Legislator Case Law & Legislation
W19911808725 DK

Politi - fradrag - Grønlandstillæg. (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1991 18087 Valid

Politi - fradrag - Grønlandstillæg. (* 1)

A klagede for indkomståret 1987 over, at skatteankenævnet ikke havde godkendt hans ligningsmæssige fradrag på 5.699 kr. i særligt grønlandstillæg.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren, der var kriminalassistent, i ca. 3 1/2 måned i 1987 havde været udstationeret i Grønland. I anledning heraf havde Rigspolitichefen ydet et særligt grønlandstillæg, svarende til 1.598 kr. pr. måned, eller i alt 5.699 kr.

Skatteankenævnet havde ikke anset klageren for berettiget til at foretage fradrag i indkomsten for nævnte tillæg, idet klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at han havde afholdt fradragsberettigede merudgifter.

Klageren gjorde heroverfor gældende, at det udbetalte tillæg var at sammenligne med opdager- og hundeførertillæg, for hvilke der blev godkendt fradragsret. Klageren anførte, at han forinden afrejsen til Grønland havde fået udleveret nogle uniformsgenstande, men at disse ikke dækkede de behov, der var nødvendige for tjenestens udførelse i Grønland. Klageren måtte som følge heraf bl.a. indkøbe dunjakke, støvler, sko, solbriller og myggebalsam til brug for opholdet der, idet specielle dragter til politipersonalet i Grønland endnu ikke blev udleveret i 1987. Ovennævnte udstyr var bl.a. nødvendigt i forbindelse med de særlige opgaver, politiet i Grønland var pålagt.

Rigspolitichefen oplyste over for Landsskatteretten, at tillægget ydes i henhold til aftale af 26. juni 1972 mellem Ministeriet for Grønland og Statstjenestemændenes Centralorganisation, bl.a. til polititjenestemænd, der forretter midlertidig tjeneste i Grønland. For politiets vedkommende skulle tillægget dække en honorering af de særlige opgaver, der påhviler politiet i Grønland: anklager- og fogedvirksomhed, rednings- og eftersøgningstjeneste, tilsyn med anholdte, pasning af mindre arrester og ydelser af retshjælp. Desuden blev tillægget givet som kompensation for pligten til at måtte påtage sig overarbejde og udføre tjeneste på fridage, hvor der ikke skete særskilt honorering.

I henhold til sagens oplysninger - herunder den af Rigspolitichefen afgivne udtalelse - fandt Landsskatteretten, at det særlige grønlandstillæg måtte opfattes som et løntillæg i forbindelse med de særlige opgaver, der påhvilede politiet i Grønland. Herudover blev tillægget ydet som kompensation for ulemper, som den enkelte polititjenestemand kunne påføres i forbindelse med tjenestens tilrettelæggelse, for hvilke der ikke skete særskilt honorering. Som følge heraf fandtes tillægget ikke at være af fradragsberettiget karakter, og den påklagede ansættelse blev derfor stadfæstet.

LV 1990, D 1.7.11 og D 2.2.

Endelig adm. afgørelse 1991 18087 Valid

Under udstationering i Grønland ydes til politifolk et særligt grønlandstillæg. Det er bestemt til honorering af de særlige, forskelligartede opgaver i Grønland, samt som kompensation for overarbejde m.v. Da tillægget herefter måtte anses for et løntillæg for særlige opgaver og ulemper i forbindelse med tjenesten, stadfæstede Landsskatteretten, at tillægget ikke var af fradragsberettiget karakter.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →