Aktieselskaber - fradragstidspunkt - honorarer - bestyrelsesmedlemmer. (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Aktieselskaber - fradragstidspunkt - honorarer - bestyrelsesmedlemmer. (* 1)
Aktieselskabet A klagede for skatteåret 1987/88 over, at de stedlige skattemyndigheder havde anset selskabet for uberettiget til at foretage skattemæssigt fradrag for udbetaling af konsulenthonorar i 1986, og i stedet havde henført fradraget til det efterfølgende indkomstår.
Det var oplyst, at aktionærerne i selskabet i slutningen af 1986 havde givet tilsagn om, at de 4 bestyrelsesmedlemmer, B, C, D og E, ville blive tillagt et konsulenthonorar hver på 100.000 kr. På samme tidspunkt blev der ført forhandlinger om salg af aktier, hvorved de 2 hovedaktionærer, en bank og et finansieringsinstitut ville overdrage en væsentlig aktiepost til et forsikringsselskab. De nævnte konsulenthonorarer blev ligeledes godkendt af denne aktionær i forbindelse med aktieoverdragelsen i december 1986, men dette var imidlertid sket så tæt ved årsskiftet, at den endelige instruks til administrationen ikke var meddelt af bestyrelsesformanden B førend ved årsskiftet, således at udbetalingen først var effektueret i 1987.
Der forelå faktura fra 3 af bestyrelsesmedlemmerne, B af 30. januar 1987, E den 11. maj 1987 og D den 7. maj 1987.
Generalforsamlingen vedrørende det aflagte regnskab for kalenderåret 1986 var efter det oplyste afholdt i november 1987.
De stedlige skattemyndigheder havde ved ansættelsen fundet, at de udbetalte konsulenthonorarer bar præg af at være bestyrelseshonorarer, som var udbetalt til de 4 bestyrelsesmedlemmer for en ekstraordinær stor løbende arbejdsydelse i forbindelse med deres bestyrelsesarbejde. Da disse honorarer først kunne anses for godkendt på den afholdte generalforsamling i november 1987, var det myndighedernes opfattelse, at selskabet først var berettiget til at foretage fradrag herfor i 1987. Der var herved tillige henset til, at konsulentbistanden, der var afgrænset til udelukkende at vedrøre de 4 bestyrelsesmedlemmers fagområde, var en uspecificeret faglig indsat inden for 4 forskellige fagområder uden forudgående mundtlige eller skriftlige aftaler om arbejdets udførelse. Alle 4 vederlag androg nøjagtig 100.000 kr.
Selskabets revisor nedlagde over for Landsskatteretten påstand om, at de pågældende udbetalinger af konsulenthonorarer på i alt 400.000 kr. måtte anses for fradragsberettigede i 1986. Revisoren anførte bl.a., at der i 1986 var truffet aftale om, at medlemmerne af nævnte selskabs bestyrelse skulle have udbetalt konsulenthonorarer for året 1986 og tidligere år. Der var tale om honorarer for arbejdsmæssige opgaver, udført af bestyrelsesmedlemmer over en længere periode indtil medio 1986. Opgaverne lå udover de arbejdsopgaver, der normalt var omfattet af en bestyrelses arbejdsområde og dermed det fastsatte og aftalte bestyrelseshonorar, som efter det oplyste for 1986 havde udgjort 25.000 kr. for hvert bestyrelsesmedlem.
Endvidere henviste revisoren til skrivelse fra bestyrelsesformanden B af 8. februar 1988, der bekræftede, at denne aftale var truffet i 1986, og at der var givet underretning til modtagerne af honorarerne.
Endelig anførte revisoren, at den aftale, der var indgået mellem selskabets ejere og bestyrelsen, var en aftale om konsulenthonorar og ikke en aftale om ekstraordinært bestyrelseshonorar. Det arbejde, som honoraret havde tilsigtet at dække, var ifølge parternes vurdering vederlag for konsulentassistance og ikke for ordinært bestyrelsesarbejde.
Efter det oplyste måtte Landsskatteretten være enig med de stedlige skattemyndigheder i, at det ikke kunne anses for godtgjort, at det udbetalte vederlag til bestyrelsens medlemmer for uspecificerede arbejdsopgaver var et vederlag for konsulentbistand. Det var derfor med rette, at det omhandlede honorar var anset for et ekstraordinært bestyrelseshonorar.
Da selskabet først kunne opnå fradragsret, når modtagerne havde erhvervet en endelig ret til ydelsen, og da den endelige ret til et ekstraordinært bestyrelseshonorar først var etableret ved generalforsamlingens beslutning, som efter det oplyste fandt sted i 1987, kunne selskabet herefter ikke anses for berettiget til at foretage fradrag herfor i 1986.
Den påklagede ansættelse blev herefter stadfæstet.
LV 1989, C 3.2.
4 bestyrelsesmedlemmer var af aktionærerne blevet tildelt hver et beløb på 100.000 kr., benævnt konsulenthonorar. Dette var sket sidst i 1986, men udbetaling var sket i 1987. Generalforsamling for regnskabsåret 1986 var først afholdt i 1987. Det blev ikke anset for godtgjort, at udbetalingerne for de påståede arbejdsopgaver, der ikke var nærmere specificerede, var vederlag for konsulentbistand, men de blev anset for ekstraordinære bestyrelseshonorarer, der først kunne fratrækkes af selskabet i 1987 efter endelig retserhvervelse for modtagerne ved generalforsamlingens beslutning.