Syn og skøn - maskeret udbytte. (* 1)

Syn og skøn - maskeret udbytte. (* 1)

Aktieselskabet A klagede for skatteåret 1987/88 over, at en del af den til selskabets direktør udbetalte løn af amtsligningsrådet var anset for maskeret udbytte.

Det var oplyst, at selskabet, der indtil 31. december 1985 havde drevet handel med rør, sanitet og støbegods gennem X Jern- og Stålforretning, pr. denne dato havde afhændet virksomheden, idet overdragelsen dog ikke omfattede debitorer. I 1986 havde selskabets indtægter alene bestået i lejeindtægt fra selskabets ejendomme samt renteindtægter. Der var ikke deklareret udbytte i 1984, 1985 eller 1986. Selskabets direktør, nu afdøde B, der ejede hele selskabets aktiekapital, havde i 1986 fået udbetalt gage fra selskabet med 465.000 kr., hvortil kom værdi af naturalydelser 76.475 kr., i alt således 541.475 kr.

Den påklagede ansættelse beroede på, at amtsligningsrådet skønsmæssigt havde anset 300.000 kr. af den til direktøren udbetalte gage for at være maskeret udlodning, idet hans arbejdsindsats for selskabet efter afståelsen af erhvervsvirksomheden ikke var anset for at svare til den udbetalte gage. Amtsligningsrådet havde herved taget hensyn til oplysninger om, at direktøren efter den 31. december 1985 havde haft et betydeligt arbejde med inddrivelse af selskabets debitorer og med at skaffe nye aktiviteter til selskabet. Man havde imidlertid ved vurderingen af størrelsen af den gage, der måtte antages at svare til direktørens arbejdsindsats, taget udgangspunkt i de for ejendoms- og investeringsselskaber gældende retningslinier, og havde endvidere lagt vægt på, at der til et revisionskontor var ydet et vederlag på 120.000 kr. for administration og regnskabsudarbejdelse.

Selskabets advokat anførte, at direktør B i 1986 havde anvendt megen tid på at inddrive debitorer, som ikke var overdraget sammen med virksomheden, med at realisere den del af varelageret, som ikke var medoverdraget, og med at finde nye aktiviteter at indlægge i selskabet. Advokaten henviste til, at debitorerne pr. 1. januar 1986 havde udgjort ca. 800 med en samlet gæld på ca. 2,4 mio. kr., medens deres antal pr. 30. september 1986 var nedbragt til 61. Heraf var dog en enkelt meget stor debitor, hvor B havde måttet deltage i ledelsen for at sikre videreførelsen af debitorens virksomhed. Debitormassen var derfor kun faldet til ca. 1,9 mio. kr. Herudover havde B deltaget i behandlingen af forskellige reklamationssager.

Vedrørende det af amtsligningsrådet nævnte honorar til selskabets revisionskontor anførte advokaten, at honoraret ikke på nogen måde dækkede over, at kontoret havde udført B's arbejde, men at man havde deltaget i den regnskabsmæssige side af afviklingen, hvilket netop understregede, hvor stort et arbejde B havde udført med den personlige kontakt til debitorerne.

Advokaten gjorde på grundlag af det anførte gældende, at selskabets situation i 1986 ikke kunne sammenlignes med stillingen i et investerings- eller ejendomsselskab, og at aflønningen til direktør B følgelig heller ikke kunne vurderes efter de i sådanne selskaber anlagte skøn.

Under sagens behandling for Landsskatteretten begærede selskabets advokat foretaget syn og skøn over værdien af den af afdøde præsterede arbejdsindsats, jf. skattestyrelseslovens § 30 og pkt. 51 i Skatteministeriets cirkulære af 18. juni 1990 om skattestyrelsesloven.

Den af retten i Y udmeldte syns- og skønsmand, statsaut. revisor C, besvarede to hovedspørgsmål og et tillægsspørgsmål i sin erklæring, der er sålydende

»Det findes mest hensigtsmæssigt først at besvare det af 8. februar 1991 stillede tillægsspørgsmål til skønstemaet.

