Virksomhedsomdannelse - del af virksomhed. (* 1)

Virksomhedsomdannelse - del af virksomhed. (* 1)

A klagede over den af Ligningsrådet afgivne bindende forhåndsbesked vedrørende et interessentskabs eventuelle overdragelse af en personbil og interessenternes investeringsfondshenlæggelser til et nydannet selskab.

Ligningsrådet havde fundet, at lov om skattefri virksomhedsomdannelse ikke kunne anvendes ved overdragelse af personbilen, og derved bortfaldt spørgsmålet om overdragelse af investeringsfondshenlæggelse.

Det fremgik af sagens oplysninger, at I/S B ejedes i lige store andele af 4 interessenter, og at de 4 interessenter, der var brødre, ligeledes ejede aktierne i A/S C, dog ikke med lige store andele.

I/S B udlejede ejendomme og et driftsmiddel, en personbil, til A/S C. Værdien af aktiverne i I/S B var pr. 31. december 1989 7,5 mio. kr., heraf værdi af personbil 120.000 kr. De samlede lejeindtægter udgjorde 847.800 kr. i 1989. Lejeindtægten for personbilen, der benyttedes af en salgskonsulent i A/S C, udgjorde 2.605 kr. månedlig, svarende til leasingprisen for en tilsvarende bil. Personbilen var anskaffet af interessentskabet i stedet for en kølevogn, hvor lejeindtægten fra aktieselskabet havde udgjort 7.800 kr. månedlig.

Interessenterne ønskede nu et omdanne interessentskabets virksomhed med udlejning af personbilen til et selvstændigt selskab. Det nystiftede selskab skulle udvide aktiviteten ved at anskaffe yderligere biler til udlejning til A/S C for interessenternes investeringsfondshenlæggelser, der samtidig skulle overdrages til det nystiftede selskab. Baggrunden for omdannelsen var omlægning af distributionssystemet for dagligvarer ved oprettelse af ferskvareterminaler, hvorfor interessenterne ville satse på konsulenter. Interessenterne ville endvidere ved omdannelsen sprede den økonomiske risiko og det personlige ansvar.

Ligningsrådet havde tiltrådt de lokale skattemyndigheders opfattelse, hvorefter omdannelse efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse ikke kunne finde anvendelse i dette tilfælde, hvor kun personbilen skulle udskilles i det nystiftede selskab.

Skattemyndighederne betragtede aktiviteterne i I/S B som en virksomhed, når bl.a. hensås til personsammenfaldet mellem interessenterne og aktionærerne i de 2 selskaber. Der var endvidere lagt vægt på, at personbilens andel af samtlige aktiver i interessentskabet udgjorde under 2%, samt at indtægten ved udlejning af personbilen isoleret set kun udgjorde en så beskeden del af den samlede udlejningsvirksomheds indtægter, at det ikke i sig selv kunne betragtes som en selvstændig virksomhed.

Klagerens repræsentant påstod, at lov om skattefri virksomhedsomdannelse fandt anvendelse på overdragelse af personbilen til et nystiftet selskab, og oplyste, at betingelserne herfor var opfyldt, herunder reglerne i § 2, stk. 2.

Klagerens repræsentant bestred, at personsammenfaldet og personbilens beskedne andel af aktiverne var relevant ved afgørelse af, om der forelå en erhvervsmæssig virksomhed. Hun anførte, at der ikke i virksomhedsomdannelsesloven stilledes specielle krav til en erhvervsvirksomhed, og at virksomhedsbegrebet var det samme begreb og gældende i alle retsforhold. Udlejning af blot en personbil opfyldte betingelserne i cirkulære til virksomhedsskattelovens punkt 30, nemlig at virksomheden skulle drives for egen regning og risiko, at virksomheden skulle drives for at opnå økonomisk udbytte, at virksomheden skulle drives regelmæssigt og ikke helt kortvarigt, og at virksomheden skulle have et ikke ganske underordnet omfang. Udlejning af en personbil fra I/S B til A/S C var således en virksomhed, og udlejning af en eller flere ejendomme fra I/S B til A/S C var således en virksomhed.

Repræsentanten henviste endelig til, at nye anpartsregler gjorde hver enkelt anpart til en erhvervsvirksomhed, at de typiske aktiver i anpartsprojekter havde en værdi, der ofte lå under 120.000 kr., og at personbilens værdi, 120.000 kr., alene opfyldte kapitalkravet i et anpartsselskab, og personbilen var således et aktiv med en ikke ubetydelig værdi.

Landsskatteretten bemærkede, at det efter bemærkningerne til forslaget til lov om skattefri virksomhedsomdannelse krævedes, at det var en bestående virksomhed, der overførtes til selskabet. Det fremgik tillige af bemærkningerne, at det måtte bero på en bedømmelse af de konkrete omstændigheder, om der var tale om overførelse af et enkelt eller visse aktiver. Ministeren havde i et svar til Folketingets skatte- og afgiftsudvalg under lovforslagets behandling præciseret, at det ikke var muligt at overdrage en del af en virksomhed med de i lovforslaget fastsatte virkninger. Cirkulære nr. 2 af 4. januar 1984 om skattefri virksomhedsomdannelse var i overensstemmelse hermed, idet det i cirkulæret tillige var anført, at spørgsmålet, om der forelå en eller flere virksomheder, måtte afgøres konkret på grundlag af hidtidig praksis.

Landsskatteretten var enig med Ligningsrådet i, at de hidtidige aktiviteter i interessentskabet af de af skattemyndighederne anførte grunde måtte anses for en virksomhed. Retten fandt herefter, at der alene var tale om udskillelse af en del af virksomheden til selskabet. Overdragelsen var således ifølge motiverne til loven om skattefri virksomhedsoverdragelse ikke omfattet af lovens anvendelsesområde. Da retten fandt at måtte lægge afgørende vægt på dette forhold, var retten enig med Ligningsrådet i, at lovens regler ikke kunne anvendes ved interessentskabets eventuelle overdragelse af personbilen.

LV 1990, L 1.1.3.

Et interessentskab udlejede til et aktieselskab, hvori interessenterne var aktionærer, dels fast ejendom og dels en personbil. Af aktiverne i interessentskabet på ca. 7,5 mio. kr.

udgjorde bilen 120.000 kr. Landsskatteretten stadfæstede en bindende forhåndsbesked, hvorefter lov om skattefri virksomhedsomdannelse ikke kunne anvendes ved overdragelse af personbilen til et nystiftet selskab, hvortil interessenternes investeringsfondshenlæggelser samtidig skulle overføres. Interessentskabets virksomhed blev anset for en virksomhed, og en del heraf kunne ikke overdrages.