Legislator Case Law & Legislation
W19911120125 DK

Medlemskartotek, videregivelse, markedsføring (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1991 11201 Historic

Medlemskartotek, videregivelse, markedsføring (* 1)

En advokat rettede henvendelse til Registertilsynet med en anmodning om Registertilsynets stillingtagen til, hvorvidt videregivelsen af et register fra et motionscenters konkursbo til advokatens klient, et ejendomsaktieselskab, var omfattet af lov om private registre § 4 b.

Advokaten oplyste, at ejendomsaktieselskabet havde udlejet en ejendom til motionscenteret samt at konkursboet ikke ville indtræde i denne lejekontrakt.

Ejendomsaktieselskabet var herefter i færd med at udleje lokalerne til et nystiftet selskab, der skulle videreføre motionscenteret, og man ønskede i den forbindelse udleveret det af motionscenteret førte kunderegister indeholdende navn og adresse på ca. 1.000 medlemmer samt træningsprogram for hvert enkelt medlem.

Formålet med dette var at kunne rette henvendelse til centerets tidligere medlemmer med oplysning om, hvornår centeret åbnede igen. De tidligere medlemmer ville ved indmeldelsen blive tilbudt en dekort i kontingentopkrævningen på 1/3 af det beløb, som det enkelte medlem havde forudbetalt og nu havde til gode i konkursboet. Efter det oplyste ville der ikke blive dividende til de simple kreditorer i konkursboet.

Advokaten oplyste, at konkursboets meddelelse om, at boet ikke ville indtræde i lejekontrakten, efter dennes opfattelse medførte, at lejekontrakten var misligholdt. Det var i den forbindelse oplyst, at det fulgte af kontrakten, at ejendomsaktieselskabet havde krav på at få udleveret kundekartoteket/træningsprogrammet i tilfælde af misligholdelse.

Konkursboet ville udlevere kundekartoteket/træningsprogrammet, såfremt ejendomsaktieselskabet enten fremsendte dokumentation for, at forholdet ikke var omfattet af lov om private registre, eller fik Registertilsynets tilladelse til at udlevere kartoteket.

Det nystiftede selskab overtog ikke motionscenterets navn, forpligtelser og hæftelser. Centeret blev drevet rent erhvervsmæssigt.

Registertilsynet fandt på det foreliggende grundlag samt under hensyn til, at det var oplyst, at formålet med videregivelsen af motionscenterets kunderegister til ejendomsaktieselskabet var, at dennes nye ejere (det nyoprettede selskab) kunne rette henvendelse til tidligere medlemmer af centeret med henblik på hvervning af medlemmer, at den omhandlede videregivelse måtte antages at være omfattet af lov om private registre § 4 b, og således kun kunne finde sted under iagttagelse af betingelserne i lovens § 4 b, stk. 2 og 3.

Det bemærkedes, at Registertilsynet ikke har mulighed for at dispensere fra reglerne i lovens § 4 b.

Det bemærkedes endvidere, at tilsynet fandt, at formålet med den pågældende videregivelse ville kunne tilgodeses ved, at motionscenterets konkursbo på vegne af det nystiftede selskab udsendte det pågældende tilbud om medlemskab med dekort i kontingentet.

Endelig adm. afgørelse 1991 11201 Historic

(* 1) Registertilsynets Årsberetning 1991 side 117.

Endelig adm. afgørelse 1991 11201 Historic

Antaget, at videregivelse af et medlemskartotek fra et motionscenters konkursbo til et nystiftet selskab med henblik på, at det nystiftede selskab kunne markedsføre sig over for centrets tidligere medlemmer, var omfattet af § 4 b.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →