Goodwill - firmaomdannelse - ingeniørfirma - igangværende arbejder. (* 1)

Goodwill - firmaomdannelse - ingeniørfirma - igangværende arbejder. (* 1)

Ingeniør A klagede for indkomståret 1986 over, at skatterådet ikke havde godkendt den af ham i forbindelse med en firmaomdannelse selvangivne goodwill på 2 mio. kr., men kun godkendt en goodwill på 0,5 mio. kr. Differencen på 1,5 mio. kr. var anset for maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Klagerens selvangivne indkomst var derfor forhøjet med dette beløb samt med skattegodtgørelse heraf, 375.000 kr.

Det var oplyst, at klageren ved stiftelsesoverenskomst af 30. juni 1986 med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 1986 delvis havde omdannet den af ham personligt drevne ingeniørvirksomhed til et aktieselskab, som han dominerede.

Forinden omdannelsen havde en undersøgelse vist, at der ikke kunne anses at foreligge en branchekutyme vedrørende værdiansættelsen af goodwill for ingeniørvirksomheder. Da omdannelsen i øvrigt var sket på et tidspunkt, der lå forud for SD-cirkulære 1988-17, var værdien af goodwill efter et konkret skøn fastsat i intervallet 50-75% af sidste års bruttoomsætning som for revisionsvirksomheder, eller til 2 mio. kr.

Ifølge stiftelsesoverenskomsten var som aktiv overført igangværende arbejder, 5.099.980 kr., og som passiv acontobetalinger vedrørende disse, 5.023.576 kr., således at nettoværdien af igangværende arbejder havde udgjort afrundet 75.000 kr.

Skatterådet havde som nævnt alene godkendt goodwill overdraget for 500.000 kr. Denne goodwill var værdiansat efter retningslinierne i SD-cirkulære 1988-17. Beregningen var sket med udgangspunkt i den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1983, 1984 og 1985, og ved beregningen af forrentningen af aktiver var igangværende arbejder medregnet med bruttoværdien, 5.099.980 kr.

Klagerens repræsentant påstod principalt værdien af goodwill ansat til 2 mio. kr. Subsidiært påstod han værdien ansat til et efter rettens skøn passende beløb, dog ikke under 1.500.000 kr. Det anførtes herved, at skatterådets beregning af goodwill til 500.000 kr. for så vidt måtte anses at være i overensstemmelse med en strikt fortolkning af SD-cirkulære 1988-17, men at en rimelig formålsfortolkning ville medføre en væsentlig højere goodwill.

Repræsentanten anførte til støtte for den principale påstand, at der ved værdiansættelsen af goodwill måtte tages hensyn til forhold, som pr. skæringsdagen den 1. januar 1986 var påregnelige, men som først senere kunne dokumenteres, jf. Østre Landsrets dom af 22. juni 1990, offentliggjort i Tidsskrift for Skatteret 1990.376. En goodwill på 2 mio. kr. måtte anses for et rimeligt skøn, når hensås til den pr. 1. januar 1986 påregnelige og senere dokumenterede fremgangsudvikling.

Repræsentanten oplyste, at der var tale om en virksomhed med langvarige arbejder, og at igangværende arbejder før omdannelsen var opført til bogført løn x 2. Han gjorde endvidere gældende, at man pr. omdannelsesdagen den 30. juni 1986 havde kendskab til størrelsen af uddebiteret arbejde for 1986, og at der var fuld beskæftigelse for virksomhedens 10 ansatte hele året. Allerede den 1. januar 1986 havde man kendt resultatet for 1985, som havde udvist en stigning i forhold til 1984, ligesom man havde vidst, at ordrebeholdningen var i stærk stigning, således at resultatet for 1986 ville blive bedre end for 1985. 60% af ordrebeholdningen vedrørende den for 1986 realiserede bruttoomsætning havde foreligget pr. 1. januar 1986, og goodwill ville udgøre 2.045.000 kr., såfremt beregningen skete efter SD-cirkulære 1988-17, men med udgangspunkt i den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1984, 1985 og 1986.

