Goodwill - dambrug - virksomhedsomdannelse.(* 1)

Goodwill - dambrug - virksomhedsomdannelse.(* 1)

A klagede for indkomståret 1983 over, at de stedlige skattemyndigheder havde anset ham for indkomstskattepligtig af maskeret udbytte, 175.000 kr., samt skattegodtgørelse heraf, 43.750 kr., i forbindelse med afståelse af goodwill.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren i en årrække havde drevet dambrug i X. Han havde samtidigt i årene 1978 og 1979 forpagtet et dambrug i Y. Pr. 1. januar 1983 havde klageren købt dette dambrug, der oprindelig havde 10 damme i drift, men i 1983 havde 40 damme i drift, og som i 1984 blev udvidet til at omfatte i alt 48 damme.

Pr. 30. juni 1983 havde klageren omdannet den af ham drevne personlige virksomhed til et anpartsselskab. I forbindelse hermed blev til selskabet overdraget maskiner, inventar, beholdne fisk m.v., medens klageren selv beholdt de faste ejendomme, og for disse indgik anpartsselskabet lejemål med klageren. Ved overdragelsen blev goodwill ansat til 175.000 kr.

Skattemyndighederne havde fundet, at der ikke til en virksomhed som den omhandlede kunne anses at være knyttet nogen goodwillværdi. Der var henvist til, at der ikke var en egentlig kundekreds, som blev overdraget, idet salget af ørreder forudsattes at kunne sidestilles med salg af skind eller dyr på auktion. Man havde endvidere henset til, at dambrugsdrift havde væsentlige lighedspunkter med landbrugsdrift, hvortil der heller ikke efter skattemyndighedernes opfattelse kunne anses at være knyttet goodwill.

Klageren advokat påstod ansættelsen af goodwill godkendt med det selvangivne beløb, hvorved bemærkedes, at en beregning efter de i SD-cirkulære 1988-17 af 24. marts 1988 nedfældede kriterier ville indebære en goodwill på 350.000 kr.

Advokaten gjorde til støtte for sin påstand som udgangspunkt gældende, at der i enhver virksomhed var tale om goodwill, og at man ikke på forhånd kunne udelukke en sådan værdi for så vidt angik nogen branche. Særlig med hensyn til nærværende klager oplyste advokaten, at denne var en meget kyndig og erfaren dambruger, som bl.a. i sit brug i X kunne fremdyrke sættefisk. Dette var kun muligt i et begrænset antal dambrug, hvorimod et større antal, herunder dambruget i Y, alene kunne anvendes til dyrkning af portionsfisk. Med hensyn til det af skattemyndighederne anførte vedrørende kundekreds understregede klagerens advokat, at der ikke var tale om monopoliserede aftagere, idet klageren frit kunne sælge, og rent faktisk frit solgte til hvem han ville.

Klagerens dambrug var kendt for at levere fisk af god kvalitet, at overholde aftaler og i øvrigt at have udviklet særlig gode stammer af sættefisk, der prismæssigt lå væsentligt højere end portionsfisk. Varetagelsen hos eksportørerne af klagerens gode omdømme var for klageren afgørende i valg af afsætningskanaler. Klagerens advokat understregede i øvrigt, at netop for så vidt angik ørreder forelå der ikke auktionssalg med fiskerinoteringer.

Advokaten anførte slutteligt, at det faktum, som skattemyndighederne tilsyneladende havde anset for at være væsentligt og afgørende, nemlig at salget af fisk skulle kunne sidestilles med salg af skind eller dyr på auktion, ikke eksisterede.

Efter de tilvejebragte oplysninger - bl.a. om afsætningskanaler og prisdannelser på ørreder - fandt Landsskatteretten, at der måtte anses at have foreligget en goodwill ved omdannelsen af klagerens virksomhed. Med hensyn til værdien af goodwill fandtes det endvidere fastslået, at denne ikke var mindre end den ved overdragelsen anvendte værdi, 175.000 kr., hvorfor klagerens påstand kunne tiltrædes.

Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat med 218.750 kr.

LV 1990, L 6.2.2.

En dambruger med ørredproduktion havde omdannet den hidtil personlige virksomhed til et anpartsselskab. Landsskatteretten fandt, at der måtte antages at have foreligget en goodwill ved omdannelsen og godkendte det selvangivne beløb. Der var bl.a. henset til oplysningerne om afsætningskanaler og prisdannelser på ørreder.