Hustrubidrag ctr. børnebidrag. (* 1)

Hustrubidrag ctr. børnebidrag. (* 1)

A klagede for indkomståret 1988 over, at de lokale skattemyndigheder havde forhøjet hendes selvangivne indkomst med 19.200 kr., der udgjorde ægtefællebidrag i 12 måneder a 1.600 kr.

Det var oplyst, at klageren ved separationsbevilling af 7. oktober 1987 blev separeret fra sin tidligere ægtefælle med vilkår om, at manden skulle betale hustrubidrag fra den 15. oktober 1987, og at størrelsen af bidraget skulle fastsættes af overøvrigheden. Hustrubidraget blev af statsamtet fastsat til 1.600 kr. månedligt. Ved en tillægsaftale i februar 1988 blev det - i henhold til en mellem ægtefællerne indgået aftale - ved statsamtet bestemt, at hustrubidraget skulle bortfalde fra den 1. januar 1988 til den 31. december 1988, men igen fra den 1. januar 1989 skulle udgøre 1.600 kr. månedligt.

I henhold til en mellem ægtefællerne indgået aftale, jf. børnelovens § 17, blev det samme dato ved statsamtet bestemt, at faderen fra den 1. januar 1988 til den 31. december 1988 skulle betale normalbidrag plus 800 kr. månedligt til hvert barn, men at disse bidrag fra den 1. januar 1989 igen skulle udgøre det til enhver tid gældende normalbidrag. Den sidstnævnte aftale blev imidlertid ændret i januar 1989, således at statsamtet bestemte, at børnebidragene indtil den 15. oktober 1992 skulle udgøre normalbidraget plus 800 kr. for hvert barn og derefter skulle nedsættes til normalbidragene.

Parterne fik skilsmissebevilling i januar 1989, og det blev i forbindelse hermed bestemt, at mandens bidragspligt over for hustruen skulle ophøre den 15. oktober 1992, hvorefter der ikke var bidragspligt for nogen af parterne, og at der for tiden ikke skulle være fastsat bidrag.

Klageren havde for indkomståret 1987 medregnet hustrubidrag i 2 1/2 måned, medens hun for indkomståret 1988 ikke havde medregnet hustrubidrag.

Skattemyndighederne havde imidlertid fundet, at klageren skulle medregne ægtefællebidrag for indkomståret 1988 i 12 måneder a 1.600 kr., som det var bestemt i henhold til den oprindelige aftale, idet de skete ændringer i bidragsresolutionerne fra ægtefællebidrag til børnebidrag i beløb og tidsrum nøjagtigt svarede til den tidligere fastsatte periode og beløb for ægtefællebidrag. Man fandt derfor, at der var tale om en omgåelse. Der var endvidere henset til, at der ikke var sket en samlet reduktion af bidragyderens forpligtelser ved bidragmodtagerens forøgede indtjening.

Klageren anførte, at bidragene til børnene var øget i henhold til børnelovens § 17, og at disse bidrag ikke ville bortfalde i tilfælde af, at hun blev samboende eller gift på ny. Hun fandt derfor ikke, at de ekstra børnebidrag kunne sidestilles med hustrubidrag.

Landsskatteretten fandt, at de af statsamtet på baggrund af parternes aftale i februar 1988 fastsatte bidrag til børnene var underholdsbidrag til børnene inden for rammerne af den privatretlige forsørgelsespligt efter kapitel 2 i loven om børns retsstilling. De var således omfattet af reglerne i kildeskattelovens § 5, stk. 4, jf. skattedepartementets cirkulære nr. 135 af 4. november 1988, pkt. 31 (tidligere cirkulære nr. 198 af 27. oktober 1971, pkt. 31).

Landsskatteretten fandt ikke, at der var hjemmel for at henføre underholdsbidragene til beskatning hos moderen, og den påklagede ansættelse blev derfor nedsat med 19.200 kr.

LV 1990, E 3.1.

I forbindelse med separation blev fastsat et bidrag til klageren på 1.600 kr. månedlig. Før 1988 blev det - efter aftale mellem de tidligere ægtefæller - af statsamtet fastsat, at hustrubidraget skulle bortfalde, medens bidrag til de hos klageren værende børn samtidig skulle forhøjes til normalbidrag + 800 kr. Fra 1. januar 1989 skulle den oprindelige aftale igen sættes i kraft (blev dog senere ændret). Landsskatteretten fandt, at de af statsamtet fastsatte underholdsbidrag til børnene for 1988 faldt indenfor rammerne af den privatretlige forsørgelsespligt efter lov om børns retsstilling, og dermed var omfattet af kildeskattelovens § 5, stk. 4, og at der ikke var hjemmel til at beskatte moderen heraf.