Formueopgørelse - nedslag.

Formueopgørelse - nedslag.

Godsejer A klagede over de for ham ansatte skattepligtige formuer for indkomstårene 1986, 1987, 1988 og 1989. Ansættelserne beroede på, at der alene var beregnet formuenedslag på 40% efter ligningslovens § 18 B, stk. 3, på grundlag af ejendomsvurderingen af klagerens ejendom - en landbrugsejendom - med fradrag af stuehusets ejendomsværdi.

Det var klagerens opfattelse, at formuenedslag på 40% efter ligningslovens 18 B skulle ske med udgangspunkt i den samlede ejendomsværdi, idet kun en uvæsentlig del af ejendommen var anvendt til ikke-erhvervsmæssige formål, jf. § 18 B, stk. 4.

Stuehusets værdi udgjorde for indkomstårene 1986, 1987 og 1988 580.000 kr. af den samlede ejendomsværdi på 6.650.000 kr., og der blev nedlagt påstand om en nedsættelse af de skattepligtige formuer med 40% af 580.000 kr. eller 232.000 kr. Stuehusets værdi udgjorde for indkomståret 1989 550.400 kr. af den samlede ejendomsværdi på 6.310.000 kr., og der blev påstået godkendt en nedsættelse af den skattepligtige formue for dette indkomstår med 40% af 550.400 kr. eller 220.160 kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at Landsskatteretten ved kendelse af 12. juli 1990 havde ændret ejendomsværdien ved den 18. almindelige vurdering pr. 1. januar 1986 fra i alt 7.800.000 kr. til 6.650.000 kr. - herunder en nedsættelse af stuehusets ejendomsværdi fra 700.000 kr. til 580.000 kr.

Ejendomsværdien pr. 31. december 1989 var nedsat fra 7.410.000 kr. til 6.310.000 kr. - heraf stuehusværdi 550.400 kr.

Klageren havde efter denne landsskatteretskendelse anmodet om en korrektion af de selvangivne formuenedslag efter § 18 B, og denne blev imødekommet af de stedlige myndigheder, dog blev der ikke givet nedslag på værdien af stuehuset.

De stedlige myndigheder havde anført, at den pågældende landbrugsejendom ikke kunne anses at falde ind under § 18 B, stk. 4, hvorefter der udelukkende blev godkendt formuenedslag vedrørende den erhvervsmæssigt anvendte del af ejendommen, selv om stuehusets værdi udgjorde en mindre del end 10% af den samlede vurdering.

Myndighederne havde udtalt, at det fremgik af § 18 B, stk. 2, at denne bestemmelse drejede sig om ejendomme, der udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt, og af § 18 B, stk. 3, at denne bestemmelse drejede sig om ejendomme, der blev anvendt såvel erhvervsmæssigt som til andet formål, og endelig, at § 18 B, stk. 4, henviste til stk. 2 og ikke stk. 3, når det drejede sig om anden anvendelse end anvendelse til erhvervsmæssig virksomhed og dermed konsekvenserne for omfanget af nedslagets størrelse ved en sådan anden anvendelse.

Der var tale om en landbrugsejendom, hvor vurderingsmyndighederne havde foretaget en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjente til bolig o.lign. og på den øvrige del af ejendommen. Beregningen af formuenedslaget skulle ifølge de stedlige myndigheder ske efter bestemmelsen i stk. 3, således at der ikke forelå den i stk. 4 nævnte mulighed for at bortse fra en anvendelse i uvæsentligt omfang til ikke-erhvervsmæssigt formål.

Klagerens repræsentant henviste til bestemmelserne i cirkulære nr. 206 af 16. december 1981 og anførte bl.a., at det af § 18 B, stk. 4, fremgik, at stk. 3 ikke skulle anvendes, når den erhvervsmæssige anvendelse var uvæsentlig. Der kunne drages den modsætningsslutning, at der skulle gives fuldt nedslag, når der var tale om, at en anden anvendelse end anvendelse til erhvervsmæssig virksomhed var uvæsentlig. Han påstod herefter, at der blev imødekommet formuenedslag inkl. værdien af stuehuset.

Landsskatteretten bemærkede, at der i tilknytning til ligningslovens § 18 B var givet nærmere redegørelse for denne bestemmelse i Skattedepartementets cirkulære nr. 206 af 16. december 1981, punkt 13.

Det fremgik heraf bl.a., at der for ejendomme, der benyttedes til landbrug m.m., skulle foretages en fordeling af ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 4, på stuehus med grund og have og den øvrige ejendom. Denne vurderingsfordeling kunne anvendes som udgangspunkt for fordeling af ejendomsværdien i forbindelse med en opgørelse af den skattepligtige formue efter § 18 B, stk. 3.

Det fremgik endvidere, at der for alle erhvervsejendomme, der kun i uvæsentligt omfang anvendtes til ikke-erhvervsmæssige formål, skulle ske nedslag i hele ejendomsværdien, idet der skulle bortses fra den ikke-erhvervsmæssige anvendelse. Denne kunne i almindelighed anses uvæsentlig, når den svarede til mindre end 10% af den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen.

Landsskatteretten bemærkede dernæst, at der ikke hverken i lovteksten eller i nævnte cirkulærebestemmelse var gjort særlige undtagelser for landbrugsejendomme, hvor vurderingsmyndighederne havde foretaget en fordeling af ejendomsværdierne efter vurderingslovens § 33, stk. 4.

Retten fandt herefter, at de i ligningslovens § 18 B, stk. 2-4 fastsatte regler for nedslag ved formueopgørelsen for erhvervsmæssigt benyttede ejendomme for landbrugsejendomme med særskilt stuehusvurdering, jf. vurderingslovens § 33, stk. 4, måtte forstås således, at såfremt en uvæsentlig del af den samlede ejendomsværdi var henført til stuehus med grund og have, og såfremt den faktiske erhvervsmæssige anvendelse ikke var anderledes end forudsat ved vurderingen, skulle der ved beregningen af formuenedslaget efter stk. 2 bortses herfra, jf. stk. 4, 1. pkt., således at formuenedslaget i dette tilfælde skulle beregnes af ejendommens fulde ejendomsværdi.

Retten fandt herefter, at der efter det oplyste om den ansatte stuehusværdi, der for samtlige indkomstår udgjorde mindre end 10% af den samlede ejendomsværdi, måtte gives klageren medhold i den nedlagte påstand om godkendelse af formuenedslag i ejendomsværdien inkl. stuehusværdien med hjemmel i § 18 B, stk. 2, jf. stk. 4, punkt 1.

LV 1990, N 3.5.2.

For en landbrugsejendom var ved ejendomsvurderingen fastsat en stuehusværdi, der var mindre end 10% af vurderingen for den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen. Landsskatteretten fandt, at der ved beregningen af formuenedslag efter ligningslovens § 18 B, stk. 2-4, skulle beregnes nedslag af ejendomsværdien inkl. stuehusværdien.