

Aktieselskabet A klagede over, at amtsligningsrådet havde foretaget en ekstraordinær afsluttende ansættelse i anledning af selskabets likvidation.

Den afsluttende ekstraordinære ansættelse blev påstået ophævet, idet selskabet anså sig for opløst pr. årsskiftet 1988-89 i forbindelse med opstilling af afsluttende regnskab med statusdag den 31. december 1988.

Amtsligningsrådet havde anset selskabet for opløst pr. 3. april 1989 i forbindelse med generalforsamlingsbeslutning om opløsning, således at den påklagede ekstraordinære ansættelse var foretaget med virkning for tiden 1. januar til 3. april 1989.

Sagen angik således spørgsmålet om den afgørende dato i henseende til ophør af selskabets skattemæssige eksistens, hvorved amtsligningsrådet havde henholdt sig til hovedreglen på området, nemlig at selskabet først kunne anses for opløst ved den afsluttende generalforsamlings afholdelse den 3. april 1989.

Amtsligningsrådet henviste til Østre Landsrets dom af 16. oktober 1985, som anerkendte et selskab opløst allerede ved regnskabsafslutningen under hensyn til, at generalforsamling havde fundet sted umiddelbart i tilknytning hertil.

Amtsligningsrådet fremhævede dommens konkrete forhold, hvorefter der kun var 1 1/2 måned mellem regnskabsafslutningen og den endelige generalforsamlingsvedtagelse. I nærværende sag var der over 3 måneder mellem regnskabets slutdato og generalforsamlingen, og dette kunne efter amtsligningsrådets opfattelse ikke anses for umiddelbar tilknytning.

Selskabets advokat gjorde gældende, at selskabet måtte anses for ophørt ved regnskabsafslutningen pr. 31. december 1988. Han anførte til støtte herfor, at dommen af 16. december 1985 talte til støtte for, at en naturligt begrundet tidsmæssig forskydning mellem regnskabsmæssig afslutning og generalforsamlingsvedtagelsen ikke bevirkede, at opløsningstidspunktet blev udskudt som antaget af amtsligningsrådet.

I den forbindelse blev det forklaret, at selskabets statsautoriserede revisor havde underskrevet regnskabet den 3. februar 1989, men først den 6. marts s.å. fremsendt det til likvidator, som da var på ferie i udlandet til primo april. Under hans fravær havde hans advokatkontor den 16. marts 1989 indkaldt til generalforsamling, der som nævnt blev afholdt den 3. april 1989. Først ved denne lejlighed havde man foretaget den faktiske disposition over værdierne, hvorved bemærkedes, at kun hovedaktionæren havde fået udlagt værdipapirer, medens restbeholdningen var kontanter.

Efter det oplyste om omstændighederne i forbindelse med selskabets opløsning fandt Landsskatteretten, at den afsluttende generalforsamling måtte anses for afholdt i naturlig kontinuitet med regnskabsafslutningen. Retten tog herefter selskabets påstand til følge.

LV 1990, SB 2.1.1.

Et selskab havde i forbindelse med likvidation aflagt afsluttende regnskab pr. statusdagen 31. december 1988, medens generalforsamlingsbeslutning om opløsning først var sket den 3.

april 1989. Under hensyn til de konkrete omstændigheder fandt Landsskatteretten, at den afsluttende generalforsamling måtte anses for afholdt i naturlig kontinuitet med regnskabsafslutningen. Den ekstraordinære ansættelse for perioden 1. januar til 3. april 1989 blev derfor ophævet.