Kursgevinst - udlandslån - terminsforretning.(* 1)

Kursgevinst - udlandslån - terminsforretning.(* 1)

A klagede for indkomståret 1987 over, at amtsligningsrådet havde forhøjet hans kapitalindkomst med 34.654 kr. som kursgevinst ved indfrielse af lån på 300 mio. italienske lire, jf. statsskattelovens § 5 a, og med 49.246 kr. i kursgevinst ved terminsforretning, foretaget for at sikre dette lån.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren den 18. marts 1986 havde optaget et udlandslån på 300 mio. italienske lire til kurs 0,5418, hvilket gav et låneprovenu på 1.625.400 kr. Lånet blev for perioden fra den 20. marts 1986 til den 22. september 1986 forrentet med 16 1/4%. Den 22. september 1986 forfaldt renter med 25.187.500 italienske lire, hvilket beløb han den 18. marts 1986 havde terminssikret til kurs 0,5258. Den 18. september 1986 afregnede han dette beløb med i alt 132.536 kr. Ved samme lejlighed blev rentesatsen for den resterende periode ligeledes fastsat til 16 1/4%. Den 23. marts 1987 forfaldt dels renter med i alt 24.645.833 italienske lire samt hovedstol, hvilket beløb han den 18. marts 1986 havde kurssikret til kurs 0,5138. Beløbet blev afregnet med i alt 1.668.130 kr. den 19. marts 1987.

Ifølge børslisterne var den officielle dagskurs på italienske lire den 19. marts 1987 på 0,5295.

Ved opgørelsen af indkomsten på de omhandlede punkter havde amtsligningsrådet ikke haft kendskab til, at klageren havde foretaget en terminsforretning i forbindelse med indfrielsen af lånet. Rådet havde herefter været af den opfattelse, at den kursforskel, der var mellem indfrielseskursen og den officielle dagskurs, måtte anses for en skattepligtig dekort eller tilbagebetaling af renter fra pengeinstituttet. Endvidere var kursgevinsten på 34.654 kr. ved indfrielse af lånet som nævnt anset for skattepligtig efter statsskattelovens § 5 a.

Amtsligningsrådet havde tillige været af den opfattelse, at kursgevinsten var omfattet af kursgevinstlovens § 5, stk. 5, da der måtte antages forlods at være aftalt en gevinst ved indfrielsen, og da fordringen ikke opfyldte mindsterentekravet.

Efterfølgende udtalte den pågældende told- og skatteregion over for Landsskatteretten, at arrangementet måtte anses for omfattet af kursgevinstlovens § 5, stk. 5. Regionen anførte herved, at terminsforretningen ikke udelukkende kunne siges at afdække en risiko, da selve låneoptagelsen i højt forrentet valuta med køb af lavt forrentet valuta var underskudsgivende, og terminsforretningen var en nødvendig forudsætning for, at arrangementet var overskudsgivende. Når terminshandlen blev indgået, købte banken den højt forrentede valuta, som skatteyderen ville købe, og på grund af renteforskellen mellem den højt forrentede valuta og den danske valuta oppebar banken en rentegevinst, som konverteredes til, at skatteyderen kunne købe den valuta, han skulle indfri med, til favørkurs (terminsfradrag).

I realiteten gav banken således skatteyder noget af sin fortjeneste. Derudover ville told- og skatteregionen ikke have indvendinger imod, at arrangementet blev opdelt således, at de to forhold, udlandslånet og terminskontrakten, skattemæssigt behandledes efter henholdsvis kursgevinstlovens § 6 og statsskattelovens § 4 f.

Klageren nedlagde over for Landsskatteretten påstand om, at kursgevinsten ved det pågældende arrangement ikke skulle tillægges den skattepligtige indkomst. Til støtte herfor gjorde klageren gældende, at kursreguleringen på lånet og den dertil knyttede terminskontrakt skulle behandles samlet efter kursgevinstlovens § 6, stk. 1. Af bestemmelsen fremgår, at valutakursregulering på gældsposter uden erhvervsmæssig tilknytning ikke skal medregnes ved den skattepligtige indkomst.

Klageren gjorde videre gældende, at der ikke i statsskattelovens § 5 a var hjemmel til at beskatte valutakursreguleringer, idet disse udtømmende var reguleret i kursgevinstlovens § 6, stk. 1.

Endelig gjorde klageren gældende, at kursgevinstlovens § 5, stk. 5, ikke gav hjemmel til beskatning, idet denne bestemmelse omfatter gældsforpligtelser, hvor disse er påtaget til et beløb, der overstiger det aftalte tilbagebetalingsbeløb. Bestemmelsen i § 5, stk. 5, er både efter bemærkningerne til lovforslaget og efter cirkulære nr. 120 af 9. oktober 1986, punkt 66, beregnet på lån, udstedt til kurser over pari, og omfatter ikke valutakursreguleringer.

Subsidiært nedlagde klageren påstand om, at kapitalindkomsten blev nedsat med et beløb på 38.400 kr., svarende til den internationale valutakursudvikling for italienske lire i låneperioden.

Efter den for Landsskatteretten fremkomne dokumentation måtte det lægges til grund, at klageren ikke havde fået en rentedekort eller en tilbagebetaling af renter fra pengeinstituttet. Klageren havde derimod i forbindelse med indfrielsen af et valutalån, der var terminssikret, opnået en samlet kursgevinst på 83.900 kr.

Efter det oplyste om det omhandlede arrangement, hvorefter der var optaget udlandslån på 300 mio. italienske lire, der et år senere var tilbagebetalt med samme beløb, fandt Landsskatteretten ikke, at forholdet kunne karakteriseres som omfattet af kursgevinstlovens § 5, stk. 5. Da lånet var forrentet med en rente, der oversteg mindsterenten efter kursgevinstlovens § 7, og da lånet ikke havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, skulle gevinsten ved indfrielse af lånet ikke medregnes til den skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens § 6, stk. 1 og 2. Terminsforretningen var indgået for at afdække kursrisikoen i forbindelse med udlandslånet, og kursgevinsten ved terminsforretningen skulle følgelig heller ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. cirkulæret til kursgevinstloven, punkt 60. Det bemærkedes herved, at væddemålssynspunktet i forbindelse med terminsforretning ikke kunne gøres gældende i de tilfælde, hvor en terminsforretning var indgået for at afdække en kursrisiko, som den pågældende var udsat for i en anden sammenhæng. En sådan terminsforretning måtte skatteretligt bedømmes i sammenhæng med det arrangement, som terminsforretningen skulle dække.

Landsskatteretten tiltrådte herefter klagerens påstand, hvorefter kursgevinsten på 83.900 kr. på arrangementet ikke skulle medregnes i hans skattepligtige indkomst.

LV 1990, E 5.3.6 og 7.

Kursgevinst på et lån i italienske lire, der tilbagebetaltes med samme beløb i lire, og kursgevinst på terminsforretning til sikring af lånet, blev ikke anset for omfattet af kursgevinstlovens § 5, stk.

5. Da renten på lånet oversteg mindsterenten i nævnte lovs § 7, og da lånet ikke havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, skulle kursgevinsten på lånet ikke medregnes efter lovens § 6, stk. 1 og 2.

Terminskontrakten måtte betragtes på samme måde som lånet, og hele kursgevinsten var derfor skattefri.