Befordringsfradrag - transportvej. (* 1)

Befordringsfradrag - transportvej. (* 1)

A klagede for indkomståret 1988 over, at de stedlige skattemyndigheder havde nedsat hendes selvangivne befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C på 8.975 kr. til 5.128 kr.

Klagen til Landsskatteretten vedrørte alene spørgsmålet om hvilken transportvej, der kunne lægges til grund ved beregningen af befordringsfradraget.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren i 1988 havde arbejdet på en adresse i Skovlunde, og at hun havde benyttet egen bil til befordring mellem sit hjem i København og arbejdsstedet.

Klageren havde ved beregningen af sit befordringsfradrag opgjort den daglige kørsel hjem-arbejdssted retur til 58 km, idet hun havde lagt til grund vejstrækningen fra Rodosvej, Amagerbrogade, Vejlands Alle, Sjællandsbroen, Amager Motorvej, Motorringvejen, Jyllingevej, Nordre Ringvej, Ballerup Boulevard, Torvevej til adressen i Skovlunde.

De stedlige skattemyndigheder havde ved ansættelsen af befordringsfradraget beregnet dette på grundlag af den 18 km kortere transportvej fra Rodosvej, Amagerbrogade, Amager Boulevard, Langebro, H.C. Andersens Boulevard, Gyldenløvesgade, Åboulevarden, Ågade, Bispeengbuen, Hillerødgade, Sallingvej, Slotsherrensvej, Ballerup Boulevard, Torvevej til arbejdsstedet i Skovlunde.

Klageren protesterede over for Landsskatteretten imod den foretagne ansættelse, idet hun bl.a. anførte, at hun ved at vælge sin rute sparede 11 minutter, at hun endvidere sparede 48,51 liter benzin årligt, og at hendes bopæl var beliggende i udkanten af København, godt 5 minutters kørsel fra motorvejen med direkte videre forbindelse via Ringvejen til hendes arbejdsplads i Skovlunde.

Ifølge cirkulære nr. 188 af 13. december 1984 om ændring af befordringsfradraget efter ligningslovens § 9 C skal ligningsmyndighederne lægge betydelig vægt på den skattepligtiges eget valg af transportvej.

Efter de i sagen foreliggende oplysninger om den opnåede tidsbesparelse og den tids- og færdselsmæssige sikkerhed ved valg af kørsel ad motor/omfartsvej fremfor valg af bymæssig gennemkørselstrafik, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte klagerens valg af befordringsvej. Klagerens befordringsfradrag blev herefter ansat til det af klageren selvangivne beløb.

LV 1989, U 1.1.4.

Ved beregning af befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C blev den af klageren selv valgte transportvej lagt til grund, selv om denne vej var 18 km længere end den af myndighederne anviste, jf.

cirkulære nr. 188 af 13. december 1984. Der blev bl.a. lagt vægt på tidsbesparelsen og den færdselsmæssige sikkerhed ved kørsel på motor/omfartsvej i stedet for bymæssig gennemkørselstrafik.