Adoption. Stedbarnsadoption. Barnet under 18 år. Erklæring mod adoption. Opfostring.
Statutory Text (3 Articles)
Adoption. Stedbarnsadoption. Barnet under 18 år. Erklæring mod adoption. Opfostring.
Statsamtet meddelte den biologiske far, at man agtede at imødekomme en ansøgning om stedbarnsadoption af hans næsten 2-årige barn, medmindre han inden 14 dage klagede over afgørelsen til Civilretsdirektoratet.
Manden klagede, idet han henviste til, at det havde været hans store ønske at få et barn, og at han ønskede at være far for sin datter. Det fremgik af sagen, at barnet var avlet i ægteskab, at ægteskabet blev opløst ved skilsmisse inden fødslen, således at forældremyndigheden alene tilkom hustruen, at manden aldrig havde set barnet, og at barnet siden fødslen havde opholdt sig hos ansøgeren, der havde indgået ægteskab med hustruen.
Civilretsdirektoratet fandt - under henvisning til den biologiske fars protest og opfostringsperiodens længde på 1 år og 10 måneder - ikke, at bevilling til adoption kunne meddeles på daværende tidspunkt.
Der henvises til Skarrildhusberetningen for 1988 s. 50.
Civilretsdirektoratet afslog stedbarnsadoption af et barn på knap 2 år på grundlag af, at den biologiske fader modsatte sig adoption.