Befordringsfradrag - konstabel. (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Befordringsfradrag - konstabel. (* 1)
A klagede for indkomståret 1986 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt hans fradrag for befordring mellem hjem og arbejdssted på 11.466 kr.
Det fremgik af sagen, at klageren i 1984 var blevet ansat som konstabel ved X Kaserne. Han boede på daværende tidspunkt hos sin moder i Y, men var i 1985 flyttet på eget værelse og siden - den 1. juni 1988 i eget hus, ligeledes i Y.
Klagerens folkeregisteradresse havde i perioden fra den 1. november 1984 til den 1. juni 1988 været i X. Det var oplyst, at X Folkeregister havde stillet krav om, at klageren var tilmeldt folkeregisteret i X Kommune, idet han overnattede 4 nætter eller mere om ugen i lejet kvarter på kasernen. Det var endvidere oplyst, at der var tale om en militært møbleret tomandsstue uden mulighed for privatliv. Klageren havde først og fremmest anvendt kvarteret til opbevaring af sin militære udrustning samt omklædning og i sjældne tilfælde overnatning, når tjenesten eller føret ikke havde tilladt, at han var kørt til sin bopæl i Y. Kvarteret blev inspiceret uanmeldt, og det var ikke tilladt at opbevare eller fortære mad og drikkevarer på værelset.
Klageren havde opgjort sin kørsel mellem kasernen og Y i forbindelse med weekender, ferie og afspadsering til 52 x 230 km, hvilket han mente berettigede til det selvangivne fradrag på 11.466 kr., opgjort efter ligningslovens § 9 C, stk. 4.
De stedlige skattemyndigheder havde som begrundelse for ikke at godkende klagerens befordringsfradrag anført, at kasernen måtte anses som klagerens sædvanlige bopæl, idet han havde overnattet langt de fleste dage på kasernen og således kun havde tilbragt fridage og weekender på værelset i Y. Kørslen mellem kasernen og Y var derfor anset for at være af privat karakter uden fradragsret efter ligningslovens § 9 C.
Klageren oplyste til støtte for det selvangivne befordringsfradrag, at alle hans private interesser, herunder idrætsudøvelse, hele hans omgangskreds, og ikke mindst hans forlovede, havde befundet sig i Y under hele tjenestetiden. Han havde derfor valgt at bevare sin bopæl i Y, uagtet at afstanden var over 100 km. Ulempen ved afstanden var formindsket af, at de mange vagter og øvelser, omsat til gældende arbejdstidsregler, havde medført et stort antal erstatningsfridage, som klageren havde udstrakt frihed til at afvikle i tilknytning til ferie, weekender og helligdage.
Klageren oplyste endvidere, at det tog mindst 21/2 time at benytte tog mellem X og Y, hvorimod han kunne køre strækningen i bil på 1 1/4 time. Han havde benyttet egen bil til transporten hele det omhandlede indkomstår, men han kunne ikke dokumentere sin bilkørsel med benzinkvitteringer eller lignende.
Landsskatteretten fandt - uanset klagerens tilmelding til folkeregisteret i X - at han måtte anses for at have bevaret sin bopæl i Y, hvortil han efter det oplyste havde den stærkeste personlige, familiemæssige og boligmæssige tilknytning det pågældende år. Klageren var derfor berettiget til fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C mellem X og Y, hvilken strækning han ubestridt havde kørt i samtlige weekender, afspadserings- og ferieperioder.
Retten fandt det imidlertid ikke tilstrækkeligt godtgjort, at klageren havde anvendt egen bil til denne befordring, hvorfor fradraget alene kunne beregnes efter ligningslovens § 9 C, stk. 1 til 3. Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat med 4.462 kr.
LV 1989, U 1.1.1 og 1.3.
En konstabel blev anset for berettiget til fradrag for befordringsudgifter mellem kasernen og hjembyen. Kommunen, hvor kasernen var beliggende, havde forlangt, at han skulle tilmeldes folkeregisteret der, da han havde lejet kvarter på kasernen.
Landsskatteretten fandt, at klageren havde den stærkeste familiemæssige, personlige og bopælsmæssige tilknytning til hjembyen, hvor han havde bevaret værelse og senere købt eget hus. Da det imidlertid ikke kunne anses for tilstrækkelig godtgjort, at han havde benyttet egen bil til transporten, blev fradrag alene godkendt efter ligningslovens § 9 C, stk. 1 til 3.