Aktiesalg - tab - sambeskattet koncern. (* 1)

Aktiesalg - tab - sambeskattet koncern. (* 1)

Aktieselskabet A klagede for skatteåret 1986/87 over, at ligningskommissionen ikke havde godkendt et fradrag på 2.648.995 kr. for tab ved aktiesalg.

Det klagende selskab var moderselskab for en sambeskattet koncern, som bl.a. omfattede et industri- og investeringsselskab B A/S og et ejendomsselskab C.

Tabet på aktier var opstået ved moderselskabets salg den 30. december 1983 af aktier i datterselskabet B A/S til datterselskabet C A/S.

B A/S var i 1938 registreret i Aktieselskabs-Registeret under navnet D A/S. Selskabet havde drevet fabrikationsvirksomhed med produktion og salg af fugeplader, og i 1960'erne var udviklet et system med flytbare skillevægge.

I 1970'erne havde selskabets drift været underskudsgivende, og på en ekstraordinær generalforsamling i marts 1976 blev det besluttet at ændre selskabets formål og navn, hvilket skete i forbindelse med selskabets salg af sine hidtidige aktiviteter og navnet D.

I de efterfølgende år havde selskabet drevet en begrænset handels- og investeringsvirksomhed, og selskabet havde oparbejdet en stadig stigende underskudsbalance.

Det klagende selskab havde i efteråret 1983 med dets revisor drøftet muligheden for at opnå fradrag for konstateret tab vedrørende datterselskabet B A/S ved eventuel likvidation af datterselskabet eller ved salg af aktierne heri. Resultatet af disse overvejelser var blevet, at det klagende selskab den 30. december 1983 havde solgt hele aktiekapitalen på nominelt 2.650.000 kr. i B A/S til datterselskabet C A/S for 1.000 kr. Begge datterselskaber var omfattet af sambeskatningen.

Fra det klagende selskab forelå oplyst, at der på salgstidspunktet ikke var taget stilling til, hvorvidt B A/S skulle likvideres eller videreføres.

B A/S var trådt i likvidation pr. 28. december 1984, og selskabets afsluttende likvidationsregnskab pr. 31. juli 1985 havde udvist en underbalance på 236.572 kr.

Ved aktiesalget pr. 30. december 1983 var fremkommet et tab på 2.648.995 kr., som det klagende selskab havde fremført til skatteåret 1986/87 og fratrukket i positiv særlig indkomst for dette år efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, som affattet ved lov nr. 295 af 10. juni 1981, jf. lov nr. 220 af 2. juni 1983, § 4, stk. 4.

Ligningskommissionen havde ved skatteansættelsen for skatteåret 1986/87 ikke godkendt fradrag for det selvangivne tab på 2.648.995 kr. Det var anført, at overdragelsen fandtes at savne forretningsmæssig begrundelse, samt at overdragelsen måtte anses for foretaget udelukkende for at opnå et skattemæssigt fradrag. Der var henvist til Højesterets dom af 13. februar 1986, offentliggjort i »skat« 1986.3.191. Ligningskommissionen havde i øvrigt bemærket, at det måtte anses for tvivlsomt, om aktierne var overdraget. Det var bl.a. anført, at der ikke forelå noget overdragelsesdokument, men alene en stemplet børsnota.

Det klagende selskabs revisor påstod fradrag for aktietabet på 2.648.995 kr. for skatteåret 1986/87. Han anførte, at aktierne måtte anses for overdraget. Der forelå en stemplet børsnota dateret den 30. december 1983, som var underskrevet af et advokatfirma, og det fremgik da også af årsregnskaberne, at aktierne var overdraget.

Revisoren anførte endvidere, at der utvivlsomt var fradragsret for tab ved interne aktiehandler, såfremt der var tale om reelle tab konstateret i aktionærens ejertid, og at Højesterets dom af 13. februar 1986 måtte ses i lyset af, at der i realiteten ikke var lidt noget reelt tab.

Revisoren anførte endeligt, at det var utvivlsomt, at der i nærværende sag var tale om et reelt tab, hvorved han bemærkede, at skattemyndighederne ikke på noget tidspunkt havde kritiseret selskabets værdiansættelse af aktierne i forbindelse med overdragelsen.

Landsskatteretten fandt, at det ved sagens afgørelse måtte lægges til grund, at aktierne var solgt den 30. december 1983. Der var herved henset til, at salget fremgik af såvel børsnota som af regnskabsmateriale, og at sagens omstændigheder i øvrigt ikke gav grundlag for at antage, at aktierne ikke skulle være solgt.

Retten fandt endvidere, at der ikke i den foreliggende sag var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte salget i skattemæssig henseende. Retten bemærkede herved, at den omstændighed, at et salg skete af skattemæssige grunde, ikke i sig selv kunne begrunde nægtelse af fradrag for tab, og at sagen i øvrigt ikke fandtes sammenlignelig med Højesterets dom af 13. februar 1986.

Retten kunne derfor tiltræde, at tabet på 2.648.995 kr., som der ikke var rejst talmæssige indvendinger imod, kunne fratrækkes i positiv særlig indkomst for skatteåret 1986/87 efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, som affattet ved lov nr. 295 af 10. juni 1981, jf. lov nr. 220 af 2. juni 1983, § 4, stk. 4.

Ansættelsen af den skattepligtige indkomst for skatteåret 1986/87 blev derfor nedsat med 2.648.995 kr.

LV 1990, SH 2.4.2.

Et moderselskab for en sambeskattet koncern havde ultimo 1983 solgt aktierne i et datterselskab, der var underskudsgivende, til et andet datterselskab for 1.000 kr. Det solgte datterselskab var endeligt likvideret i 1985 med en underbalance på ca. 1/4 mio. kr.

Tabet på ca. 2,6 mio. kr. i skatteåret 1984/85 blev af moderselskabet fremført til skatteåret 1986/87 og modregnet i skattepligtig særlig indkomst efter aktieavancebeskatningslovens regler. Dette blev godkendt af Landsskatteretten, idet man ikke fandt tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte salget i skattemæssig henseende.