Erstatning - udgift - konkurrenceklausul. (* 1)

Erstatning - udgift - konkurrenceklausul. (* 1)

A klagede for indkomståret 1987 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt hans fradrag på 339.221 kr., betalt i erstatning for overtrædelse af en konkurrenceklausul.

Det fremgik af sagen, at klageren i en årrække havde drevet en restaurant gennem et af ham ejet hovedanpartsselskab B. I 1986 havde klageren solgt anpartskapitalen på 100.000 kr. til C eller ordre for 3.100.000 kr. Det var bl.a. et vilkår for handelen, at klageren påtog sig en forpligtelse til hverken direkte eller indirekte at drive restaurant med pizza som hovedprodukt eller være interessent i en sådan virksomhed.

I 1987 havde klageren som medejer af »Restaurant D ApS« overtrådt det nævnte vilkår, og han var indgået på at betale en erstatning på 339.221 kr. til køberen af anparterne i B. Ved opgørelsen af den selvangivne indkomst var den nævnte erstatning fratrukket som en fradragsberettiget udgift.

Ved ansættelsen havde de stedlige skattemyndigheder ikke anset erstatningen for fradragsberettiget, idet erstatningsansvaret ikke var udslag af en med udøvelsen af erhvervsvirksomheden forbundet normal driftsrisiko.

Klagerens revisor protesterede herimod, idet han principalt påstod erstatningen for fuldt fradragsberettiget, subsidiært at den kunne afskrives efter lov om særlig indkomstskat mv. § 15. Revisor henviste herved til en landsskatteretskendelse fra 1968, LSR Medd. 1968.50, og en statsskattedirektoratsafgørelse fra 1977, jf. Skattepolitisk Oversigt 1977, side 268.

Landsskatteretten bemærkede, at de af revisor nævnte afgørelser ikke var anvendelige som præjudikater i nærværende sag, hvor det drejede sig om overtrædelse af et vilkår ved salg af anparter. Retten fandt, at erstatningen måtte anses for ydet på grund af misligholdelse af salgskontrakten om anparterne, og at erstatningen derfor ikke kunne anses for udslag af en med udøvelsen af virksomhed forbundet normal driftsrisiko.

Retten fandt herefter hverken grundlag for at anse erstatningen for fradragsberettiget eller afskrivningsberettiget, og den påklagede ansættelse blev derfor stadfæstet.

LV 1990, L 4.8.

Ved salg af en restaurant havde sælgeren påtaget sig en konkurrenceklausul, som han overtrådte ved start af en anden restaurant. Den som følge heraf betalte erstatning kunne hverken fradrages som driftsudgift eller afskrives, da den var begrundet i misligholdelse af en kontrakt og ikke var følge af en normal driftsrisiko.