Rentefradrag - forudbetaling - periodisering.(* 1)

Rentefradrag - forudbetaling - periodisering.(* 1)

Dyrlæge A klagede over, at hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 1984 og 1985 var forhøjet med ikke godkendte forudbetalte renter, henholdsvis 76.639 kr. og 241.800 kr. Det for 1984 nægtede fradrag var derefter godkendt som fradrag i 1985. Forhøjelserne var begrundet med, at låneaftaler med B ApS var anset for at dække en sammenhængende periode på over 6 måneder, hvorfor renteudgifter skulle periodiseres i henhold til ligningslovens § 5, stk. 2.

Det fremgik af sagen, at klageren den 28. december 1984 havde optaget et veksellån på 500.000 kr. hos B ApS med forudbetalte renter 15,5% p.a. for perioden 28. december 1984 til 26. juni 1985, 38.750 kr. Den 31. december 1984 var der forudbetalt renter for perioden 26. juni 1985 til 23. december 1986 med 38.750 kr. Klageren havde herefter den 23. december 1985 optaget et veksellån på 1,6 mio. kr. hos B ApS med forudbetalte renter 15,5% p.a. for perioden 23. december 1985 til 20. juni 1986, 124.000 kr. Den 31. december 1985 var der forudbetalt renter vedrørende samme lån for perioden 20. juni 1986 til 19. december 1986, 124.000 kr.

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at de lokale skattemyndigheder ikke havde været berettiget til at periodisere renteudgiften efter ligningslovens § 5, stk. 2. Han påstod for 1984 principalt fradrag for det fulde rentebeløb, 77.500 kr., subsidiært fradrag for det pr. 28. december 1984 forfaldne beløb, 38.750 kr. For 1985 nedlagde klagerens repræsentant principalt påstand på fradrag for det fulde rentebeløb, 248.000 kr., subsidiært fradrag for det pr. 23. december 1985 forfaldne beløb, 124.000 kr. Klagerens repræsentant henviste til, at ligningslovens § 5, stk. 2, og det tilknyttede cirkulære, nr. 181 af 21. november 1984, punkt 5, krævede, at to betingelser skulle være opfyldt samtidig, for at periodisering kunne foretages. Dels skulle renten dække en længere periode end 6 måneder, dels skulle den forfalde mere end 6 måneder før udløbet af perioden. Klageren havde ved sin fremgangsmåde holdt sig inden for lovens formulering, og de lokale skattemyndigheder havde ikke været berettiget til at vurdere sagen ud fra en omgåelsesbetragtning, hvorefter det indgåede arrangement var betragtet som en helhed. Transaktionerne var foretaget i skattebesparelsesøjemed, men tilrettelagt således, at de holdt sig inden for lovens ordlyd. Med hensyn til den subsidiære påstand begærede klageren en kendelse, der tog konkret stilling til den først forfaldne rente, som vedrørte en kortere periode end 6 måneder.

Told- og Skattestyrelsen anførte, at arrangementet skulle ses under et, og henviste herved til bemærkningerne til lovforslaget om renteperiodisering fra 1984. Styrelsen henviste også til resultatet af undersøgelser i 1986 og 1987 af B ApS' arrangementer, hvor resultatet var blevet, at man for disse indkomstår fra skattevæsenets side havde betragtet låneaftalerne som bogføringsmæssige transaktioner - investeringspakker - uden reelt indhold. Det blev gjort gældende, at dette også måtte kunne statueres i nærværende sag for 1984 og 1985.

Klagerens repræsentant protesterede mod, at sidstnævnte spørgsmål nu bragtes op af styrelsen på sagens helt afsluttende stade.

Landsskatteretten bemærkede, at de to af klageren ultimo 1984 og 1985 optagne veksellån efter det oplyste ved låneoptagelsen havde været tilrettelagt således, at de skulle give klageren mulighed for at foretage fradrag for et års forudbetalt rente. Ved den i 1984 gennemførte lovgivning om forudbetalte renter var det hensigten, at renter af låneforhold med en længere forudbetalingsperiode end 6 måneder skulle periodiseres. Efter Landsskatterettens opfattelse faldt det foreliggende lånearrangement inden for det område, som var forudsat omfattet af periodiseringen. Det kunne i så henseende ikke være afgørende, at rentebetalingen formelt var opdelt i to samtidig indgåede aftaler om forfaldsdage med en uges mellemrum. Retten måtte derfor være enig med de stedlige skattemyndigheder i, at betingelserne for periodisering i ligningslovens § 5, stk. 2, måtte anses opfyldt, således at der skulle ske fuld periodisering af renterne for begge år. Retten kunne følgelig hverken tage den principale eller den subsidiære påstand til følge. Retten fandt ikke anledning til nærmere at efterprøve realiteten i låneforholdene. De påklagede ansættelser for indkomstårene 1984 og 1985 blev herefter stadfæstet.

LV 1990, F 3.1.2.

Ved optagelse af veksellån ultimo 1984 og 1985, henholdsvis den 28.

og den 23. december, blev forudbetalt renter for perioden henholdsvis 28. december 1984 til 26. juni 1985 og 23. december 1985 til 20. juni 1986. Den 31. december begge år blev der forudbetalt renter for perioden henholdsvis 26. juni til 23. december 1985 og 20. juni til 19. december 1986. Lånearrangementet blev anset for omfattet af den i 1984 gennemførte bestemmelse i ligningslovens § 5, stk. 2, og de forudbetalte renter skulle derfor periodiseres.