Udepenge - overnatning - 28-dages reglen. (* 1)

Udepenge - overnatning - 28-dages reglen. (* 1)

A klagede for indkomståret 1988 over den af de lokale skattemyndigheder foretagne opgørelse over hans fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter for så vidt angik fortolkningen af 28-dages reglen i forbindelse med fradrag for udepenge.

Det var oplyst, at klageren i 1988 havde arbejdet som isolatør for isoleringsfirmaet B på Fyn, og at hans arbejde var foregået over hele landet, herunder en sammenhængende periode i København, og i vid udstrækning havde været forbundet med overnatning ude. Det fremgik, at klageren fra uge 5 til uge 50 havde fået udbetalt skattefrie ydelser med i alt 55.185 kr., uden at taksten var reduceret med 1/3 ud over 28 dage, jf. SD-cirkulære 1988-13 om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse for indkomståret 1988.

SD-cirkulære 1988-13 indeholdt i punkt 4.1.2 regler om maksimale rejsegodtgørelser for rejser i Danmark med overnatning, der var sålydende

»Der kan udbetales skattefri godtgørelse med følgende beløb

Logi: Dokumenteret udgift eller 130 kr. pr. døgn.

Fortæring: 185 kr. pr. døgn og 8,40 kr. pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.

Hvor arbejdsgiveren yder fri kost, kan der udbetales 44 kr. pr. døgn for andre merudgifter på rejsen end merudgifter til ophold og fortæring.

Ved tjenstligt ophold samme sted ud over 28 dage nedsættes de anførte godtgørelsesbeløb med 1/3.«

Det var oplyst, at arbejdsgiverkontrollen ved kontrolbesøg hos klagerens arbejdsgiver havde konstateret, at firmaet havde udbetalt godtgørelsesbeløb, der oversteg satserne i SD-cirkulære 1988-13. De udbetalte beløb var bl.a. af denne grund og i øvrigt i overensstemmelse med cirkulæret ændret til A-indkomst og fradrag beregnet som ligningsmæssige fradrag, jf. ligningslovens § 9.

De stedlige skattemyndigheder havde anført, at der ved beregningen af fradrag for arbejde og opgørelse af de i SD-cirkulære 1988-13 nævnte 28 dage skulle medtages alle kalenderdage og ikke kun dage, hvor klageren havde været på arbejde. Endvidere var man af den opfattelse, at ferie, fridage, weekends m.v. ikke afbrød 28-dages reglen. Til støtte herfor havde myndighederne henvist til ligningslovens § 9, stk. 5, samt til ordlyden af nævnte SD-cirkulære, hvorefter de anførte godtgørelsesbeløb skulle nedsættes med 1/3 ved tjenstligt ophold samme sted ud over 28 dage. Der henvistes også til det i Told- og Skattestyrelsens supplement til skattetræk af januar 1990, pag. 9, punkt 4.1.2.4 anførte, jf. også SD-cirkulære nr. 1-1989 gældende for 1989 og SD-cirkulære nr. 54-1989 gældende for 1990, hvoraf fremgik følgende

»Fravær på fridage og fravær ved overførsel til andet arbejde for samme eller anden arbejdsgiver, der ikke nødvendiggør logiskifte på grund af arbejdspladsens geografiske beliggenhed, afbryder ikke 28 dages reglen.«

Klagerens advokat påstod godkendelse af et yderligere fradrag på 9 x 315 kr. x 1/3, eller i alt 945 kr., idet han gjorde gældende, at de i SD-cirkulære 1988-13 nævnte 28 dage måtte anses at være arbejdsdage og ikke kalenderdage som anført af myndighederne. Han mente ikke, at der var hjemmel til at foretage en indskrænkende fortolkning af cirkulæret. Advokaten anførte endvidere, at baggrunden for tillægget var den, at man skulle have tid til at indrette sin økonomi på en udstationering. Han henviste dels til Personaleadministrativ Vejledning, kap. 23, hvor det i punkt 51 var defineret, hvad man forstår ved udstationering, dels til SD-cirkulære 1990-48, punkt 4.1.2.4 og 4.2.2.3, om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, gældende fra 1. januar 1991, der var sålydende

»Ved arbejde samme sted ud over 28 dage indenfor kalenderåret nedsættes godtgørelsesbeløbene med 1/3 (i punkt 4.2.2.3 om arbejde i udlandet med 1/4) fra den 29. dag. Fravær på grund af arbejde andetsteds, der nødvendiggør logiskifte, udskyder tidspunktet for nedsættes af godtgørelsesbeløbene. Fravær på fridage, herunder i weekender, behandles på samme måde. Udskydelse sker for hvert fulde døgn, dette fravær varer.

Såfremt der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse efter Ligningsrådets satser for de første 28 dage, kan dokumenterede udgifter til fortæring og overnatning ikke dækkes som udlæg efter regning fra den 29. dag.«

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at de 28 dage i den for 1988 gældende affattelse af SD-cirkulæret - som anført af myndighederne - var kalenderdage, der angav den periode, der skulle til, for at arbejdstager kunne antages at have indrettet sig således på arbejdsstedet, at hans daglige ophold blev billiggjort. Den udskydelse af perioden som følge af fravær, der var angivet i den af advokaten påberåbte senere cirkulærebestemmelse, kunne ikke føre til andet resultat. Den foretagne ansættelse måtte følgelig anses for korrekt.

Et retsmedlem kunne tiltræde klagerens påstand om, at de 28 dage udelukkende skulle være arbejdsdage. Der hensås herved til Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1990-48, punkt 4.2.2.3, hvoraf fremgik, at der på grund af fravær skulle ske fratræk af dage, hvor der ikke var arbejdet, herunder fridage.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, således at den påklagede ansættelse blev stadfæstet.

LV 1990, D 1.6.2.

Ved fradrag for udepenge, der ydes i forbindelse med overnatning udover 28 dage samme sted, nedsættes fradraget med 1/3. De 28 dage skulle for 1988 beregnes som kalenderdage, dvs. uden fradrag for fridage - herunder weekends - og ferie.