Investeringsfondshenlæggelse - beregning - invaliderente. (* 1)

Investeringsfondshenlæggelse - beregning - invaliderente. (* 1)

Slagtermester A klagede for indkomstårene 1986 og 1987 over, at han var anset for uberettiget til at beregne henlæggelser til investeringsfond af modtagne udbetalinger i form af invaliderente fra Statsanstalten for Livsforsikring.

Det fremgik af sagens oplysninger, at der for disse år var udbetalt henholdsvis 249.561 kr. og 376.162 kr. under sygdomsperioder for klageren, og at de nævnte beløb var indgået i klagerens selvangivne opgørelse af de overskud, af hvilke der var beregnet investeringsfondshenlæggelser i henhold til lov om investeringsfonds § 4, stk. 1.

Det fremgik endvidere af fremlagte policer, at udbetalingerne, der var påbegyndt den 1. maj 1986, hidrørte fra rateforsikringer i pensionsøjemed.

Statsanstalten for Livsforsikring bekræftede over for Landsskatteretten, at der fra den 1. maj 1986 udbetaltes invaliderente. Fra dette tidspunkt havde Statsanstalten fundet, at der forelå en sådan nedsættelse af erhvervsevnen, at det berettigede til udbetaling af invalideydelse samt præmiefritagelse, jf. regulativ for invalideydelse. Herefter udbetales denne, når erhvervsevnen skønnedes at være nedsat til 1/3 eller derunder af den fulde erhvervsevne.

De stedlige skattemyndigheder havde ikke fundet, at der kunne beregnes henlæggelser til investeringsfond af de skete udbetalinger fra Statsanstalten for Livsforsikring.

Klageren havde påstået godkendelse af de selvangivne beregningsgrundlag og påberåbt sig en af Skattedepartementet i Meddelelser fra Skattedepartementet, årgang 1976, side 133, offentliggjort afgørelse. I denne var det udtalt, at dagpenge, som i henhold til § 16, stk. 3, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel ydedes til personer med anden dagpengegivende erhvervsindtægt end lønindtægt, skulle medregnes ved opgørelsen af overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 4, stk. 1, i lov om investeringsfonds.

Myndighederne havde imidlertid henvist til, at sygedagpenge var indtægtsbestemt og ikke ydedes i en længere periode end 2 år, hvorefter de blev erstattet af invalidepension eller lignende. Udbetalingerne i nærværende sag var derimod ikke indtægtsbestemt, og man mente herefter ikke, at disse kunne indgå i beregningsgrundlaget for henlæggelse til investeringsfonds.

Klagerens repræsentant gjorde med henvisning til de fremlagte policer gældende, at der reelt var tale om tegnede erhvervsudygtighedsforsikringer.

Det anførtes videre, at man havde været nødsaget til at ansætte anden kvalificeret arbejdskraft til erstatning for klageren selv, og at der i den forbindelse var udbetalt 181.000 kr. til en medarbejder. Der blev derfor nedlagt påstand om, at rimelighedsbetragtninger måtte føre til, at der blev draget en analogi fra den af Skattedepartementet trufne afgørelse vedrørende sygedagpenge.

Landsskatteretten bemærkede, at henlæggelse til investeringsfond efter bestemmelsen i investeringsfondslovens § 4, stk. 1, skulle beregnes af overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed i henlæggelsesåret - opgjort efter reglerne om opgørelse af skattepligtig indkomst - med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter m.v. samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgik i opgørelsen af overskuddet.

Retten var enig med de stedlige skattemyndigheder i, at de omhandlede udbetalinger af invaliderente fra rateforsikringer i pensionsøjemed ikke kunne henregnes til overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed. Retten henså herved til, at der var tale om personlige pensionsydelser uden forbindelse med virksomhedens drift, og at udbetalingerne ikke på samme måde som sygedagpenge m.v, der ydedes for et forholdsvis kort tidsrum, kunne anses for rene indtægtssurrogater vedrørende den løbende indtjening.

De påklagede ansættelser blev herefter stadfæstet.

LV 1990, L 5.7.2.

En slagtermester fik udbetalt invaliderente i henhold til forsikringspolice om rateforsikring i pensionsøjemed. Disse udbetalinger kunne ikke medregnes i overskud til opgørelse af henlæggelse til investeringsfond, idet der var tale om personlige pensionsydelser uden forbindelse med virksomhedens drift og således ikke om indtægtssurrogater vedrørende den løbende drift.