Tab aktier - afståelsestidspunkt.(* 1)

Tab aktier - afståelsestidspunkt.(* 1)

A Pensionsforsikring A/S klagede for skatteåret 1986/87 over, at Ligningsrådet ikke havde godkendt selskabets fradrag på 900.000 kr. for tab på aktier.

Det var oplyst, at selskabet i maj 1983 havde erhvervet aktier i B A/S, et selskab, som senere var gået i betalingsstandsning. Ved skrivelse i august 1985 havde den tilsynsførende advokat for betalingsstandsningsboet meddelt, at aktiekapitalen i selskabet måtte anses for tabt i sin helhed, idet det ikke var lykkedes at få en rekonstruktion af selskabet i stand. I december 1986 havde det imidlertid vist sig muligt at afhænde de omhandlede aktier til kurs 15.

Ligningsrådet havde nægtet fradrag for det lidte tab, idet aktierne var afhændet efter 3-års fristens udløb, og idet der efter Ligningsrådets opfattelse ikke kunne indrømmes tabsfradrag for aktier, før afhændelsen var foretaget. Det var herved anført, at aktiekapitalen i relation til aktieavancebeskatningsreglerne ikke kunne anses for tabt på det tidspunkt, som selskabet angav, men måtte opgøres på salgsdatoen. Der var henvist til Østre Landsrets dom af 3. december 1980, hvorefter det efter Ligningsrådets opfattelse var en forudsætning for indrømmelse af tabsfradrag, at der ikke senere skete salg af de pågældende aktier.

Selskabets revisor nedlagde over for Landsskatteretten påstand om godkendelse af fradraget for tabet på aktierne i skatteåret 1986/87. Han henviste til den tidligere omtalte Østre Landsrets dom af 3. december 1980, hvorved det blev statueret, at tab på aktier kunne fradrages på det tidspunkt, hvor tabet var konstateret og ikke først på det tidspunkt, hvor selskabet endelig opløstes. Han fandt, at det ved den af den tilsynsførende advokat afgivne udtalelse i august 1985 måtte konstateres, at tabet var lidt, hvorfor det ville have være berettiget at fradrage tabet allerede i 1985. Det forhold, at det senere viste sig muligt at afhænde aktierne til kurs 15, fandtes efter revisorens opfattelse ikke at ændre på, at tabet var konstateret allerede ved fremkomsten af skrivelsen fra august 1985.

Da aktierne rent faktisk var solgt, fandt Landsskatteretten, at man i henhold til aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 1, måtte opfatte det foretagne salg som den i denne bestemmelse omhandlede afståelse. Afståelsen havde derfor fundet sted efter udløbet af 3-års fristen, således at det omhandlede tab ikke var fradragsberettiget ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1986/87. Den påklagede ansættelse blev derfor stadfæstet.

LV 1990, SH 2.1.2.1

Et selskab havde i maj 1983 erhvervet aktier i et andet selskab, der senere gik i betalingsstandsning. I august 1985 meddelte boet, at aktiekapitalen måtte anses for tabt, men i december 1986 lykkedes det at sælge aktierne til kurs 15. Da aktierne var solgt, måtte salget anses for den i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, omhandlede afståelse, og da denne var sket efter udløbet af 3-års fristen, kunne tabet ikke fradrages i indkomstopgørelsen.