Afskrivning - en eller flere driftsbygninger. (* 1)

Afskrivning - en eller flere driftsbygninger. (* 1)

A klagede for indkomståret 1986 over, at de stedlige skattemyndigheder havde beskåret de af ham foretagne bygningsafskrivninger på hans landbrugsejendom. Myndighederne havde ved ansættelsen henvist til, at ejendommens driftsbygninger måtte anses for en bygning. Da kun en del af denne bygning i indkomståret 1986 havde været benyttet til afskrivningsberettigede formål, var afskrivningerne reduceret forholdsmæssigt efter etageareal i overensstemmelse med bestemmelsen i afskrivningslovens § 20.

Det var oplyst, at klagerens hustru ved skøde i januar 1987 til overtagelse den 31. december 1986 havde erhvervet en landbrugsejendom for 1.300.000 kr.

Ejendommens driftsbygninger var sammenbygget i u-form i 3 længer, og bestod af en lade på 689 m2, maskinhus på 220 m2 og kostald på 240 m2. Der var indvendig gennemgang fra den ene fløj til den anden. Kostald og maskinhus var opført omkring år 1900, medens laden var opført i 1962. Kostalden og vestfløjen havde ikke været benyttet til erhvervsmæssige formål i indkomståret 1986. Bygningerne var ikke ens forsikret, idet alene laden var fuld- og nyværdiforsikret, medens de 2 ældre bygninger var samforsikret.

Ved indkomstopgørelsen havde klageren foretaget fuld afskrivning på lade, maskinhus og kostald.

Klagerens repræsentant bestred ikke over for Landsskatteretten, at maskinhus og kostald ikke havde været anvendt til et afskrivningsberettiget formål. Han gjorde imidlertid gældende, at den foretagne fordeling af afskrivningsgrundlaget på de enkelte bygninger i forhold til etageareal var i modstrid med de faktiske forhold, idet der var tale om store kontraster de enkelte bygningsafsnit imellem. Maskinhuset og kostalden var således af ældre dato, hvorfor disse bygningsdeles nytteværdi/brugsværdi var væsentlig lavere end ladens. Repræsentanten var derfor af den opfattelse, at afskrivningsgrundlaget skulle fordeles ud fra en konkret vurdering af ejendommens enkelte bygningsafsnit hver for sig.

I afgørelsen deltog 6 retsmedlemmer, herunder 2 retsformænd.

Efter de foreliggende oplysninger - herunder at de 3 bygningsafsnit var sammenbyggede, og at der var en naturlig indre gennemgang mellem de enkelte bygningsafsnit - fandt 3 retsmedlemmer, herunder retsformændene, at der i afskrivningslovens forstand alene forelå en bygning, der var særskilt afskrivningsberettiget jf. afskrivningslovens § 25. Blev kun en del af en bygning anvendt til formål, der berettigede til afskrivning, kunne der efter reglerne i afskrivningslovens § 20 kun foretages afskrivning på den del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarede til den nævnte bygningsdels etageareal.

Da det var ubestridt, at alene det bygningsafsnit, der omfattede laden, havde været anvendt til et afskrivningsberettiget formål, fandt disse retsmedlemmer herefter ikke hjemmel til at fordele afskrivningsgrundlaget på anden måde end efter etageareal, som sket ved ansættelsen, således at driftsbygningens afskrivningsgrundlag skulle opgøres i overensstemmelse med bestemmelsen i afskrivningslovens § 20.

To retsmedlemmer fandt under hensyn til bygningernes anvendelse til forskellige formål, samt til, at bygningerne var opført på forskellige tidspunkter, at der i afskrivningslovens forstand var tale om 3 selvstændige bygninger. Disse retsmedlemmer fandt derfor, at afskrivningsgrundlaget for laden skulle opgøres i overensstemmelse med klagerens påstand.

Et retsmedlem fandt tillige at kunne tiltræde klagerens påstand under henvisning til, at der var tale om 3 selvstændige bygninger, idet bygningerne ikke havde kunnet forsikres sammen.

I henhold til skattestyrelseslovens § 22, stk. 4, er retsformandens stemme afgørende ved stemmelighed, og den påklagede ansættelse blev derfor stadfæstet.

LV 1990, G 6.1.7. og 6.1.9.

En landbrugsejendoms driftsbygninger, bestående af lade, maskinhus og kostald, var sammenbygget i u-form med indvendig gennemgang.

Laden, der var den eneste bygning, der var anvendt erhvervsmæssigt, var opført i 1962, medens de 2 andre var fra omkring 1900. Laden var fuld- og nyværdiforsikret, medens de 2 andre dele var samforsikret. Landsskatteretten fandt, at der i afskrivningsmæssig henseende var tale om en bygning, og at afskrivning derfor skulle beregnes efter reglen i afskrivningslovens § 20 om fordeling efter etageareal.