Investeringsfondsmidler - arbejdstidskrav - særskilt virksomhed. (* 1)

Investeringsfondsmidler - arbejdstidskrav - særskilt virksomhed. (* 1)

A klagede over den af Ligningsrådet afgivne bindende forhåndsbesked. Det var heri statueret, at klageren ikke opfyldte kravet om egen arbejdsindsats efter investeringsfondslovens § 3 A, hvis klageren anvendte sine investeringsfondsmidler til forlodsafskrivning i forbindelse med sine ejendomsaktiviteter, herunder bortforpagtning og udlejning af fast ejendom.

Det fremgik af sagen, at de nævnte ejendomsaktiviteter var klagerens væsentligste beskæftigelse. Klageren havde til hensigt at anvende sine investeringsfondsmidler til nybyggeriet af en fabriksejendom. Byggeriet var igangsat i 1987 og færdiggjort i 1989.

Ejendommen skulle udlejes til tæppeproduktion. Det var oplyst, at klagerens arbejdsopgaver i forbindelse med tæppefabrikken skulle være, at han havde pligt til renhold og vedligeholdelse af bygninger og det omkringliggende areal. Endvidere skulle klageren også anvende tid på den tilpasning af ejendommen, som løbende krævedes vedrørende lejerens produktionsmuligheder. Endelig krævede ejendommens administration i perioder, at klageren indgik i drøftelser med de kommunale myndigheder, da det areal, hvor ejendommen var beliggende, indgik i nogle fremtidsovervejelser for området hos kommunen.

Ligningsrådet havde ved den nævnte afgørelse svaret, at udlejningsejendommen burde anses for en virksomhed, og at klagerens arbejdsindsats skulle vurderes for denne virksomhed alene. På dette grundlag fandt Ligningsrådet ikke, at arbejdskravet efter investeringsfondslovens § 3 A var opfyldt.

For Landsskatteretten gjorde klagerens revisor gældende, at alle klagerens aktiviteter, dvs. ikke kun tæppefabrikken, burde vurderes under et i relation til arbejdskravet. Revisoren anførte endvidere, at det ikke burde tillægges betydning, at virksomhedsskatteordningen gav mulighed for en rent skattemæssig opdeling i flere delaktiviteter.

Endelig anførte revisoren, at selv om klagerens arbejde meget vel ikke altid fysisk ville opfylde kravet efter investeringsfondslovens § 3 A om en væsentlig arbejdsindsats, der i henhold til cirkulære nr. 166 af 29. oktober 1984 om investeringsfonds er 50 timer månedlig, ville denne aktivitet alligevel tidsmæssigt optage en så væsentlig del af klagerens tilværelse, at dette måtte siges at overstige det anførte minimumskrav.

Landsskatteretten fandt efter de foreliggende oplysninger, at klageren ikke kunne antages at opfylde arbejdskravet efter investeringsfondslovens § 3 A i relation til den planlagte fabriksejendom, der skulle udlejes og anvendes til tæppeproduktion. Endvidere fandt Landsskatteretten, at denne ejendom måtte anses for at udgøre en særskilt virksomhed, således at arbejdskravet skulle vurderes i denne virksomhed alene. Den påklagede bindende forhåndsbesked blev derfor stadfæstet.

LV 1990, L 5.7.5.2.

En klager, der som sin væsentligste beskæftigelse havde aktiviteter vedrørende fast ejendom, bl.a. bortforpagtning og udleje, ville til opførelse af en fabriksejendom anvende investeringsfondsmidler.

Ligningsrådet havde i en bindende forhåndsbesked udtalt, at fabriksejendommen måtte anses for en særskilt virksomhed, og arbejdstidskravet derfor vurderes alene i forhold hertil. Kravet ansås ikke for opfyldt for denne ejendom. Landsskatteretten var enig i Ligningsrådets synspunkter.