Ejendomsvurdering - benyttelseskode - helårshus på lejet grund i haveforening. (* 1)

Ejendomsvurdering - benyttelseskode - helårshus på lejet grund i haveforening. (* 1)

Klageejendommen, der var opført i 1952 på lejet grund i en haveforening, havde et bebygget areal på 71 m2. Området var i forslag til kommuneplanen i 1985 udlagt til boligbebyggelse med en max. bebyggelsesprocent på 60. Ejendommen var kodet som sommerhus på lejet grund.

Ejeren af bebyggelsen, der boede på ejendommen, klagede over den af skyldrådet ved 18.alm. vurdering pr. 1. januar 1986 anvendte benyttelseskode, idet han gjorde gældende, at der var tale om en bygning på fremmed grund, der siden 1952 havde haft helårsstatus. Klageren oplyste, at han siden ca. 1980 havde boet på ejendommen.

Skyldrådet havde under sagens behandling indstillet benyttelseskoden stadfæstet og anførte hertil

»Haveforeningen A er i forslag til kommuneplan udlagt til boligformål med henblik på lovliggørelse af den eksisterende bebyggelse. Haveforeningen rummer hovedsagelig kun helårsbeboelse og fungerer reelt ikke som kolonihaver.

Samtlige haver i haveforeningen A og nabohaveforeningen B m.fl. har benyttelseskoden 48 som sommerhus eller kolonihavehus på fremmed grund, og så længe der ikke har fundet en lovliggørelse sted af området og bebyggelsen, må dette også være en korrekt angivelse.«

Under sagens behandling udtalte kommunens ejendomsdirektorat vedrørende den retlige baggrund for bebyggelse og beboelse i havebyen

»Lejemålet med haveforeningen »Havebyen A« har bestået siden 1. januar 1949 med et opsigelsesvarsel fra begge sider på 3 måneder til ophør enhver tid.

Det lejede er udlejet til indretning af kolonihaver med tilladelse for havelejerne at bebo kolonihavehusene hele året.

Arealet har ikke helårsstatus og bygningsmyndighederne har, direktoratet bekendt, ikke godkendt bebyggelserne i haveforeningen.'

Klageren anførte hertil bl.a., at der således var enighed om, at der var tale om helårsboliger på lejet grund, hvorfor han ikke fandt, at kode 48 kunne anvendes. Der måtte tages udgangspunkt i de faktiske og dokumenterede forhold uden at fastholde en kodning, der var ude af trit hermed.

Landsskatteretten bemærkede på det således foreliggende grundlag, at baggrunden for afgrænsningen mellem de enkelte benyttelseskoder var den faktiske og lovlige anvendelse af ejendommen. Ejendommen kunne ikke kodes som sommerhus på fremmed grund, idet sommerhuse efter deres almindelige karakter kun var beregnet til sommerbeboelse.

Da ejendommen anvendtes til helårsbeboelse, og beboerne af kommunen var tilsikret helårsbeboelse, uanset at jorden ifølge lejekontrakten mellem kommunen og haveforeningen kun måtte udnyttes til kolonihavebrug, ændrede retten kodningen af ejendommen til (41) Helårsbeboelse på fremmed grund.

Skyldrådet havde henført en bygning vurderet til 200.000 kr. på lejet grund i en haveforening til benyttelseskode 48: Sommerhus på lejet grund. Det var oplyst, at haveforeningens lejemål med en kommune omfattede indretning af kolonihaver, at det havde bestået siden 1949, og at lejerne havde tilladelse til at bebo husene hele året. Det var under sagens behandling oplyst, at haveforeningen hovedsagelig rummede helårsbeboelse og ikke reelt fungerede som kolonihave. I et på vurderingstidspunktet fremsat forslag til kommuneplan blev haveforeningen udlagt til boligformål med henblik på lovliggørelse af den eksisterende bebyggelse. Da ejendommen rent faktisk blev anvendt til helårsbeboelse, tilsikret af kommunen, og man på vurderingstidspunktet agtede at lovliggøre den eksisterende bebyggelse, fandt retten, at ejendommen burde kodes 41: Helårsboelse på fremmed grund.