Skønsmæssig ansættelse - 3-års frist - ugyldighed. (* 1)

Skønsmæssig ansættelse - 3-års frist - ugyldighed. (* 1)

A klagede for indkomstårene 1984-1988 inkl. over, at den kommunale skattemyndighed ikke havde anset ham, der drev selvstændig virksomhed med køb og salg af støvsugere, for i denne egenskab at være lønmodtager og således ikke berettiget til fradrag med de for handelsrejsende gældende standardsatser (1984-1986, 14.000 kr., og 1987-1988, 15.000 kr.). I stedet for disse fradrag var alene godkendt et årligt skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter på 1.000 kr.

Klagerens revisor påstod ansættelserne for indkomstårene 1984, 1985 og 1986 for at være ugyldige, idet der efter hans opfattelse var tale om skønsmæssige forhøjelser, der var foretaget efter udløbet af fristen for at iværksætte sådanne, jf. § 15, stk. 5, i den tidligere skattestyrelseslov, der fortsat finder anvendelse for de her omhandlede indkomstår, jf. den nugældende skattestyrelseslovs § 40, stk. 3.

Revisoren indskrænkede over for Landsskatteretten sin påstand til alene at angå sidstnævnte indkomstår, såfremt der kunne gives ham medhold i hans påstand om forhøjelsernes ugyldighed.

Told- og Skattestyrelsen udtalte under sagens behandling, at de påklagede ansættelser efter styrelsens opfattelse ikke var omfattet af den dagældende skattestyrelseslovs § 15, stk. 5. Spørgsmålet om, hvorvidt klageren var selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager, beroede ikke på noget skøn, men på en retlig vurdering. Derimod var der naturligvis tale om skøn for så vidt angik fradragene på 1.000 kr. årligt, men da der samtidig var tale om nedsættelser, var forholdene af sidstnævnte grund ikke omfattet af skattestyrelseslovens § 15, stk. 5. Klageren havde som selvstændig erhvervsdrivende foretaget et fradrag for driftsudgifter, der svarede til de for handelsrejsende gældende satser. Når dette fradrag reduceredes, således at der skønsmæssigt alene godkendtes et mindre beløb, var det efter rettens opfattelse ensbetydende med en skønsmæssig forhøjelse, der var omfattet af forældelsesfristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 15, stk. 5.

Klagen til Landsskatteretten omfattede herefter i henhold til revisorens påstand alene indkomstårene 1984, 1985 og 1986, og for disse indkomstår var de påklagede forhøjelser af den skattepligtige indkomst med 13.000 kr. årligt derfor ugyldige.

LV 1990, T 2.1.

Skattemyndigheden havde anset en klager, der drev selvstændig virksomhed med køb og salg af støvsugere, for uberettiget til at fradrage det for lønmodtagere gældende handelsrejsendefradrag. I stedet var indrømmet et skønsmæssigt fradrag på 1.000 kr. pr. år.

Ændringen var for 3 indkomstår foretaget efter udløbet af 3-års fristen for skønsmæssige ansættelser, og Landsskatteretten fandt, at den foretagne reduktion af klagerens fradrag var en skønsmæssig forhøjelse. Ansættelserne blev derfor anset for ugyldige.