Legislator Case Law & Legislation
W19911129225 DK

Hjemmeværnet, kontrolordning, ansøgere, medlemsregister, forskrifter, samkøring (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1991 11292 Historic

Hjemmeværnet, kontrolordning, ansøgere, medlemsregister, forskrifter, samkøring (* 1)

Registertilsynet modtog i beretningsåret udkast til forskrifter for Hjemmeværnets Medlemsregister.

Registertilsynet havde tidligere behandlet det principielle spørgsmål om etablering af en ordning med henblik på en forudgående og løbende vandelsmæssig prøvelse af ansøgere til og medlemmer af hjemmeværnet. (årsberetning 1990, side 58 ff.)

Registertilsynet udtalte i den anledning, at man ikke havde principielle indvendinger mod etablering af en sådan kontrolordning.

Ordningen forudsatte oprettelse af et register over frivillige i Hjemmeværnet og samkøring af dette med Det Centrale Kriminalregister.

Det fremgik af det modtagne udkast til forskrifter, at der på følgende punkter foreslogedes ændringer i forhold til det tidligere forelagte forslag til kontrolordning

- Den løbende vandelsmæssige prøvelse skulle finde sted i politiets regi via Det centraleRettighedsregister og ikke viakriminalregisteret.

- Hjemmeværnet skulle via online-forbindelse ud over forespørgselsadgang til Det centrale Rettighedsregister også have adgang til at slette og ajourføre oplysninger om frivilligt personel i Hjemmeværnet.

- Der skulle hos rigspolitichefen ske en årlig maskinel kontrol af, om der er identitet mellem rettighedsregisteret og Hjemmeværnets Medlemsregister.

- Der ville ikke i Politiets Indexregister - der er et oversigtsregister over politiets øvrige registre - ske nogen registrering af frivilligt medlemskab i Hjemmeværnet.

- Den vandelsmæssige bedømmelse skulle finde sted hos generalauditøren og ikke hos Hjemmeværnskommandoen.

Sagen blev behandlet på et møde i Registerrådet.

Registertilsynet udtalte herefter, at man ikke havde indvendinger imod registerets oprettelse og det forelagte udkast til forskrifter for Hjemmeværnets Medlemsregister, idet man dog fremkom med en række redaktionelle bemærkninger herunder

- I forskrifterne for Hjemmeværnets Medlemsregister, kapitel 7 skulle indsættes en bestemmelse, hvoraf fremgår, at der skal ske videregivelse til politiet med henblik på registrering i Det centrale Rettighedsregister.

- Den enkeltstående samkøring mellem Det Centrale Kriminalregister og Hjemmeværnskommandoens Medlemsregister i forbindelse med overgangsordningen skulle beskrives i forskrifterne for Hjemmeværnets Medlemsregister.

- I forskrifterne for Det Centrale Kriminalregister skulle præciseres, at der sker samkøring med Det centrale Rettighedsregister med henblik på at tilføre Hjemmeværnets Medlemsregister en markering af, om personer, der søger optagelse eller genoptagelse i Hjemmeværnet, er kendt eller ukendt i Det Centrale Kriminalregister, jf. forskrifternes bilag 7.

- Endelig skulle den enkeltstående samkøring mellem Det Centrale Kriminalregister og Hjemmeværnets Medlemsregister i forbindelse med overgangsordningen beskrives i forskrifterne for Det Centrale Kriminalregister.

Der er efterfølgende fastsat forskrifter for Hjemmeværnets Medlemsregister.

Endelig adm. afgørelse 1991 11292 Historic

(* 1) Registertilsynets Årsberetning 1991 side 69.

Endelig adm. afgørelse 1991 11292 Historic

Udtalt, at man ikke havde indvendinger imod oprettelse af et centralt medlemsregister i Hjemmeværnet og de for tilsynet forelagte forskrifter for registeret samt samkøringen af dette med Det Centrale Kriminalregister.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →