Ejendomsvurdering - gasregulatorstation til naturgas. (* 1)

Ejendomsvurdering - gasregulatorstation til naturgas. (* 1)

A og B klagede over ansættelsen af grundværdien til 826.100 kr. ved 18. alm. vurdering pr. 1.1.1986 for et parcelhus med påstand om nedsættelse med 300.000 kr. med konsekvens for ejendomsværdien.

Til støtte for påstanden henviste klagerne bl.a. til, at der kun 3,35 m fra klageejendommens skel og ca. 7 m fra bebyggelsen var beliggende en gasregulatorstation, tilkoblet naturgasnettet i kommunen.

Klagerne gjorde gældende, at beliggenheden af gasregulatorstationen forringede ejendommens grundværdi, hvorfor de fandt, der burde gives et nedslag i grundværdien.

Skyldrådet indstillede over for Landsskatteretten grundværdien stadfæstet under henvisning til, at regulatorstationen først var etableret i 1986 efter vurderingstidspunktet, at skyldrådet ikke havde kunnet få bekræftet, at der var sket eksplosioner i regulatorstationer af den pågældende art, samt endelig at man ikke havde kunnet konstatere lavere salgspriser for ejendomme, der lå i umiddelbar nærhed af disse stationer.

Repræsentanter for Landsskatteretten besigtigede ejendommen, hvorved klagerne bl.a. anførte, at det forhold, at regulatorstationen først var opført i 1986, ikke kunne have betydning for vurderingen, idet der allerede i 1983 ifølge skrivelse fra kommunen var vedtaget en varmeplan for naturgas, der havde været offentligt fremlagt til bemærkninger.

Til støtte for påstanden om, at en regulatorstation var af farlig karakter, henviste klagerne endvidere til de fremsendte indlæg vedrørende beskrivelsen af de tekniske anlæg, herunder omtalen af muligheden for eksplosion i anlægget, og de strenge sikkerhedsforanstaltninger m.v., der var gældende i forbindelse med etableringen og vedligeholdelsen heraf. Klagerne henviste endvidere til forskellige dagbladsartikler vedrørende fejl ved naturgasinstallationerne og eksplosionsfarerne.

Endelig fandt klagerne ikke, det var korrekt ensidigt at lægge vægt på oplysningerne afgivet af HNG som ansvarlig for gasregulatorstationerne, idet selskabet var part i sagen, og derfor havde en interesse i at fremstille forholdene, som om stationernes placering ikke medførte nogen fare.

Landsskatteretten havde i forbindelse med sagens behandling anmodet Statens Brandinspektion om en udtalelse over, hvorvidt der forelå risiko for eksplosion og brand, som - når hensås til naturgasregulatorstationens placering - ville kunne forårsage skader eller risiko for sådanne på klageejendommen, og derved forringe værdien af den hertil hørende grund.

Statens Brandinspektion anførte hertil bl.a., at placeringen af alle sådanne naturgasinstallationer var godkendt af de stedlige brandmyndigheder. Statens Brandinspektion havde foretaget en generel vurdering af en sådan standardstation med henblik på at lette arbejdet for de stedlige brandmyndigheder og for at opnå en ensartet bedømmelse. Det anførtes, at placeringen af den pågældende station opfyldte afstandskravet på 2,5 m til naboskel. Med hensyn til faren for brand og eksplosioner i en lavtryksregulatorstation måtte risikoen anses for at være meget lille og i øvrigt ikke større end for et naturgasfyret villafyr. En installation af naturgas i en ejendom forringede normalt ikke ejendomsværdien.

Klagerne fik forelagt Statens Brandinspektions udtalelse og fastsatte retningslinier og anførte hertil bl.a., at man fandt det ukorrekt at Statens Brandtilsyn udtalte sig om vurderingen af fast ejendom, idet tilsynet ikke havde kompetence hertil. I øvrigt fandt klagerne, at de nu fremkomne oplysninger underbyggede synspunktet om, at tilstedeværelsen af gasregulatorstationen - alt andet lige - forringede værdien af grunden, som tidligere fremført.

Landsskatteretten bemærkede, at grundværdien i henhold til bestemmelserne i vurderingslovens § 6, jf. § 13, stk. 1, udgør grundens handelsværdi i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

Efter de under sagens behandling tilvejebragte oplysninger om beliggenheden af den pågældende gasregulatorstation, samt kontrollen og de sikkerhedsmæssige foranstaltninger i forbindelse med vedligeholdelsen af denne, fandt Landsskatteretten ikke, at der var tale om en indretning af en så farlig karakter, at den ville påvirke værdien af grunden i handel og vandel. Vedrørende den af Statens Brandinspektion under sagens behandling afgivne udtalelse bemærkedes, at Landsskatteretten selvstændigt tager stilling til betydningen af denne i forhold til værdiansættelsen af ejendommen.

Efter samtlige foreliggende oplysninger fandt Landsskatteretten herefter ikke grundlag for at tilsidesætte det af skyldrådet udøvede skøn over grundværdien eller ejendomsværdien, der følgelig blev stadfæstet.

Landsskatteretten fandt ikke, at en gasregulatorstation til naturgas var en indretning af en så farlig karakter, at beliggenheden af denne 3.35 m fra skellet til en parcelhusgrund kunne antages at påvirke værdien af grunden i handel og vandel. Retten lagde ved afgørelsen bl.a. vægt på de under sagens behandling tilvejebragte oplysninger om kontrollen og de sikkerhedsmæssige foranstaltninger i forbindelse med placeringen og vedligeholdelsen af gasregulatorstationen.