Skønsmæssig ansættelse - 3-års frist - grov uagtsomhed. (* 1)

Skønsmæssig ansættelse - 3-års frist - grov uagtsomhed. (* 1)

A klagede for indkomståret 1986 over, at told- og skatteregionen havde forhøjet hans skattepligtige indkomst med 21.240 kr., svarende til halvdelen af udgifter til en rejse til Østen for klageren og hans ægtefælle, modtaget som præmie i en forhandlerkonkurrence, der var arrangeret af B A/S.

Det fremgik af oplysningerne i sagen, at klageren i 1986 var direktør og hovedaktionær i X Automobilhandel A/S, der var autoriseret forhandler af B-automobiler. Som resultat af en forhandlerkonkurrence havde klageren fra B A/S modtaget en rejse for ham og hustruen til Singapore og Bali. Rejsen havde udelukkende været af turistmæssig art.

Told- og skatteregionen havde anset rejsen for en turistmæssig rejse uden relation til indkomsterhvervelsen i det pågældende indkomstår, og herefter var klageren indkomstbeskattet af en skattemæssig økonomisk værdi af rejsen, ansat til 50% af de betalte udgifter.

Klagerens revisor påstod principalt indkomstansættelsen nedsat med den tillagte værdi af rejsen, idet han gjorde gældende, at præmien i konkurrencen alene kunne anvendes som rejse, og at klageren havde afholdt private udgifter udover rejsens pris.

Da rejsen ikke havde været erhvervsmæssigt begrundet, men udelukkende havde været af turistmæssig karakter, var det med rette, at klageren var anset for skattepligtig af den økonomiske værdi af rejsen for ham og hans ægtefælle. Da Landsskatteretten endvidere ikke fandt grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn over rejsens værdi, ville dette være at fastholde.

Subsidiært påstod revisoren ansættelsen for ugyldig, idet told- og skatteregionens kendelse var dateret den 7. november 1990, således at den skønsmæssige forhøjelse var foretaget efter udløbet af den for sådanne forhøjelser gældende frist på 3 år, jf. skattestyrelseslovens § 40, stk. 3, der henviste til den tidligere skattestyrelseslovs § 15, stk. 5.

Told- og skatteregionen udtalte på dette punkt, at klageren havde handlet uagtsomt ved ikke i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst at medtage en værdi af den omhandlede rejse eller hos skattemyndighederne at have søgt oplyst de skattemæssige konsekvenser heraf. Derved havde klageren bragt skattemyndighederne i utilregnelig uvidenhed om rejsen og det medfølgende skattekrav, hvorfor man havde været ude af stand til at gøre sin ret gældende før modtagelsen af kontrolbilag vedrørende rejsen.

Klagerens revisor anførte hertil, at den 3-årige forældelsesfrist alene suspenderedes, hvor det forhold, der korrigeredes ved forhøjelsen, skyldtes svig eller grov uagtsomhed hos skatteyderen, og at denne forståelse støttedes dels af Told- og Skattestyrelsens ligningsvejledning og dels af afgørelser truffet af Landsskatteretten. Landsskatteretten fandt imidlertid, at det forhold, at klageren som gevinst havde modtaget en frirejse af så betydelig økonomisk værdi uden at have ladet dette komme til skattemyndighedernes kundskab, måtte karakteriseres som en positiv fejl, og at undladelsen, for så vidt angik suspension af forældelsesfristen, måtte betegnes som groft uagtsom. Herefter fandt Landsskatteretten ikke at kunne anerkende revisorens påstand om ugyldighed af ansættelsen.

Den påklagede ansættelse blev herefter stadfæstet.

LV 1990, T 2.3.

En direktør og hovedaktionær i en automobilhandel havde af importøren af det pågældende bilmærke som præmie i en forhandlerkonkurrence som gave fået en rejse til Østen med ægtefælle, værdi godt 40.000 kr. Der var intet oplyst herom til skattemyndighederne i 1986, hvor rejsen var givet. Forhøjelsen, der skønsmæssigt var ansat til 50% af værdien, blev først foretaget efter 3-årsfristen for skønsmæssige ansættelser. Ansættelsen blev ikke anset for ugyldig, idet undladelse af at oplyse skattemyndighederne om en frirejse af betydelig værdi måtte karakteriseres som en positiv fejl, der - for så vidt angik forældelsesfristen - måtte betegnes som groft uagtsom.