Rateforsikring - ophævelse - indkomstskattepligt. (* 1)

Rateforsikring - ophævelse - indkomstskattepligt. (* 1)

Boet efter A klagede over, at A's personlige indkomst for indkomståret 1987 i forbindelse med ophævelse af rateforsikring var forhøjet med 221.000 kr. i medfør af pensionsbeskatningslovens § 29, jf. § 48.

Det fremgik af sagens oplysninger, at afdøde A den 1. december 1978 havde oprettet en rateforsikring i pensionsøjemed i Forsikringsselskabet B. I 1985 fik A en blodprop. Dette medførte, at han opnåede præmiefritagelse for rateforsikringen.

I 1986 indtrådte der en forværrelse i A's helbred, idet han på ny fik en blodprop. Ved et møde på sygehuset, hvor familien og overlægen var til stede, oplyste overlægen, at han ville indstille A til invalidepension, hvilket skete i december 1986.

Herefter rettede A og hans revisor telefonisk henvendelse til viceskatteinspektøren i den kommunale skatteforvaltning, og denne meddelte på forespørgsel klageren, at rateforsikringen ved opnåelse af invalidepension kunne ophæves med den virkning, at der alene skulle svares afgift med 40%. I januar 1987 blev rateforsikringen i pensionsøjemed ophævet, medens A stadig var i live. A var på dette tidspunkt 57 år. Rateforsikringen blev ophævet under den klare forudsætning, at der udelukkende skulle svares afgift af pensionen, når ophævelsen var velbegrundet og skyldtes berettigelse til førtidspension i lighed med reglerne om kapitalpension i pensionsbeskatningslovens § 25, nr. 2.

Kommunens socialforvaltning godkendte ansøgningen om førtidspension den 1. juli 1987, og pensionen fik virkning fra og med den 1. maj 1986, dvs. før ophævelsen af rateforsikringen.

I december 1988 afgik A ved døden.

Skatterådet henviste ved ansættelsen til, at der ved tilbagekøb eller ophævelse af en rateforsikring i pensionsøjemed skal betales afgift og indkomstskat, jf. pensionsbeskatningslovens § 29, jf. § 48. Afgiften på 40%, der allerede var betalt, fragik herefter i den afgiftspligtiges slutskat, jf. pensionsbeskatningslovens § 48, stk. 3.

Skatterådet fandt endvidere, at der efter praksis ikke var hjemmel til at anvende bestemmelsen om kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed i pensionsbeskatningslovens § 25, nr. 2, analogt på rateforsikringer.

For så vidt angik skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte regler for fritagelse af indkomstskat ved tilbagekøb i særlige tilfælde, jf. pensionsbeskatningslovens § 48, stk. 1, gjaldt denne bemyndigelse kun de forsikringer, der var omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 2, 5 eller 7. Da rateforsikringer var omfattet af lovens § 8, kunne A efter skatterådets opfattelse ikke fritages for indkomstskat af det udbetalte beløb.

For så vidt angik den telefoniske forespørgsel til viceskatteinspektøren meddelte de stedlige skattemyndigheder, at det ikke med sikkerhed kunne klarlægges, hvad der dengang havde været forespurgt om, og hvorledes myndighederne havde svaret.

De stedlige skattemyndigheder henviste imidlertid til, at forsikringsselskabet inden ophævelsen af forsikringen havde oplyst A om de skattemæssige konsekvenser ved ophævelse i utide af rateforsikringer i pensionsøjemed, samt til, at forsikringsselskabet havde gentaget dette i brevet ved fremsendelse af udbetalingen i januar 1987.

A's revisor nedlagde over for Landsskatteretten påstand om fritagelse for indkomstskat ved A's ophævelse i utide af rateforsikring i pensionsøjemed.

Revisoren anførte herved bl.a., at klageren, efter samtalen med viceskatteinspektøren, måtte anses at have fået en berettiget forventning om fritagelse for indkomstskat, idet viceskatteinspektøren positivt havde tilkendegivet fritagelse for indkomstskat ved ophævelse i utide af rateforsikringen samt ligeledes havde påpeget unødvendigheden i at få tilkendegivelsen skriftligt.

Efter det oplyste fandt Landsskatteretten, at det var med rette, at A var anset for afgifts- og indkomstskattepligtig ved ophævelse i utide af den omhandlede rateforsikring i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens § 29, jf. § 48. Landsskatteretten fandt endvidere ikke, at den af de stedlige skattemyndigheder givne besvarelse af klagerens forespørgsel om hans skattemæssige status i relation til pensionsbeskatningslovens regler om ophævelse af rateforsikringen kunne sidestilles med en egentlig ligningsmæssig stillingtagen til dette spørgsmål. Retten fandt derfor ikke, at der var tale om en besvarelse af en sådan karakter, at den faldt inden for området for det skatteretlige forventningsprincip. Besvarelsen kunne herefter ikke medføre en anden og fordelagtigere skattemæssig stilling, end hvad der var foreskrevet i den gældende lovgivning på området.

Da skatteansættelsen og skatteberegningen var foretaget i overensstemmelse hermed, blev den trufne afgørelse følgelig stadfæstet.

LV 1990, I 2.6.2.

En nu afdød skatteyder var i juli 1987 med tilbagevirkende kraft fra maj 1986 tilkendt førtidspension. Omkring årsskiftet 1986/87 havde skatteyderen og hans revisor forespurgt i skatteforvaltningen om den skatte- og afgiftsmæssige virkning af ophævelse af en rateforsikring i pensionsøjemed. Det var oplyst, at ophævelse kunne ske alene mod betaling af 40%»s afgift ved opnåelse af invalidepension.

Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at der ved ophævelsen var anset at være både afgifts- og indkomstskattepligt, jf.

pensionsbeskatningslovens § 29, jf. § 48. Den af skatteforvaltningen givne besvarelse kunne endvidere ikke sidestilles med en egentlig ligningsmæssig stillingtagen til spørgsmålet, og det skatteretlige forventningsprincip kunne derfor ikke medføre andet resultat.