Fri proces til sag, hvor ansøgeren skønnes at have et ganske særligt behov for bistand.

Fri proces til sag, hvor ansøgeren skønnes at have et ganske særligt behov for bistand.

Fra 1978 til 1982 gik ansøgeren til behandling hos modparten, der var kiropraktor.

Ansøgeren blev bl.a. behandlet for svimmelhed, ejendommelige fornemmelser i ansigtet og smerter i den ene arm.

Behandlingen bestod i manipulation af den øverste halvdel af halshvirvelsøjlen.

Efter en behandling i 1982 mistede ansøgeren bevidstheden og kom på hospitalet. Ansøgeren blev lam, og operationer viste sig forgæves.

I 1987 blev ansøgeren af Sikringsstyrelsen vurderet 100 % invalid.

Ansøgeren anlagde herefter sag mod kiropraktoren med påstand om erstatning på 775.000 kr.

Landsretten frifandt kiropraktoren.

Civilretsdirektoratet meddelte fri proces under anke til Højesteret, idet der i medfør af § 5 i bekendtgørelse om fri proces, blev set bort fra, at ansøgeren ikke opfyldte de økonomiske betingelser for at opnå fri proces efter bekendtgørelsens § 2.

Ved afgørelsen blev der navnlig lagt vægt på skadens omfang, hvorefter ansøgeren - da årsagsforbindelse og bevis herfor fandtes at foreligge - skønnedes at have et ganske særligt behov for bistand.

Ingen.

Civilretsdirektoratet meddelte ansøgeren, der ikke opfyldte de økonomiske betingelser, fri proces under anke til Højesteret under henvisning til, at ansøgeren havde et ganske særligt behov for bistand.

Sagen vedrørte mulig fejlbehandling foretaget af kiropraktor, hvorefter ansøgeren bl.a. var blevet 100 % invalid.