Aktieudvidelse - søsterselskab - udlån - moderselskab. (* 1)

Aktieudvidelse - søsterselskab - udlån - moderselskab. (* 1)

Aktieselskabet A klagede for skatteårene 1986/87, 1987/88 og 1988/89 over, at amtsligningsrådet havde forhøjet selskabets selvangivne indkomst med henholdsvis 431.000 kr., 578.000 kr. og 50.000 kr. i beregnet rente af finansiering af aktieerhvervelse i søsterselskab.

Selskabet havde i februar 1985 erhvervet nominelt 400.000 dollar aktier i et søsterselskab i USA for 4.901.579 kr.

Aktieerhvervelsen var sket i forbindelse med en udvidelse af søsterselskabets aktiekapital med nominelt 700.000 dollar ved nytegning til kurs 100. Søsterselskabet havde herefter en aktiekapital på nominelt 3.150.000 dollar, som var fordelt med nominelt 400.000 dollar aktier til A/S A og nominelt 2.750.000 dollar aktier til dets moderselskab, B i Schweiz.

I forbindelse med aktieerhvervelsen var der samme dato indgået en kontrakt mellem A/S A og dets moderselskab, hvorefter moderselskabet med et varsel på 6 måneder kunne forlange at købe de nominelt 400.000 dollar aktier i selskabet i USA for A/S A's anskaffelsessum på 4.901.579 kr., ligesom sidstnævnte selskab med 6 måneders varsel kunne forlange, at moderselskabet skulle købe aktierne for samme beløb. Som administrationsvederlag til A/S A skulle moderselskabet betale 2.000 sfr. årligt, men dette vederlag var ikke blevet betalt.

A/S A havde ultimo 1986 overdraget sine aktier i søsterselskabet i USA til moderselskabet i Schweiz for den aftalte sum på 4.901.579 kr. Aktiernes værdi var på daværende tidspunkt faldet til 1-2 mio. kr.

Selskabet i USA, som var stiftet af koncernen for ca. 20 år siden, havde i de sidste ca. 15 år givet underskud, og egenkapitalen i selskabet var omtrent tabt, da A/S A deltog i aktiekapitaludvidelsen i 1985. Baggrunden for aktiekapitaludvidelsen var, at selskabet i USA havde optaget et lån i dets ejendom, som omgående skulle indfries, hvis selskabets egenkapital faldt til under 1 dollar, hvilket der var udsigt til. A/S A havde på tidspunktet for aktiekapitaludvidelsen likvide midler, som var bestemt til et byggeri, men disse planer blev udskudt som følge af selskabets deltagelse i aktiekapitaludvidelsen.

Amtsligningsrådet havde fundet, at der reelt havde været tale om et uforrentet maskeret lån på 4.901.579 kr. til det schweiziske moderselskab, og at låneforholdet havde løbet fra den 8. marts 1985 til den 28. januar 1987, som var datoerne for den faktiske betaling for henholdsvis erhvervelsen og afståelsen af aktierne.

Amtsligningsrådet havde endvidere fundet, at A/S A var skattepligtig af den manglende forrentning, der var anset som udlodning til moderselskabet i Schweiz. Amtsligningsrådet havde beregnet de nævnte rentebeløb efter rentes rente princippet og ved anvendelse af Nationalbankens diskonto plus 4%, eller 11% p.a.

Selskabets revisor påstod, at A/S A alene kunne anses for skattepligtig af det aftalte administrationsvederlag på 2.000 sfr. årligt. Han anførte herved, at købet af aktierne ikke kunne betragtes som et uforrentet lån, men måtte betragtes som et aktiekøb uden kursrisiko. Kontrakten med moderselskabet i Schweiz blev primært indgået for at den danske minoritetsaktionær ikke skulle løbe nogen risiko. Ifølge kontrakten med moderselskabet var der taget hensyn til en forrentning på 2.000 sfr. årligt, ligesom eventuelt udbytte skulle tilgå A/S A, så længe kontraktforholdet bestod.

Revisoren anførte endvidere, at A/S A ved indgåelse af kontrakten havde håbet på en positiv udvikling i søsterselskabet i USA. At dette ikke var lykkedes, var en forretningsmæssig risiko, som dog efter revisorens opfattelse ikke kunne medføre, at aktiekøbet skulle betragtes som et uforrentet lån.

Landsskatteretten bemærkede, at det klagende selskab i forbindelse med aktieerhvervelsen i søsterselskabet havde fået såvel ret som pligt til at sælge aktierne til dets moderselskab for dets anskaffelsessum, at aktierne faktisk senere var blevet afstået til moderselskabet for dette beløb, samt at det klagende selskabs aktieerhvervelse var blevet finansieret af likvide midler bestemt for et byggeri, som midlertidigt var udskudt ved aktieerhvervelsen.

Retten fandt på det således foreliggende grundlag, at der var tale om en midlertidig udnyttelse af det klagende selskabs likvide midler til fordel for det kriseramte søsterselskab, samt at dette var sket som følge af moderselskabets indflydelse.

Retten kunne herefter tiltræde, at aktieerhvervelsen i skattemæssig henseende reelt måtte anses som et udlån til moderselskabet, samt at det klagende selskab måtte anses for skattepligtigt af en beregnet rente i henhold til statsskattelovens § 4 e. Retten fandt imidlertid, at renten skulle beregnes som 11% p.a. af indskudsbeløbet ved selskabets aktietegning uden tillæg af rentes rente, således at renteindtægten for skatteårene 1986/87, 1987/88 og 1988/89 ville udgøre henholdsvis 431.000 kr., 539.000 kr. og 41.922 kr.

Den påklagede ansættelse for skatteåret 1986/87 blev herefter stadfæstet, medens ansættelserne for skatteårene 1987/88 og 1988/89 blev nedsat med henholdsvis 39.000 kr. og 8.078 kr.

Et herværende aktieselskab havde deltaget i en aktieudvidelse i et amerikansk søsterselskab. Der var hertil anvendt likvide midler, henlagt til byggeri her i landet. Selskabets schweiziske moderselskab havde kontraktligt ret og pligt til at overtage de amerikanske aktier til købsprisen, og dette var sket. Forholdet blev skattemæssigt anset for et rentefrit lån til moderselskabet, og herværende selskab blev anset for skattepligtigt af en beregnet rente heraf, men uden tillæg af rentes rente.