Lejekontrakt - afståelse - lokaleindretning. (* 1)

Lejekontrakt - afståelse - lokaleindretning. (* 1)

A klagede for indkomståret 1987 over, at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet hendes skattepligtige særlige indkomst med 17.500 kr. Skattemyndighederne havde anset et vederlag på 35.000 kr., betegnet som lokaleindretning, for fortjeneste ved salg af rettigheder vedrørende lejekontrakt, jf. lov om særlig indkomstskat m.v. § 2, nr. 5, og klagerens andel heraf udgjorde 17.500 kr.

Det fremgik af sagen, at klageren og en passiv medinteressent B i lige sameje havde ejet restaurationen C. Klageren havde drevet restaurationen og oppebåret 100% af overskuddet. Restaurationen var drevet fra lejede lokaler.

Ifølge købekontrakt fra marts 1977, § 9, havde klageren selv betalt 250.000 kr. for at overtage restaurationen, fordelt med 200.000 kr. til inventar og 50.000 kr. til goodwill.

Ifølge udateret tillæg til lejekontrakt fra april 1977, § 3, var lejemålet uopsigeligt fra udlejerens side indtil 1. juli 1994. Det fremgik af korrespondance mellem klageren og udlejeren, at lejen pr. 1. maj 1987 blev varslet forhøjet til 51.449 kr. årligt mod hidtil 48.731 kr. årligt.

Lokalerne var i 1977 indrettet for 36.617 kr., og arbejdet havde omfattet nedsænkning af loft, opsætning af fliser og klinkegulv i køkken, nyt gulv i lille stue, panel på vægge, opførelse af en murstensvæg samt nyindretning af køkken. Beløbet var afskrevet til 0 i 1984.

Restaurationen blev pr. 1. marts 1987 overdraget til ApS D, der var fortsat i restaurationsbranchen. Ifølge købekontrakt fra februar 1987, § 1, »omfatter overdragelsen restaurationsvirksomheden med den til denne knyttede goodwill, retten til lejemålet, samt alt til forretningen hørende inventar, service, maskiner og øvrige driftsmidler af enhver art« ..... »Købekontrakten er fra købers side betinget af, at de kan indtræde i lejemålet på uændrede vilkår.« Ifølge købekontrakten var købesummen på 200.000 kr. fordelt med på inventar 50.000 kr., på lokaleindretning 35.000 kr. og for goodwill 115.000 kr.

Skatterådet havde stadfæstet ligningskommissionens afgørelse om omfordeling af købesummen, hvorefter den særlige indkomst i indkomståret 1987 var forhøjet med klagerens andel 17.500 kr., idet de 35.000 kr. ikke var anset for betaling for lokaleindretning, men som betaling for afståelse af lejemål, jf. lov om særlig indkomstskat m.v. § 2, nr. 5. Skatterådet havde begrundet afgørelsen med, at parterne havde haft fælles skattemæssig interesse i den aftalte fordeling af salgssummen.

Klagerens repræsentant påstod den særlige indkomst nedsat til det selvangivne beløb. Repræsentanten anførte til støtte herfor, at der mellem uafhængige parter var indgået aftale om fordeling af salgssummen, og henviste til de i 1977 afholdte indretningsudgifter, 36.627 kr., sammenholdt med betaling for lokaleindretning 35.000 kr.

Repræsentanten havde tidligere henvist til, at de i 1977 afholdte lokaleindretningsudgifter ville udgøre et betydeligt større beløb i 1987-kr., hvorfor overdragelsessummen på 35.000 kr. var rimelig.

Landsskatteretten bemærkede, at der i aftalen om forretningsafståelsen, der var indgået mellem uafhængige parter, under den aftalte overdragelsessum 200.000 kr. indgik en andel på 35.000 kr. som betaling for værdi af lokaleindretning.

Landsskatteretten fandt efter de i sagen foreliggende oplysninger - herunder om karakteren af de pågældende lokaleindretninger og deres betydning for virksomhedens videreførelse samt under hensyn til, at lejevilkårene for virksomheden efter markedsforholdene næppe i sig selv kunne anses for at have indeholdt en merværdi - at der ikke var grundlag for at anfægte den aftalte købesums fordeling, herunder henførelse af 35.000 kr. heraf til betaling for værdi af lokaleindretning.

Landsskatteretten kunne herefter tiltræde klagerens påstand om, at hun ikke havde modtaget betaling for afståelse af lejemål, og at der ikke var hjemmel til at beskatte klageren af det modtagne beløb for indretning af lokaler, uanset at klageren havde afskrevet sine udgifter hertil til 0. Den ansatte særlige indkomst blev herefter nedsat til det selvangivne beløb.

LV 1990, L 6.2.2.1.

Ved overdragelse mellem uafhængige parter af en restauration, drevet i lejede lokaler, tiltrådte Landsskatteretten, at et beløb på 35.000 kr. blev anset for at vedrøre lokaleindretning og ikke afståelse af lejemål. Lejevilkårene kunne ikke antages at afvige fra markedsforholdene, og der blev ikke lagt afgørende vægt på, at sælgeren havde afskrevet udgifterne til lokaleindretning til 0.