Driftsomkostninger - edb-programmel. (* 1)

Driftsomkostninger - edb-programmel. (* 1)

Produktionsselskabet A klagede for skatteårene 1988/89 og 1989/90 over, at amtsligningsrådet ikke havde godkendt et af selskabet selvangivet fradrag for udgifter til anskaffelse af edb-programmel i skatteåret 1988/89 i alt 52.995 kr., men havde anset udgiften for afskrivningsberettiget over en periode på 5 år i henhold til afskrivningslovens afsnit 1. Dette havde bevirket, at der var godkendt fradrag for afskrivning på programmellet i skatteårene 1988/89 og 1989/90 med henholdsvis 13.249 kr. og 12.520 kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at selskabet drev virksomhed med produktion af møbler, og at virksomheden igennem flere år havde benyttet edb bl.a. til bogføring.

I det regnskabsår, der lå til grund for skatteåret 1988/89, havde selskabet anskaffet et integreret PC-program, indeholdende bl.a. tekstbehandling, database, regneark, grafik og kommunikation, for i alt 7.995 kr. Herudover havde selskabet dette år anskaffet et tegneprogram, som kunne anvendes i de PC'ere, virksomheden allerede var i besiddelse af. Tegneprogrammet var bl.a. anvendt i forbindelse med tegning af møbler og udarbejdelse af indretningsforslag, og udgiften hertil havde i alt udgjort 45.000 kr.

De samlede udgifter eller i alt 52.995 kr. havde selskabet fratrukket i sin skattepligtige indkomst i skatteåret 1988/89 som en driftsudgift i henhold til statsskattelovens § 6 a.

Amtsligningsrådet havde som begrundelse for at anse udgifterne for afskrivningsberettigede, men ikke fradragsberettigede som driftsomkostninger i henhold til statsskattelovens § 6 a i anskaffelsesåret, henvist til, at selskabet i forvejen havde indlagt edb i den daglige drift, og at programmellet repræsenterede en værdi for selskabet i en årrække efter anskaffelsen.

Selskabets revisor påstod over for Landsskatteretten det selvangivne fradrag godkendt som en driftsomkostning i anskaffelsesåret, idet han gjorde gældende, at anskaffelserne kunne henføres under kategorien rationaliseringsudgifter, som var fradragsberettigede i det enkelte år, jf. Ligningsvejledningen, afsnit L 5.5.2.

Revisoren henviste i den forbindelse bl.a. til, at udgifterne til edb i forhold til virksomhedens omfang ikke var betydelige, men tværtimod havde et særdeles beskedent omfang, idet virksomhedens lønudgifter udgjorde 11-12 mio. kr. og administrationsudgifterne ca. 1 mio. kr.

Efter det oplyste fandt Landsskatteretten, at udgiften til det omhandlede edb-programmel havde taget sigte på at forenkle og effektivisere de i virksomheden løbende interne arbejdsgange. Da udgifterne i forhold til virksomhedens omfang ikke syntes betydelige, fandt retten, at der var fradrag for udgifterne som en rationaliseringsudgift i henhold til statsskattelovens § 6 a, hvilket var tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.

Udgiften var således fradragsberettiget fuldt ud i skatteåret 1988/89, hvilket medførte, at ansættelsen for dette år blev nedsat med 39.746 kr. (52.995 kr. -13.246 kr.), mens ansættelsen for skatteåret 1989/90 blev forhøjet med den godkendte afskrivning på 12.520 kr.

LV 1991, C 2.1.

En produktionsvirksomhed blev anset for berettiget til at fratrække udgifterne til edb-programmel m.v., i alt 52.995 kr., som driftsomkostning i henhold til statsskattelovens § 6 a. Der var bl.a. lagt vægt på, at anskaffelsen var sket for at forenkle og effektivisere interne arbejdsgange, og at udgiften ikke var betydelig i forhold til virksomhedens omfang.