Kursavance - obligationer - produktionsvirksomhed. (* 1)

Kursavance - obligationer - produktionsvirksomhed. (* 1)

Aktieselskabet A klagede for skatteårene 1985/86 til 1988/89 incl. over, at amtsligningsrådet havde forhøjet selskabets selvangivne indkomst med kursavance ved udtrækning af obligationer, henholdsvis 8.073.337 kr., 10.855.749 kr. og 11.331.446 kr.

Det fremgik af sagen, at det klagende selskab i de omhandlede skatteår havde foretaget omfattende handel med udenlandske valutaer og optaget kortfristede udenlandske lån, såvel finans- som pengemarkedslån. Pr. 1. maj 1984 var selskabet selvfinansierende og havde gennem en årrække opbygget en beholdning af obligationer, oprindelig i forbindelse med prioritering af byggeri. Fra april 1982 til april 1987 var der sket en stigning i obligationsmassen fra ca. 86 mio. kr. til 1,1 mia. kr. og tilsvarende var selskabets lån steget fra 98 mio. kr. til 1,2 mia. kr. En gennemgang af selskabets beholdning havde vist, at det havde drejet sig om kortfristede værdipapirer, at der intet salg var sket i de omhandlede skatteår, og at selskabets kortfristede gæld næsten var steget parallelt med obligationsbeholdningen. Selskabet havde herom forklaret, at optagelsen af lån og anbringelse af provenuet i kortfristede obligationer skulle anses for at være foretaget med henblik på anbringelse af midlertidig ledig kapital, idet selskabet med henblik på senere investeringer havde optaget så store lån som muligt.

Det var amtsligningsrådets opfattelse, at selskabets opkøb af obligationer ikke kunne regnes som midlertidig anbringelse af en ledig kapital, idet låntagningen primært havde haft til formål at forøge selskabets indtjening ved optagelse af kortfristede og lavt forrentede udenlandske lån og anbringelse af provenu i danske obligationer, hovedsagelig kortfristede. Det var endvidere amtsligningsrådets opfattelse, at selskabet havde virket som finansieringsselskab og organisatorisk moderselskab for hele koncernen og den til det klagende selskab knyttede fond. Selskabets meget store opkøb af obligationer - efter 1984 for lånte midler - måtte anses for at være omfattet af virksomhedens næring og skulle som sådan medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på samme måde, som selskabet havde medregnet over- og/eller underskud ved terminsforretninger som en del af virksomhedens resultat, uanset om disse forretninger langt havde oversteget virksomhedens erhvervsmæssige behov for kurssikring. Som finansieringsselskab havde amtsligningsrådet derfor anset selskabet for omfattet af kursgevinstlovens § 2 samt statsskattelovens § 4, jf. § 5 a, af alle kursgevinster, som var opnået ved udtrækning efter den 1. maj 1984.

Selskabets advokater oplyste, at selskabet, da hovedparten af dets produktion var placeret i Danmark, var nødt til at optage valutalån for at afdække kursrisici. Der blev planlagt langsigtet, idet det ikke var nok, at selskabet inddækkede konkrete mellemværender under hensyn til, at der hele tiden eksisterede rullende varemellemværender. Advokaterne afviste dernæst, at selskabet udlånte beløb til og financierede visse varemellemværender med de øvrige selskaber i koncernen. Det klagende selskab ydede således udelukkende kredit som led i normal handel, og hver gang en kredit var blevet forlænget, skyldtes det konkrete omstændigheder såsom langsommelig toldbehandling og lignende.

Efter det oplyste lagde Landsskatteretten til grund, at det klagende selskab alene indgik options- og terminsforretninger i valuta og foretog handel med valuta for at afdække de bestående og budgetmæssige kursrisici, der opstod i forbindelse med selskabets øvrige virksomhed. Disse aktiviteter kunne således ikke anses som en del af selskabets næring, jf. statsskattelovens § 4 eller kursgevinstlovens § 2. Da selskabet endvidere ikke havde solgt af sin obligationsbeholdning, kunne det ikke anses at drive næring med køb og salg af værdipapirer, jf. statsskattelovens § 4 eller kursgevinstlovens § 2.

Idet de indvundne kursgevinster på obligationer herefter ikke var skattepligtige for selskabet blev de påklagede ansættelser nedsat med de omhandlede kursavancer.

LV 1990, L 5.3.3.

En stor produktionsvirksomhed havde anbragt væsentlige midler - godt 1 mia. kr. - i obligationer. Samtidig havde selskabet en kortfristet gæld i samme størrelsesorden. Selskabet havde endvidere foretaget omfattende handler med udenlandsk valuta og terminsforretninger, og resultaterne heraf var medregnet i selskabets selvangivne indkomst. Disse sidste blev anset for foretaget til sikring af kursrisici i forbindelse med selskabets øvrige virksomhed og ikke som udøvet i næring som finansieringsselskab. Da selskabet ikke havde solgt obligationer, kunne det heller ikke anses for at udøve næring med køb og salg af værdipapier, og kursavancerne ved indfrielse af obligationer var derfor skattefri.