Arveudlæg til umyndige i fast ejendom, Fast ejendom i sameje Bolig for værge og mindreårige
Statutory Text (3 Articles)
Arveudlæg til umyndige i fast ejendom, Fast ejendom i sameje Bolig for værge og mindreårige
En ad hoc værge for 2 mindreårige på henholdsvis 17 og 14 år søgte om godkendelse af, at de mindreårige i lige sameje fik udlagt halvdelen af en fast ejendom. Moderen (værgen) for de mindreårige ville i givet fald få udlagt den anden halvdel. Statsamtet afslog det ansøgte, jf. værgebekendtgørelsens § 27, stk. 2.
Moderen og faderen blev separeret i august 1990, og faderen afgik ved døden i oktober 1990.
Der var tale om almindeligt formuefællesskab.
Ejendommen var ubehæftet og fungerede som bolig for moderen og de to mindreårige. Hver af de mindreårige ville - udover ejendommen - arve ca. kr. 870.000. Moderen havde afgivet friholdelseserklæring.
Civilretsdirektoratet fandt ikke grundlag for at ændre afgørelsen. Ved afgørelsen lagde man vægt på, at moderen (værgen) ved skiftet af fællesboet mellem hende og den nu afdøde ægtefælle ville modtage værdier for ialt ca. 2.185.000 kr., herunder halvdelen af den faste ejendom, der havde en ejendomsværdi på 890.000 kr. og at arveudlæg af den anden halvdel af ejendommen til de mindreårige med sameje til følge således ikke var nødvendigt for at sikre en fælles bolig for moderen og de mindreårige.
Ingen
Et statsamt afslog, at 2 mindreårige i lige sameje fik udlagt halvdelen af en fast ejendom, hvilket Civilretsdirektoratet ikke fandt grundlag for at ændre.