Virksomhedsordning - lønmodtager - kommanditselskab. (* 1)

Virksomhedsordning - lønmodtager - kommanditselskab. (* 1)

A klagede for indkomståret 1988 over, at de lokale skattemyndigheder havde ansat hans indskudskonto i virksomhedsskatteordningen til -8.245 kr.

Det fremgik af sagen, at klageren, der var lønmodtager, ejede anparter i en driftsmiddelvirksomhed i form af et kommanditselskab. For indkomståret 1988 havde klageren ønsket af anvende virksomhedsordningen.

Klageren havde opgjort indskudskontoen pr. 1. januar 1988 således

Aktiver -passiver i kommanditselskabet 8.245 kr.

prioritetsgæld m.v. -1.032.692 kr. -1.040.935 kr.

Inden udgangen af 1988 havde klageren indskudt 1.032.691 kr., således at saldoen på indskudskontoen ultimo 1988 blev -8.245 kr.

Ved ansættelsen havde skattemyndighederne ikke godkendt, at klagerens private gæld indgik i virksomhedsordningen, idet den nævnte gæld måtte anses for anbragt i virksomheden alene af skattemæssige årsager.

Klageren protesterede herimod, idet han gjorde gældende, at loven ikke var til hinder for, at han indskød privat gæld på indskudskontoen.

Efter det oplyste fandt Landsskatteretten ikke, at de af sagen omhandlede lån reelt kunne anses for overført til indskudskontoen. Det var herved lagt til grund, at de pågældende lån, som uomtvistet alene havde privat karakter, og som havde en helt ekstraordinær størrelse i forhold til virksomhedens aktiver og disses afkast, måtte anses for at være blevet posteret på indskudskontoen den 1. januar 1988 med den hensigt at udtage dem af virksomheden inden statustidspunktet, således at dispositionen alene havde haft til formål at konvertere negativ kapitalindkomst til negativ personlig indkomst. Den påklagede ansættelse blev herefter stadfæstet.

En lønmodtager, der havde anparter i et kommanditselskab, ville anvende virksomhedsordningen. Under indskudskontoen pr. 1. januar 1988 havde han medtaget privat prioritetsgæld, ca. 1 mio. kr., og et tilsvarende beløb blev indskudt inden udgangen af 1988, således at den private gæld blev tilbageført til klageren. Herved var de private renteudgifter blevet registreret som virksomhedens renteudgift, og ved det foretagne indskud ved udgangen af året var den negative indskudskonto stort set blevet fjernet, således at rentekorrektion kun skulle foretages med et meget lille beløb.

Dette blev ikke godkendt, idet dispositionen alene havde haft til formål at konvertere negativ kapitalindkomst til negativ personlig indkomst.