Arbejdsværelse - musiker. (* 1)

Arbejdsværelse - musiker. (* 1)

A klagede for indkomståret 1986 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt hans fradrag på 8.785 kr. for musikværelse, idet værelset ikke var anset som et særligt arbejdsværelse, der ikke hørte med til boligens almindelige opholdsrum.

Det var oplyst, at klageren var musiker, janitshar, bl.a. ved et symfoniorkester, hvorfra hans indtægt i 1986 havde været 101.163 kr. Klageren var i juni 1986 flyttet til en af ham købt 21/2 værelses ejerlejlighed på 60 m2. I lejligheden, der alene beboedes af klageren, var der indrettet et musikværelse på 10,23 m2. I værelset, der lå i forlængelse af dagligstuen, var der udelukkende placeret musikinstrumenter. Værelset benyttedes dels til opbevaring af musikinstrumenterne, dels som øveværelse, men når klageren øvede sig på sine musikinstrumenter, var han nødsaget til at tage en del af dagligstuen i brug.

Symfoniorkesteret havde bekræftet, at klageren for at kunne assistere som musiker i orkesteret skulle kunne spille på følgende instrumenter: Marimba, vibrafon, xylofon, klokkespil, rørklokker, trommesæt, tamtammer, gonger, kongas, alle slags trommer samt en masse små slagtøjsinstrumenter. Desuden claves, triangel, tamburin, cymbaler etc.

Endvidere var det bekræftet, at klageren var i besiddelse af disse instrumenter og havde dem hjemme, så han kunne forberede sig til hver produktion.

Klagerens revisor påstod over for Landsskatteretten klageren berettiget dels til fradrag for øveværelse med 1.886 kr., dels til fradrag for udgifter på 1.785 kr. til lyddæmpende gulvbelægning i øveværelset. Fradraget på 1.886 kr. vedrørende øveværelset var beregnet som 25% af fællesudgifter vedrørende lejligheden, af udgifterne til el og skat, samt endvidere af lejeværdien på 1.026 kr.

Til støtte for påstanden henviste revisoren bl.a. til øveværelsets erhvervsmæssige nødvendighed for klageren, hvilket også var bekræftet af symfoniorkesteret. Han anførte endvidere, at der i det foreliggende tilfælde var fradragsret for de faktiske udgifter, der kunne henføres til den erhvervsmæssigt benyttede del af lejligheden.

Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering, hvori indgik oplysninger om øvepligten m.v., arbejdets art og instrumenternes omfang og karakter samt øveværelsets indretning, at værelset måtte karakteriseres som et arbejdsværelse til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse. Klageren var derfor berettiget til fradrag herfor, inkl. for udgifter til el, varme og lyddæmpende gulvtæppe.

Efter det oplyste om lejligheden og dens indretning samt om den for det pågældende år fastsatte lejeværdi og de afholdte fællesudgifter, fandt Landsskatteretten, at fradrag for øveværelse, inkl. for udgifter til el og varme, passende kunne ansættes til 800 kr. Da retten endvidere kunne tiltræde påstanden om fradrag for udgifter til tæppe, 1.785 kr., blev den påklagede ansættelse nedsat med 2.585 kr.

LV 1989, D 2.3.18.

En musiker, der bl.a. spillede som janitshar i et symfoniorkester, blev efter en konkret vurdering anset for berettiget til et skønsmæssigt fastsat fradrag for øveværelset og fradrag for udgift til lyddæmpende tæppe. Der var bl.a. lagt vægt på oplysninger om øvepligt, instrumenternes omfang og karakter, samt øveværelsets indretning.