Ejendomsvurdering - grundværdi - retlig udnyttelsesmulighed.(* 1)

Ejendomsvurdering - grundværdi - retlig udnyttelsesmulighed.(* 1)

Ejendommen omfattede et grundareal på 15.982 (m2) beliggende i et område, der i henhold til kommuneplanforslag af 1985 var udlagt til offentlige tekniske formål med en max. bebyggelsesprocent på 150.

Kommunen, der ejede arealet, klagede over den af skyldrådet ved 18. alm. vurdering pr. 1.1.1986 foretagne ansættelse af grundværdien med påstand om nedsættelse.

Skyldrådet havde ansat grundværdien til 9.589.200 kr. svarende til 15.982 (m2) a 600 kr.

Til støtte for påstanden var bl.a. anført, at ansættelsen var steget 209,3% fra 17. alm. vurdering til 18. alm. vurdering, og at denne stigning, der var ca. 5 gange så stor som den gennemsnitlige stigning i grundværdierne for statslige og kommunale ejendomme, var alt for høj.

I forbindelse med sagens behandling for Landsskatteretten havde Told- og Skattestyrelsen afgivet udtalelse i sagen, og under henvisning til grundens retlige udnyttelsesmulighed samt den gennemsnitlige ansættelse af industrigrunde indstillet grundværdien stadfæstet.

Det var oplyst, at de tidligere industriområder i forbindelse med forslag til kommuneplan for København blev opdelt i områderne S, E og J til henholdsvis områder til serviceerhverv, områder for blandet erhverv herunder lettere industri, værksteds-, lager-, engros- og transportvirksomhed med dertil hørende administration og lign. samt til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, undervisning og lign. og områder for industri.

Det var endvidere oplyst, at klageejendommen i henhold til forslaget var udlagt til offentlige tekniske anlæg, og at der efter de på vurderingstidpsunktet gældende § 15-rammer ikke var udarbejdet planlægning herfor.

Landsskatteretten bemærkede, at grundværdien i henhold til bestemmelserne i vurderingslovens § 6, jf. § 13, stk. 1, udgør grundens handelsværdi i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

Endvidere bemærkedes, at vurderingen i overensstemmelse med principperne i vurderingslovens § 1 ikke er foretaget med udgangspunkt i en tidligere vurdering, men efter en fornyet undersøgelse og selvstændig bedømmelse til opfyldelse af vurderingslovens forskrift om ansættelse af grundens værdi i handel og vandel på vurderingstidspunktet.

Efter de foreliggende oplysninger om ejendommens antagelige udnyttelsesmulighed til offentlige tekniske anlæg på vurderingstidspunktet, hvilken betegnelse måtte anses for at omfatte såvel område E som J, sammenholdt med den for disse områder af vurderingsmyndighederne ansatte værdi pr. (m2) grundareal, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte det af vurderingsmyndighederne udøvede skøn over grundens handelsværdi på vurderingstidspunktet, og grundværdien blev herefter stadfæstet.

Et grundareal på 15.982 m2 var af skyldrådet ansat til 600 kr pr m2.

Kommunen, der ejede arealet, påstod grundværdien nedsat. Det var oplyst, at de tidligere industriområder i forbindelse med forslag til kommuneplan for København blev opdelt i områderne S, E og J til henholdsvis områder til serviceerhverv, områder for blandet erhverv herunder lettere industri, værksteds-, lager-, engros- og transportvirksomhed med dertil hørende administration og lign.

samt til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, undervisning og lign. og områder for industri.

Det var endvidere oplyst, at klageejendommen i henhold til forslaget var udlagt til offentlige tekniske anlæg, og at der efter de på vurderingstidpsunktet gældende § 15-rammer ikke var udarbejdet planlægning herfor.

Efter de foreliggende oplysninger om ejendommens antagelige udnyttelsesmulighed til offentlige tekniske anlæg på vurderingstidspunktet, hvilken betegnelse måtte anses for at omfatte såvel område E som J, sammenholdt med den for disse områder af vurderingsmyndighederne ansatte værdi pr. (m2) grundareal, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte det af vurderingsmyndighederne udøvede skøn over grundens handelsværdi på vurderingstidspunktet, og grundværdien blev herefter stadfæstet.