Spørgsmål

Såfremt selskabet, B A/S, i december 1985 skulle have foretaget en genforhandling med selskabets direktør vedrørende direktørens aflønning i 1986, hvad ville et sædvanligt forhandlingsresultat da udgøre, såfremt det måtte lægges til grund, at arbejdsområderne for direktøren ville være,

a) afvikling af selskabets hidtidige forpligtelser, debitorer og ukurante varelager,

b) at bistå køberen af selskabets hidtil drevne virksomhed i overensstemmelse med det i købekontrakten herom anførte,

c) at tilvejebringe, vurdere og gennemføre nye aktive erhvervsinvesteringer,

d) at deltage i ledelsen af D Maskinværksted ApS med henblik på at sikre denne virksomheds overlevelse, således at selskabets store tilgodehavende i virksomheden kunne bevares.

Svar

Det er min opfattelse, at den aftalte løn på 465.000 kr. må anses for at være overensstemmende med, hvad et sædvanligt forhandlingsresultat ville udgøre, idet den svarer til jobbets markedsværdi.

Det skal derudover bemærkes, at den løn der ydes i sådanne tilfælde ikke blot bør bedømmes efter hvilke konkrete arbejdsområder direktøren skal have og hvilken arbejdsindsats, der ved aftalens indgåelse skønnes nødvendig. Betydningen af, at jobbet udføres tilfredsstillende, bør også medtages og er overordentlig vigtig. Det må lægges til grund, at det omhandlede firma i det pågældende år befandt sig i en overgangsperiode. I et sådant omstillingsforløb er overblik, faglig kompetence og evnen til at træffe de rigtige beslutninger af ekstraordinær vigtighed.

Det bør således tillægges vægt, at der var tale om ansvaret for afvikling af en millionforretning, A/S X Jern og Stål, etablering af nye aktiviteter, og at direktørens arbejdsindsats ikke udelukkende havde til hensigt at sikre indtjening, men også at sikre selskabets fremtid.

Det tillægges også vægt, at gagen i en sådan situation skal aftales på forhånd ud fra en forudgående vurdering af arbejdets art og omfang. At det efterfølgende ikke er lykkedes at tilvejebringe nye aktive erhvervsinvsteringer, er derfor uden betydning for direktørens aflønning.

I relation til den samlede vurdering af lønnens størrelse bør bemærkes, at direktørens løn er reduceret med et væsentlig beløb i forhold til tidligere år. Lønnen i 1984 = 618.936 kr. og 1985 = 623.315 kr.

Spørgsmål 2

I tillæg til dette spørgsmål opfordres skønsmanden til at oplyse, hvorvidt det i denne situation ville være sædvanligt, at parterne udover direktørens løn aftaler en fratrædelsesgodtgørelse til direktøren, når parterne i aftalesituationen (december 1985) er klar over, at arbejdet vil ophøre ved udgangen af 1986.

Svar

Det vil ikke være unormalt, at parterne i en sådan situation, hvor direktøren har været ansat i længere tid i selskabet, udover direktørens løn aftaler en fratrædelsesgodtgørelse til direktøren. Såfremt det er 75.000 kr. der har været aftalt, er det efter min opfattelse beløbsmæssigt mindre, end hvad en fratrædelsesgodtgørelse i en lignende situation normalt ville udgøre.

Spørgsmål 3

Såfremt selskabet B A/S pr. 31. december 1985 havde ansat en direktør på en 1-årig kontrakt med henblik på, at direktøren skulle forestå de opgaver som beskrevet i henvendelsen til retten i Y, hvad ville lønnen på sædvanlige vilkår for dette arbejde i så tilfælde udgøre?

Skønsmanden opfordres til at besvare spørgsmålet ud fra den forudsætning, at der ingen forbindelse er mellem på den ene side selskabet og selskabets aktionærer og på den anden side den pågældende direktør.

Svar

Spørgsmålet findes hypotetisk, da den konkrete sag ikke omhandler en nyansættelse men en genforhandling.

Men skulle en direktør, med de nødvendige kvalifikationer til at gå ind og varetage en sådan stilling, ansættes på en 1-årig kontrakt, er det min opfattelse at 465.000 kr. er i underkanten af, hvad lønnen på sædvanlige vilkår (for dette arbejde) ville udgøre«.

Landsskatteretten fandt at måtte afgøre sagen i overensstemmelse med skønserklæringen, og da der herefter ikke var grundlag for at opretholde den påklagede ansættelse, blev denne nedsat til det selvangivne beløb.

I en sag om maskeret udbytte i form af for høj løn til et selskabs direktør, begærede selskabets advokat syn og skøn efter skattestyrelseslovens § 30. Landsskatteretten fulgte skønserklæringen om lønnens størrelse, og selskabets ansættelse blev nedsat til det selvangivne.