Repræsentanten anførte til støtte for den subsidiære påstand, at igangværende arbejder alene fandtes at skulle indgå med nettoværdien ved beregningen af forrentningen af aktiver i relation til SD-cirkulære 1988-17, såfremt igangværende arbejder skulle indgå ved denne beregning. Ved anvendelse af nettoværdien ville goodwill udgøre ca. 1.400.000 kr.

Repræsentanten gjorde gældende, at det for ingeniørvirksomhed ikke kunne anses for rimeligt, at igangværende arbejder skulle indgå med bruttoværdien, idet aktivposten igangværende arbejder, 5.099.980 kr., modsvaredes af passivposten acontobetalinger vedrørende disse, 5.023.576 kr., således at nettoværdien af igangværende arbejder alene udgjorde afrundet 75.000 kr. De to statusposter repræsenterede ikke normale aktiver og passiver, men var rent tekniske poster, som havde sin baggrund i standardregler om regnskabsføring, fastsat i bekendtgørelse nr. 656 af 19. december 1988 om arkitekters og rådgivende ingeniørers regnskabsføring. Aktivposten igangværende arbejder repræsenterede driftsudgifter, som normalt ville være fratrukket. Passivposten repræsenterede beløb, som man havde erhvervet ret til, og som var betalt, efterhånden som arbejdet var skredet frem.

Repræsentanten anførte i øvrigt, at der forud for omdannelsen kun havde været tale om beskedne udsving for nettoværdien af igangværende arbejder, samt at udsvingene brutto alene var udtryk for stærk fremgangsudvikling, jf. en af et revisionsfirma udarbejdet oversigt. Heraf fremgik, at der for indkomstårene 1983, 1984 og 1985 havde været igangværende arbejder på henholdsvis 1.983.317 kr., 3.842.424 kr. og 5.226.826 kr., samt at der var acontobetalinger på henholdsvis 1.539.658 kr., 3.888.047 kr. og 5.023.576 kr.

Told- og Skattestyrelsen anførte under sagens behandling i Landsskatteretten, at styrelsen i princippet var enig med skatterådet i, at der ved beregningen af forrentningen af aktiver i relation til SD-cirkulære 1988-17 skulle anvendes bruttoaktiverne, men at igangværende arbejder, som havde sin baggrund i regnskabsmæssige regler, indtog en særstilling. For igangværende arbejder fandtes der at skulle tages hensyn til såvel aktiverede udgifter som passiverede indtægter, men i hvor høj grad disse skulle påvirke beregningen af goodwill, måtte bero på et konkret skøn i det enkelte tilfælde. I denne forbindelse måtte der henses til udsvinget af størrelsen på igangværende arbejder for de seneste 3 år forud for omdannelsen. Styrelsen anførte endvidere, at det i den konkrete sag kunne tiltrædes, at der blev anvendt nettoværdien på afrundet 75.000 kr.

Landsskatteretten kunne ikke tiltræde den principale påstand, idet der ikke fandtes grundlag for at værdiansætte goodwill til 2 mio. kr. Det bemærkedes herved, at det kun havde været 60% af ordrebeholdningen vedrørende bruttoomsætningen for 1986, som havde foreligget pr. skæringsdagen den 1. januar 1986.

Idet retten imidlertid på baggrund af de foreliggende oplysninger kunne tiltræde, at igangværende arbejder ved beregningen af forrentningen af aktiver skulle indgå med nettoværdien, fandtes værdien af goodwill herefter passende at kunne ansættes til 1.500.000 kr. i overensstemmelse med den subsidiære påstand.

Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat med 1 mio. kr. + 25% heraf, eller med i alt 1.250.000 kr.

LV 1989, L 6.4.

Et personlig drevet ingeniørfirma blev omdannet til aktieselskab. I stiftelsesoverenskomsten indgik som aktiv igangværende arbejder med ca. 5.100.000 kr., og som passiv acontobetalinger herpå med ca. 5.025.000 kr. Ved beregning af forrentning af aktiver i relation til SD-cirkulære 1988-17 om goodwill tiltrådte Landsskatteretten, at igangværende arbejder alene skulle indgå med nettoværdien, dvs. her med 75.000 kr.