Lønmodtagerfradrag - fisker - kostudgifter. (* 1)

Lønmodtagerfradrag - fisker - kostudgifter. (* 1)

A klagede for indkomståret 1989 over, at de lokale skattemyndigheder ikke havde godkendt hans fradrag på 4.839 kr. for kost og søudstyr. Fradraget var opgjort som udgifter til kost 6.972 kr. og til søudstyr 1.167 kr., i alt 8.139 kr., hvorfra gik bundfradraget på 3.300 kr.

Til støtte for den foretagne ansættelse havde de lokale skattemyndigheder henvist til SD-cirkulære 198857 af 9. december 1988. Heraf fremgik, at Ligningsrådet med virkning fra og med indkomståret 1989 havde ophævet det for fiskere hidtil gældende standardfradrag for kostudgifter. I cirkulærets pkt. 2 anførtes det, at det var undtagelsen, at der kunne foretages fradrag for udgifter til fortæring og beklædning, selv om de afholdtes i tilknytning til arbejdet. Der kunne kun foretages fradrag, når det blev dokumenteret, at der var tale om nødvendige merudgifter i forbindelse med arbejdet, og de samlede udgifter blev dokumenteret.

For så vidt angik klagerens fradrag for søudstyr havde de stedlige skattemyndigheder henvist til, at der kun forelå dokumentation for en udgift på 1.167 kr., men da det kun var beløb, som oversteg bundfradraget på 3.300 kr., som kunne fratrækkes, kunne der ikke godkendes noget fradrag for søudstyr.

Klagerens revisor nedlagde påstand på godkendelse af de foretagne fradrag, og til støtte herfor henviste han til, at ifølge det nævnte SD-cirkulære kunne merudgifter i forbindelse med arbejdet fortsat fratrækkes. Revisor oplyste, at når en fisketur blev planlagt, vidste man ikke på forhånd, om turen kom til at vare tre eller tredive dage, og der ville derfor gå mere kost til spilde, end hvis kosttilberedningen foregik på land. Endvidere blev der spist mere, når man arbejdede 16 til 18 timer i døgnet. Udgifterne til kost måtte endvidere ifølge revisor anses for dokumenteret, da klagerens lønsedler indeholdt arbejdsgiverens opgørelse af hans andel af kostudgifterne.

For så vidt angik søudstyr henviste revisoren endelig til, at klageren havde fremlagt dokumentation for de i denne henseende afholdte udgifter.

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 1, kan lønmodtagere fradrage udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et beløb, der for 1989 udgør 3.300 kr. Ved det foran nævnte SD-cirkulære 1988-57 var Ligningsrådets vejledende anvisninger om fiskeres adgang til uden dokumentation at foretage standardfradrag for kostudgifter ophævet med virkning fra og med indkomståret 1989.

Landsskatteretten var herefter enig i, at der som anført i cirkulæret ikke alene skulle foreligge dokumentation for de samlede udgifter, men at det tillige var en betingelse for at opnå fradrag, at det dokumenteredes, at der var tale om nødvendige merudgifter i forbindelse med arbejdet. Retten fandt det ikke i det oplyste om arbejdsforholdene i forbindelse med fisketurene godtgjort, at denne betingelse var opfyldt. Klageren var derfor ikke berettiget til noget fradrag for kostudgifter. Da klagerens fradragsberettigede udgifter herefter ikke oversteg 3.300 kr., blev den påklagede ansættelse stadfæstet.

LV 1989, D 3.14.

En fisker havde for 1989 fratrukket udgifter til kost og søudstyr, og kun sidstnævnte udgift på 1.167 kr. var dokumenteret. Ifølge SD-cirkulære 1988-57 blev fiskeres standardfradrag for kostudgifter ophævet fra og med 1989. Da det ikke fandtes godtgjort, at der for kostudgifternes vedkommende var tale om nødvendige merudgifter, kunne der - selv om der for så vidt var dokumentation for de samlede merudgifter - ikke godkendes fradrag herfor. Da udgifterne til søudstyr var lavere end bundgrænsen i ligningslovens § 9, stk. 1, kunne disse heller ikke fradrages.