Legislator Case Law & Legislation
W19911808225 DK

Skattepligt - fraflytning - hjemsted. (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1991 18082 Valid

Skattepligt - fraflytning - hjemsted. (* 1)

A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder havde anset hende for fuldt skattepligtig her til landet i henhold til kildeskattelovens § 1, nr. 1, for hele indkomståret 1986.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren, der arbejder på et sygehus i Sønderjylland, i december 1985 havde indgået ægteskab med en tysk statsborger, og at hun den 13. oktober 1986 med sin søn var fraflyttet den af hende hidtid beboede andelslejlighed i X. Fra nævnte dato var hun flyttet sammen med ægtefællen på en adresse i en tysk by, hvorfra familien senere var flyttet til en adresse i en anden tysk by. Ifølge attestation fra vedkommende Finanzamt var klageren fra den 13. oktober 1986 blevet undergivet skattepligt til Tyskland efter reglerne for derboende personer.

Den pågældende andelslejlighed i X var fra og med den 1. januar 1987 udlejet til klagerens fætter for en periode på 2 år, hvilket ifølge andelsboligforeningens vedtægter normalt var den maksimalt tilladte udlejningsperiode. Klageren havde afhændet andelslejligheden med virkning fra den 1. april 1989.

De stedlige skattemyndigheder havde anset klageren for fuldt skattepligtig i henhold til kildeskattelovens § 1, nr. 1, indtil afhændelsen af andelslejligheden pr. 1. april 1989. Man havde henvist til, at det efter gældende praksis i almindelighed var en betingelse for ophør af skattepligt efter den nævnte bestemmelse, at den hidtidige bolig i forbindelse med fraflytning til udlandet blev udlejet uopsigeligt for udlejeren i en periode af mindst 3 års varighed.

Klageren påstod den fulde skattepligt ophævet fra og med den 13. oktober 1986, idet hun bl.a. gjorde gældende, at der ikke efter fraflytningen fra andelslejligheden i X pr. 13. oktober 1986 var tale om et blot ophold i Tyskland, men derimod en reel fraflytning, med mand og barn med samtidig etablering af fast bopæl/familie osv. uden hensigt til senere at flytte tilbage til andelslejligheden.

Landsskatteretten fandt, at det under de foreliggende omstændigheder måtte anses for utvivlsomt, at klageren den 13. oktober 1986 var fraflyttet her fra landet til Tyskland, og at hun ikke kunne antages at have haft til hensigt fortsat at have hjemsted her i landet. Retten fandt herefter ikke grundlag for at opretholde klagerens skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, nr. 1, efter den nævnte dato. Under hensyn til den af vedkommende Finanzamt afgivne attestation fandt retten endvidere, at der ikke efter den nævnte dato kunne antages at være indtrådt skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, nr. 2. Klagerens skattepligt blev herefter anset for ophørt fra den 13. oktober 1986.

LV 1989, DA 1.1.2.

Endelig adm. afgørelse 1991 18082 Valid

En dansk kvinde, der arbejder her i landet, flyttede i oktober 1986 - efter i 1985 at have indgået ægteskab med en tysk statsborger - sammen med sit barn til ægtefællens bopæl i Tyskland. En andelslejlighed, hun havde et andet sted i Danmark, blev udlejet til en slægtning for 2 år fra 1. januar 1987, og blev solgt 1. april 1989. Der forelå erklæring om, at hun fra oktober 1986 var anset for skattepligtig til Tyskland efter reglerne for derboende personer.

Landsskatteretten fandt, at hun efter de foreliggende omstændigheder - bl.a. at hun ikke kunne antages at have haft til hensigt fortsat at have hjemsted her i landet - ikke kunne anses for skattepligtig her til landet efter fraflytning i oktober 1986.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →