Lønmodtager - udgifter - tilsynsførende ved kriminalforsorgen.(* 1)

Lønmodtager - udgifter - tilsynsførende ved kriminalforsorgen.(* 1)

A klagede for indkomståret 1988 over, at de lokale skattemyndigheder alene havde godkendt et skønsmæssigt fastsat beløb på 4.000 kr. som fradrag for udgifter som tilsynsførende ved Kriminalforsorgen.

Det var oplyst, at klageren siden 1. januar 1987 havde arbejdet som ikke-fastansat tilsynsførende ved Kriminalforsorgen. I 1988 havde hun herfra modtaget en A-indkomst på 48.013 kr., hvoraf tilsynshonoraret var på 34.032 kr.

Klageren påstod sig over for Landsskatteretten principalt berettiget til fradrag for 1/3 af tilsynshonoraret, og subsidiært, at fradraget blev ansat til et beløb, der væsentligt oversteg 4.000 kr.

Til støtte for den principale påstand henviste klageren til ligningsvejledningen afsnit D 3.31, hvoraf fremgår, at der ifølge praksis er fradragsret for 1/3 af tilsynshonoraret, medmindre dette udgør betydelige beløb. Klageren anførte, at det modtagne honorar ikke kunne betegnes som et betydeligt beløb. Hun oplyste endvidere, at hun ikke var i stand til at dokumentere udgifterne. Disse vedrørte bl.a. benyttelse af kontor i hjemmet inkl. skrivemaskine og kontorhold, kaffe, the, cigaretter og madpakker til klienter, rengøring af bil efter kørsel med klienter m.v. samt anskaffelse af diverse faglig litteratur. Klageren henviste endvidere til, at hun var vidende om, at andre kolleger i Kriminalforsorgen fik godkendt det omhandlede fradrag.

Til støtte for den subsidiære påstand henviste klageren til Landsskatterettens Meddelelser 1977.174. I denne sag havde den pågældende skatteyder i 1973 og 1974 modtaget tilsynshonorar med henholdsvis 18.218 kr. og 24.840 kr. For udgifter i forbindelse med udførelsen af tilsynsarbejdet havde hun foretaget fradrag for 1/3 heraf. Landsskatteretten havde stadfæstet skatterådets ansættelse, hvorved fradraget skønsmæssigt var blevet beskåret til henholdsvis 3.000 kr. og 4.000 kr., idet klageren ikke kunne dokumentere udgifterne, og idet det blev statueret, at fradrag af 1/3 ikke kunne benyttes, fordi honoraret udgjorde et forholdsvis betydeligt beløb.

Klageren henviste til, at arbejdsvilkårene for tilsynsførende ikke havde ændret sig siden 1973/74, og at udgifterne var steget væsentligt.

Told- og Skattestyrelsen udtalte under sagens behandling for Landsskatteretten følgende

»Told- og Skattestyrelsen kan tiltræde, at det udbetalte tilsynshonorar for indkomståret 1988 efter omstændighederne ikke kan anses for et »betydeligt« beløb.

Klageren er herefter omfattet af Landsskatterettens praksis vedrørende »tredjedelsfradrag«, jf. ligningsvejledningen D 3.31.

Under hensyntagen til ligningsvejledningens tilkendegivelser vedrørende Landsskatterettens praksis på området kan man tiltræde, at klageren indrømmes tredjedelsfradraget for indkomståret 1988.

Told- og Skattestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at udviklingen i lønmodtagerbeskatningen anses for at »være løbet fra« Landsskatterettens praksis på området.

Man har herved henset til, at Ligningsrådet i vidt omfang har ophævet de anvisninger, der gav lønmodtagere adgang til at opnå fradrag for udokumenterede udgifter, de såkaldte standardfradrag (jf. SD-cirkulære 1988-57).

Lønmodtagerudgifter kan herefter alene fradrages, når det dokumenteres, at der er tale om nødvendige merudgifter i forbindelse med arbejdet.'

Landsskatteretten tiltrådte den af Told- og Skattestyrelsen afgivne indstilling, og det omhandlede fradrag blev derfor forhøjet til 1/3 af 34.032 kr. eller til 11.344 kr.

LV 1988, D 3.31.

En tilsynsførende for Kriminalforsorgen blev for 1988 anset berettiget til et omkostningsfradrag på 1/3 af tilsynshonoraret i overensstemmelse med den i ligningsvejledningen for 1988 angivne praksis. Det blev i en udtalelse i sagen fra Told- og Skattestyrelsen oplyst, at ligningsvejledningen ville blive ændret således at fradrag fremtidig kun kunne godkendes, såfremt der var dokumentation for, at nødvendige merudgifter var afholdt.